Kunst bliver ofte beskyldt for at være ”spild af penge” eller måske endda ”totalt overflødig”. Men spørger man en passioneret kunsthistoriker, så kan kunst give rum til eftertanke, skabe samtaler og brande en virksomhed.
Et vægmaleri i en sportshal og fem bronzestatuer i en gård var i slutningen af marts centrum i en debat om kunst og kroner. For da det kom frem, at Storstrøms Fængsel var blevet dekoreret med kunst for 5.8 millioner kroner, var det langt fra alle, der kunne se meningen med det hele.
”Det er jo komplet idioti. Hvem er det geni, der har fundet på, at et kunstcirkulære skal øremærke millioner af skattekroner til en flok kriminelle? Få det dog ændret”. Sådan skrev kulturredaktør Anne Sophia Hermansen i Berlingske den 26. marts.
Men spørger man kunsthistoriker og kurator Anna Liv Bolther, så er diskussionen noget mere nuanceret end som så.
”Jeg forstår godt, at det for mange lyder fuldstændig vanvittigt at bruge så mange penge på det, men samtidig er det, Anne Sophia Hermansen skrev i Berlingske, bare meget ureflekteret. Kunstcirkulæret betyder, at 1,5 procent af alle de penge, der bliver brugt på statsligt byggeri, bruges på kunst. Dette er en tradition og grunden til, at vi har udsmykninger af høj kvalitet overalt i landet. Så på den måde er det ikke fuldstændig vanvittigt”, siger hun og tilføjer:
”Det er for mig ret ubehageligt, når det implicit bliver sagt, at indsatte såvel som kunstnere, måske ikke er rigtige penge værd”.
Ifølge Anna Liv Bolther er kunst mere end pynt på væggene, og det er bestemt ikke noget, der kun hører til på museer, gallerier og i fængsler.
”Jeg synes, der skal være kunst overalt, men når man taler om hvorfor, så bliver man tit forfalden til at læne sig op ad klicheer, såsom at kunst får mennesker til at være mere kreative, og får folk til at se verdenen på en anden måde. Men de her klicheer vender man tilbage til af en grund, fordi der ér noget rigtigt i dem. Og det er nogle sandheder, som også er super vigtige på en arbejdsplads, synes jeg. At inkorporere de her ting, der kan udfordre den enkelte persons tænkemåde”.
Og hun er ikke den eneste. Mia Lejsted, museumsleder på kunstmuseet Ovartaci i Aarhus, ser også kunst som en selvfølgelighed omkring os.
”Kunsten skal være der, hvor mennesker er”, siger hun. Og med en arbejdsuge på 37 timer, så skal kunsten selvfølgelig også være der.
Hvorfor kunst på arbejdet?
Malerier, akvareller, skulpturer og andre kunstneriske påfund kan måske virke overflødige ved siden af kontorets solide skriveborde. Så hvad er det egentlig, kunst skal gøre godt for lige der blandt hæftemaskiner og computerskærme?
Videnskaben har ikke nogen entydige konklusioner på, hvad kunst gør på en arbejdsplads, især fordi begrebet kunst er svært at definere. Dog er der forskellige studier, der i større eller mindre grad konkluderer, at kunst kan have en effekt på effektiviteten, kreativiteten og arbejdsmiljøet.
For eksempel undersøgte Exeter University’s School of Psychology i 2016, hvordan udsmykkede arbejdsrum påvirker folks produktivitet. De lod grupper af forsøgspersoner udføre de samme tests, men i forskellige lokaler. Det viste sig, at folk, der udførte testene i lokaler udsmykket med kunst og planter i gennemsnit var 17% mere effektive end dem, der arbejdede i mere tomme lokaler.
Men vender vi tilbage til kunsthistoriker Anna Liv Bolther og museumsleder Mia Lejsted, så er der ingen tvivl om kunstens egenskaber på en arbejdsplads.
”Kunst får os potentielt til at tænke ud af boksen. Kunstnere er kreative, og de kan måske smide noget på banen, som får de ansatte til at tænke lidt anderledes og undre sig og tale om nogle andre ting”, siger Anna Liv Bolther.
