da
da
en sv

Er teambuilding spild af tid og penge?

12 min

Der bliver ofte stillet spørgsmål ved brugen af teambuilding, for på trods af manglende dokumenteret effekt er fænomenet populært som aldrig før. Det er dog vanskeligt at måle værdien, ligesom begrebet er præget af misforståelser, fastslår en ekspert.

Siden teambuilding gjorde sit indtog i Danmark i 1980’erne, har fænomenet ændret sig markant. Fra Carsten Mørchs berømte og berygtede kanindræber-kurser til nutidens polterabend-lignende aktiviteter som mystery rooms, bagekurser eller rapelling. Fælles for de forskellige aktiviteter er dog, at udbyttet af teambuilding altid har været til debat.

Fænomenet har som udgangspunkt til formål at styrke sammenholdet blandt medarbejdere på en arbejdsplads og gennem en række øvelser skabe gode sociale relationer og dermed et bedre arbejdsmiljø. Et arbejdsmiljø der i sidste ende også er til gavn for virksomheden. For med en styrket holdånd følger et stærkere medarbejderteam, mere effektivitet og bedre resultater. Eller hvad?

Nej, lyder svaret fra kritikere, der igen og igen slår fast, at en teambuilding-øvelse aldrig vil gøre en medarbejder bedre til sit arbejde. En af disse kritikere er Brian Lystgaard Due, lektor i kommunikation ved Københavns Universitet.

”Bliver man en bedre medarbejder? Bliver man et bedre team? Nej. Ikke rigtigt. Man har det formentligt sjovt, og det gør for det meste noget godt ved relationerne i en mere venskabelig retning, men bedre til sit arbejde bliver man ikke af at fjolle rundt”, lyder det fra Brian Lystgaard Due.

Tidligere på året var han medforfatter til et debatindlæg på branchesitet Kommunikationsforum, der under titlen ’Teambuilding er tåbeligt tidsspilde’ punkterer opfattelsen af teambuilding som et gavnligt medarbejderværktøj.

”Hvis man gerne vil blive bedre til sit arbejde, så skal man sørge for at lave nogle aktiviteter, som er knyttet til de mennesker, man arbejder sammen med i hverdagen, og som har noget at gøre med de konkrete typer af arbejdsopgaver, man står med”, forklarer han og uddyber:

”Lad være med at hive dit team med til dyre og tidskrævende teambuilding-dage. Fokusér i stedet på jeres daglige samarbejde. Det er her, man finder svaret på, hvordan ens team bliver mere effektivt og bedre til at løse problemer”, forklarer han og henviser til et Ph.d.-studie fra sidste år, der konkluderede, at teams, som har et tæt samarbejde og flere daglige interaktioner også opbygger rutiner og deler viden, som gør arbejdet mere effektivt.

Dygtigere eller gladere ansatte?

Brian Lystgaard Due mener, at de fleste former for teambuilding er afkoblet fra virkeligheden og ikke har den fjerneste relation til det arbejde, som medarbejderne udfører i det daglige. Derfor er teambuilding, ifølge ham, heller ikke andet end sjov og ballade.

”Man kan godt tage på teambuilding, men så skal man være klar over, hvad det er, og hvad man går ind til. Man skal sige: vi vil gerne på teambuilding for at have en sjov dag – ikke fordi vi nødvendigvis bliver bedre til vores arbejde”, forklarer han.

En anden, der også har sine forbeholdt, når snakken falder på virksomheders teambuilding-udskejelser, er Lars Davidsen, der er cand. merc. og lektor ved Erhvervsakademi Aarhus. Ifølge ham er det grundlæggende formål bag teambuilding at ’ryste en flok medarbejdere sammen og forhåbentlig skabe noget værdi til den organisation, der betaler for gildet’. Samtidig peger han på, at virksomheder sjældent får andet end glade medarbejdere ud af et teambuilding-arrangement.

I december 2018 stod han bag et forskningsstudie, der konkluderede, at teambuilding i ringe grad leder til en anden måde at agere på i hverdagen, men samtidig understreger Lars Davidsen, at det er meget vanskeligt at måle effekten af den populære arbejdsplads-disciplin.

”Det er ret svært at måle effekten af teambuilding, da man arbejder med aspekter som holdninger, værdier, følelser og sociale relationer – elementer som er svære koble på konkrete arbejdsplads-forbedringer. Derfor er det også vanskeligt at gøre op i eksempelvis kroner og øre ved at sige: ’okay, vi gav 100.000 for denne aktivitet – kan vi se det på vores bundlinje’? for nej – det kan man ikke se. I hvert fald ikke ifølge min undersøgelse”, fastslår han.

I sit forskningsstudie har Lars Davidsen interviewet 222 medarbejdere i forbindelse med en fælles teambuilding-aktivitet. Umiddelbart efter samarbejdsøvelsen vurderede 80% af deltagerne, at de var meget eller særdeles positiv stemt over for arrangementet, og at det virkede brugbart for deres arbejdsdag. Et par måneder senere mente 60% fortsat, at teambuilding-oplevelsen havde været positiv, men da medarbejderne blev spurgt, om de, som direkte resultat af aktiviteterne, var begyndt at arbejde på en anden måde eller havde lært andre ansatte i organisationen bedre at kende, kunne kun 6% svare ja.

