I England taler de om droner og luftballoner, der med et svæv kan give dækning til festivaler, fodboldstadioner og katastrofeområder. Men er det nu også bedre end det, vi har i dag?
Du kender det. Du står til en koncert med dit yndlingsband og det kribler i hele kroppen for at sende en snapchat til din misundelige ven, og lade hele din Twitter-skare vide, hvor du er. Men der er ingen dækning. For det vil alle de andre koncertgængere også.
Det er et problem, de danske teleselskaber står med hvert år, når Roskilde Festival samler mere end 100.000 gæster på en ellers øde græsmark, og når Parken i København spiller op til dans med Beyonce eller byder på landskampsbold.
Problemet prøver den engelske mobile netværksoperatør EE at komme til livs. Opskriften er en en heliumballon – helikites kalder de dem – som skal lanceres senere i år. Og EE arbejder også på en drone med lignende formål, skriver The Guardian.
Men hvad kan vi bruge sådan noget til i Danmark?
Modvirker spild af ressourcer
Thomas Haagendal, Ingeniørforening IDA’s teleekspert, ser et stort potentiale i de engelske droner og luftballoner.
”Det har nogle enorme muligheder. For events i det hele taget, hvor der befinder sig mange mennesker, som skal have en eller anden form for dækning, og hvor det kan være vigtigt for arrangørerne, at de kommunikerer på sociale medier,” siger Thomas Haagendal.
Læs også: Ballon-wifi og besked-apps presser teleindustrien
Han tvivler dog på, om der kan gøres en undtagelse i de stramme danske regler, der effektivt sætter en stopper for den videre udbredelse af droner omkring bymæssig bebyggelse på grund af risiko for ulykker. Ikke desto mindre bør de have en chance undtagelsesvist, mener Thomas Haagendal.
”I dag kører mobiloperatørerne en bil derud med en mast på der giver ekstra mobildækning. Men at sætte wifi op med sådan en drone, det ville være en billig, effektiv og hurtig måde at skabe dækning på.”
Ét stort PR-stunt
Det er ikke alle, der er lige begejstrede for svævende droner. Teleanalytiker John Stage mener, at de engelske teleoperatører EE er ved at tage verden ved næsen.
”Det her er et fantastisk PR-stunt,” siger han og afviser, at man på Roskilde Festival har problemer med dækningen:
”På Roskilde Festival laver mobil operatørerne topdækning år efter år. Det er ingen der klager, på trods af at de streamer og taler i telefon i en uendelighed.”
John Stage påpeger, at droner er sårbare over for vind og vejr.
”Hvorfor lave en løsning der er dyr og dårlig, hvis man allerede har en, der er implementeret, billig og er betalt.”
Læs også: Wifi fra rummet kan ændre verdenshistorien
John Stage påpeger, at Danmark er blandt de førende i verden på mobildækning og bredbåndsinfrastruktur. Og det har han også ret i, hvis man skal tro en måling fra det finske universitet, Aalto, fra 2014. Her fremgår det at Danmark har den fjerde hurtigste mobile bredbåndsinfrastruktur med en gennemsnitlig downloadhastighed på 12,4 megabit i sekundet. Det tal er med al sandsynlighed forbedret kraftigt her tre år efter.
Droner kan ikke hjælpe udkantsdanmark
Ifølge en rapport fra Energistyrelsen fra 2015 har 88 procent af de danske virksomheder og boliger adgang til 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload.
En lignende dækning viser sig for mobilsignalet, skriver Finans. I en ny undersøgelse foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen fremgår det, at 10 procent oplever dårligt mobilsignal. Problemet er særligt stort i landområder små byer med under 1000 indbyggere, hvor henholdsvis 25 og 23 procent oplever dækningsproblemer.
Og her er de to herrer enige. Der er ingen flyvende elementer, der kan løse de menneskers problem. De er ikke skabt til at være permanente luftinstallationer.
”Det er en temporer løsning. Du får ikke en drone til at flyve over noget for evigt, og Danmark er jo et lille land, som er luftrumsmæssigt reguleret meget kraftigt,” fastslår Thomas Haagendal.
Katastrofesituationers drøm
Men også uden for landets grænser kan den nye teknologi ifølge Thomas Haagendal spare japanerne for spild af ressourcer, som det man i Danmark så ved afholdelsen af Det Internationale Melodi Grand Prix på Refshaleøen i 2014, hvor TDC måtte trække 10 kilometer netværkskabler og 2 kilometer fiberkabler.
”Japan har 14.000 gratis hot spots i dag, som er finansieret af det offentlige, og de ruller 30.000 mere ud over de næste to år med henblik på at servicere deres olympiske gæster i 2020. Dér kunne det være fornuftigt med midlertidige droner,” siger han.
Læs også: Katastrofearbejdet er flyttet ind på sociale medier
Et andet scenarie, hvor dronerne kan blive værdifulde, og som forhåbentlig ikke bliver aktuelt herhjemme, er ved større krisesituationer.
”Man kunne sagtens forestille sig, at man ved større naturkatastrofer, for eksempel et jordskælv i Japan eller Italien, ville kunne give beredskabsfolk en meget effektiv intern kommunikation, hvis du sætter en wifi-drone op med en langtrækkende forbindelse til et eller andet, som du kan styre med en retningsbestemt antenne,” forklarer Thomas Haagendal.
”Det vigtigste overhovedet ved en katastrofe, det er beredskabskommunikation. Så det her ville være virkelig godt,” tilføjer han begejstret.
Googles særlige udviklingsafdeling, X, har gang i et lignende program, som de tilsyneladende selv synes er så skørt, at de har døbt det Project Loon. Med en hær af balloner i 18 kilometers højde skal Project Loon sikre internetadgang til fjerne landområder. Udkantsdanmark er næppe en del af planen.
Læs også: Frederikshavn har fået wifi i gadelamperne