Flere og flere danske virksomheder bruger FN’s verdensmål som rettesnor for bæredygtig vækst. Og det er de nødt til, vurderer rådgiver. For bæredygtighed er ikke længere et bekvemt tilvalg, men et spørgsmål om benhård overlevelse.
Danfoss, Grundfos, Danish Crown, Mærsk, LEGO og Novozymes er blot nogle af de danske virksomheder, som har meldt sig under FN’s verdensmål. Og så sent som i sidste uge lancerede LEGO, at legetøjsproducenten allerede i år vil fremstille sine første bæredygtige klodser baseret på sukkerrør.
Men hvorfor melder stadig flere danske virksomheder sig under verdensmålene? Ifølge Peter Thagesen, underdirektør hos erhvervsorganisationen DI, er det først og fremmest fordi, at de 17 verdensmål i højere grad appellerer til virksomhederne end de hidtidige mål.
“FN har med verdensmålene fra 2015 skitseret en ekstrem ambitiøs dagsorden. Det nye ved disse mål er, at de – i modsætning til Millennium-erklæringens otte verdensmål fra år 2000 – har et langt større fokus på den private sektor”, forklarer Peter Thagesen.
Han oplever opmærksomheden blandt DI’s medlemmer.
“Der er en kæmpe interesse for at arbejde med verdensmålene, og det er tydeligt at fornemme, at den private sektor besidder en nøglerolle”, forklarer han.
Verdensmålene skaber værdi
Hos enzymproducenten Novozymes oplever man en stor effekt ved at tænke verdensmålene ind i forretningen. Her har man blandt andet et skærpet fokus på at anvende bæredygtige energikilder samt at reducere vandforbruget i forbindelse med enzymproduktionen.
“Verdensmålene er utrolig værdiskabende. Det giver meget stor mening, når vi kan have en synergi mellem teknologi og på samme tid gøre godt for verden og vores kunder. Og så er det jo fantastisk, at vi samtidig kan tjene gode penge på det, vi gør”, siger Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtighed og public affairs hos Novozymes.
Claus Stig Pedersen tilføjer, at Novozymes ser verdensmålene som en samlet pakke, selvom han dog påpeger, at man er nødt til at nedbryde målene i mindre enheder for at gøre dem realiserbare.
“Verdensmålene må man gå til med en helhedsbetragtning, men man kan jo ikke løse hele verdens problemer på én gang. Vi ser på i hvilke lande, vi kan bidrage til hvilke verdensmål. Man kan derfor godt sige, at vi har specifikke indsatser til specifikke områder”, forklarer Claus Stig Pedersen.
Novozymes understøtter blandt andet udvikling af smartere spildevandssystemer i blandt andet Kina og Indre Mongoliet, mens indsatser mod grønnere energi f.eks. sker i Italien, hvor Novozymes har hjulpet med at stifte et bioraffinaderi, der udvinder bioethanol gennem affald fra landbruget.
Bæredygtighed – et spørgsmål om overlevelse
Ifølge Sandja Brügmann, direktør i konsulentfirmaet The Passion Institute og netværksdirektør her hos F5, har bæredygtighed hidtil været drevet af velgørenhed. Hun rådgiver til daglig virksomheder om bæredygtige forretningsstrategier og fremtidens ledelse og har Sustainable Brands, The Body Shop og study abroad-institutionen DIS blandt sine kunder.
“Bæredygtighed er ikke længere et moralsk spørgsmål. Det er et spørgsmål om overlevelse nu. Flere forbrugere stiller kritiske spørgsmål. De vil i større grad købe produkter, som gør en positiv forskel for deres omgivelser. Det er utrolig vigtigt, at lederne forstår det”, pointerer Sandja Brügmann.
Det er en ændring fra tidligere, mener hun.
“Før i tiden var tanken om bæredygtighed i høj grad båret af folk, som øjnede et skarpt værdigrundlag i at se forretning på den måde. Det blev nærmest set på som værende filantropisk, at folk gjorde det af deres gode hjertens skyld”.
Der kan være visse omkostninger for virksomhederne i forbindelse med omstillingen til at følge verdensmålene, men ændringen er nødvendig, påpeger Sandja Brügmann.
“Fundamentet for forretning er profit. Men så længe vi kun lægger fokus på den traditionelle profitdrevne forretning, driver den rovdrift på alt omkring sig,” siger hun.
Derfor kræver omstillingen til bæredygtighed ifølge Sandja Bürgmann, at virksomhederne fortsætter med at tænke verdensmålene ind i kernen af deres forretningsstruktur. Hun mener, at virksomheder skal turde satse på omstillingen – også selvom der kan ske fejltrin undervejs.
“Direktører og ledere skal turde slippe lidt af kontrollen og perfektionismen, når de omstiller deres virksomhed i en mere bæredygtig retning. Bæredygtighed kræver en større innovationsproces, og den slags processer gør, at der kan opstå fejl undervejs. Men for at opnå succes på den lange bane, må man acceptere bump på vejen”, forklarer Sandja Brügmann.
Christiansborg starter initiativer
Og netop vigtigheden af verdensmålene som led i retning mod målet om bæredygtighed i 2030 har fundet vej til Christiansborg. Erhvervsminister Brian Mikkelsen har netop lanceret ‘Vejledning om ansvarlige investeringer’, der skal gøre det lettere for danske virksomheder og investorer aktivt at arbejde strategisk med verdensmålene.
Ligeså har Socialdemokraternes tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl sammensat en arbejdsgruppe på tværs af alle partier i Folketinget, der skal arbejde målrettet med at skabe politisk årvågenhed om verdensmålene.
“Vi ønsker med netværket at skabe et forum for en bred og inkluderende debat om verdensmålene, som vedrører os alle. Hvis vi skal nå målene, kræver det handling på alle niveauer. Med netværket får vi en platform for samarbejde med eksempelvis civilsamfundet, erhvervslivet og andre, der har interesse i det,” skriver Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.
Du kan se den komplette liste over FN’s verdensmål her.