Og netop det kan Mia Lejsted godt genkende.
”Jeg tror, kunst kan give nogle gode snakke. I det mindste kan man mødes om noget andet, hvilket også er vigtigt på en arbejdsplads. Jeg tænker kunsten som et fælles tredje med nogle historier i, som man kan forholde sig til eller måske ikke kan, og så kan man snakke om det. Det giver stof til samtale og tanker, og man kan byde ind med det, man kan. Hvis man tør”, siger hun.
Både Mia Lejsted og Anna Liv Bolther arbejdede i 2017 på et projekt i Skejby Business Park, hvor de på vegne af kunstmuseet Ovartaci og i samarbejde med en række kunstnere kuraterede forskellige udstillinger på arbejdspladserne i Skejby nord for Aarhus. Projektet erklærer de begge som en overordnet succes, selvom Anna Liv Bolther i starten mødte en vis skepsis.
”Der var nogle af de værker, jeg tog med, hvor folk kom hen til mig og sagde: ’Det her er det mest hæslige, jeg nogensinde har set! Skal vi se på det hver dag?’ Men så ni måneder efter, da jeg skulle til at pakke det ned, der var de samme folk nærmest kede af det: ’Ej nu havde jeg lige vænnet mig til det og var blevet helt glad for det her maleri’, sagde de”, fortæller Anna Liv Bolther og påpeger, at man ikke nødvendigvis skal vælge den kunst, som folk synes, er smuk eller godt kan lide – faktisk tværtimod.
Kunst som virksomhedsimage
Kunst på arbejdspladsen er ikke kun til gavn for de medarbejdere, der kan kigge på det hver eneste dag. Kunsten kan også skabe værdi for virksomheden i sig selv og for dens gæster.
”Når man får folk på besøg i en virksomhed, kan man faktisk vise, hvem man er gennem den her kunst, man har. Måske viser man, at man er lidt anderledes eller ikke er bange for bestemte ting”.
Mange store danske virksomheder gemmer også på hele samlinger af kunst, og det er heller ikke uden grund.
”Der er selvfølgelig Carlsberg Glyptoteket, og Novo Nordisk har også en rigtig fed kunstsamling. Virksomheder kan altså råde over en en kunstsamling, men de kan også investere i kunst ved at lave fonde og støtte kunstverdenen, som man også ser det mange steder i erhvervslivet. På den måde kan kunst være med til at understøtte virksomhedens image, og det kan bruges som branding for at vise ud ad til, at man som virksomhed støtter op om de humanistiske og lidt blødere værdier. Det har i min verden en stor betydning”, fortæller Anna Liv Bolther.
Er motivationsplakaten kunst?
Det er de færreste arbejdspladser, der er helt tomme. Ofte finder man for eksempel en plakat med motiverende citater: “Shoot for the stars” eller ”Think positive”. Men er det kunst? Selv for en kunsthistoriker kan det være svært at formulere, hvad kunst egentlig er.
”Kunsten skal undre. Der skal være et gran af noget, man ikke helt forstår. Det skal stille spørgsmålstegn ved verdenen. Det gør det jo selvfølgelig ikke ved alle, det bliver man nødt til at erkende. Alt er jo subjektivt, men der skal være et eller andet ved det, som kan få folk til at undre sig, få folk til at tale sammen og måske endda få folk til at se verdenen på en anden måde, end før man begyndte at snakke om det her kunstværk. Og sådan nogle motivational posters har jo tit et meget klart budskab nærmest skåret ud i pap. Jeg tænker, at den gode kunstoplevelse også skal efterlade lidt undren”, siger Anna Liv Bolther.
Hvis man skulle få lyst til at skifte citatplakaterne ud med kunstværker, så opfordrer Anna Liv Bolther til, at man søger hjælp hos professionelle kuratorer, gallerier eller museer. Hvis man har råd og tid, er det også en fordel at få fat i en kunstner, og få kunstneren til at skabe værker, der fortæller virksomhedens historie eller værdier.
”Ligesom alt mulig andet, så er den specifikke opgave, der bliver løst for én altid lidt mere effektiv”.