”Dermed opstår paradokset. Folk synes, at det er rigtig godt, men overført til hverdagen kan de ikke bruge oplevelsen til noget konkret. De bliver altså ikke bedre til deres arbejde, men de bliver glade og tilfredse og møder måske ind med en øget motivation. Dermed kommer effekten an på, hvad man måler ud fra. Hvis det handler om at producere mere eller løbe stærkere i virksomheden, har jeg ikke set en dokumenteret effekt. Til gengæld har jeg oplevet, at medarbejderne opnår et sjovt fællesskab, og det kan være tilstrækkeligt for nogen”, forklarer han.

Begrebsforvirring spænder ben for udvikling

Lars Davidsen mener ikke, at teambuilding nødvendigvis er spild af penge og understreger, at en stor del af kritikken i høj grad skyldes forvirring om forskellige begreber. Af samme grund afviser han ikke, at teambuilding kan gøre en reel forskel for virksomheden, hvis det vel og mærke har karakter af teamudvikling og bliver administreret af en certificeret og uddannet instruktør.

”Der er en del begrebsforvirring i branchen, da man taler om både event, teambuilding og teamudvikling. Hos nogle HR-afdelinger i nogle virksomheder tror man måske, at man køber teamudvikling, når man i virkeligheden køber et event. Hvis man sender sine medarbejdere på orienteringsløb i en skov, så er det et event, og det løser ingen problemer i virksomheden. Selvom de ansatte har en sjov dag, så er det ikke teamudvikling, da dette begreb dækker over en længere proces, hvor man bliver coachet og reflekterer grundigt over de ting, man har været igennem”, forklarer han.

Ifølge Lars Davidsen er det derfor uhyre vigtigt at kunne skelne mellem de forskellige begreber og arrangementer samt de mange forskellige aktører og udbydere.

”Som virksomhed skal man gøre sig det klart, hvad man ønsker at få ud af det, og hvad man kalder arrangementet. Handler det om, at medarbejderne skal have en sjov eftermiddag, så vælger nogle måske at kalde det teambuilding, men det er ikke det samme som et reelt teamudviklingsforløb”, lyder det.

Overvejer man som virksomhed at sende sine ansatte på teambuilding, så er det bestemt ikke ubetydeligt, hvilket arrangement man vælger. Lars Davidsen forklarer, at han har hørt om eksempler på teambuilding-oplevelser, hvor flere medarbejdere er blevet bragt i nogle situationer, som har været decideret skadelige for deres oplevelse og for deres forhold til virksomheden.

Lars Davidsen mener derfor, at virksomheder nøje skal overveje, hvilke strabadser de sender deres medarbejdere ud i. Samtidig bør man forlange, at teambuilding-aktiviteterne bliver skræddersyet efter virksomhedens behov.

”Virksomheder, der køber teambuilding, skal blive bedre til at udfordre deres teambuilding-leverandører på, hvad de kan tilbyde. Man skal stille krav og sige: ’vi står med disse konkrete problemer i vores virksomhed – hvilke konkrete øvelser har I, som kan hjælpe os til at arbejde konstruktivt med dem’”, siger han og understreger vigtigheden af, at øvelserne bygger på et validt teorigrundlag, og at de bliver kædet sammen med nogle konkrete arbejdsopgaver.

På den måde har man som virksomhed og arbejdsgiver de bedste chancer for, at ens ansatte skal få noget konstruktivt og arbejdsrelateret ud af dagen, lyder det fra Lars Davidsen, der slår fast, at man aldrig kan være sikker på, at teambuilding har en effekt.

Plads til både sjov og alvor

Hos BFTL – Brancheforeningen For Teambuilding & Ledertræning kan man bekræfte, at udbuddet af teambuilding-aktiviteter og aktører er steget stødt siden 1990’erne. Ifølge foreningens formand, Carsten Brandt, er teambuilding populært som aldrig før, og især klatreparker er blevet det helt store trækplaster, når arbejdspladsen skal rystes sammen.

Ligesom Lars Davidsen savner Carsten Brandt dog mere klarhed i branchen samt et større kendskab til de forskellige typer begreber og aktiviteter, da flere aktører udenfor brancheforeningen tilbyder oplevelser, som ikke har meget med teambuilding at gøre og som især bidrager til kritikken af fænomenet.

”Der er mange facetter af teambuilding. Alt lige fra oplevelser og madlavning til længerevarende teamudviklingsforløb med høj faglig udvikling og løbende feedback. Samtidig bliver der brugt rigtig mange penge på teambuilding hvert eneste år, og derfor er det også vigtigt for os at grundfæste en kvalitetsopfattelse blandt vores nuværende og potentielle kundevirksomheder”, siger Lars Davidsen.

Han forklarer derfor, at man hos BFTL opererer med de to begreber ‘for sjov’ og ‘for alvor’ – begreber der henholdsvis dækker over det underholdende, men mere eller mindre effektløse aspekt af teambuilding, samt den faglige og målrettede indsats, der skal resultere i langsigtede og mærkbare forbedringer for medarbejderne såvel som virksomheden. For Carsten Brandt hænger essensen af ‘rigtig’ teambuilding dog uløseligt sammen  med sidstnævnte.

“Teambuilding betyder jo ‘opbygning af et team’ og handler derfor, i sin grundsubstans, om udvikling og ikke om underholdning”, forklarer han.