Estland vil revolutionere nationale tilhørsforhold med digitalt statsborgerskab, men de danske skattemyndigheder kan sætte foden i jorden
Bliv estisk statsborger uden at besøge landet, og få adgang til nogle særdeles lukrative beskatningsmuligheder.
Sådan lancerede Estland et nyt initiativ sidste år til stor bevågenhed fra danske og internationale medier.
Dermed kan entreprenører fra udlandet få adgang til de særdeles fordelagtige estiske skatteregler, som først beskatter virksomheder idet, man udbetaler overskud til aktionærer. Beholdes overskud i firmaet er skatten omkring de nul procent.
Men ifølge Version2 er det estiske initiativ ikke foreneligt med dansk lovgivning. I hvert fald ikke så længe ledelsen af et eventuelt estisk registreret firma opholder sig i Danmark.
LÆS OGSÅ: LG’s læder-mobil puster til årelang koreansk elektronik-konflikt
“Hvis den effektive ledelse sker i Danmark, så er der tale om et dansk selskabs-skattepligtigt selskab. Det gælder, uanset selskabet formelt er oprettet i et andet land, og det gælder, uanset om oprettelsen af selskabet er sket af en e-borger eller ej. Med effektiv ledelse forstås dér, hvor den daglige ledelse af selskabet foregår,” oplyser Skatteministeriet ifølge Version2.
Attraktivt for iværksættere
Ifølge Version2 er der indtil videre 64 danskere, som besidder et estisk e-statsborgerskab.
Én af dem er Ivan Baadsgaard. Han fortæller til it-mediet, at statsborgerskabet i første omgang er anskaffet for at forbedre samarbejdet med estiske kunder, men han har også overvejet at starte et firma registreret i Estland.
“Det er mere attraktivt, hvis du er iværksætter, for så længe pengene bliver i selskabet, er du ikke beskattet. Det kunne jeg godt finde på at gøre på et tidspunkt. Jeg kan ikke se, hvorfor selskabet skulle ligge i Danmark,” siger han.
Det estiske advokatfirma Gencs Valters mener heller ikke, at de danske myndigheder har noget at komme efter.
“En virksomhed bliver beskattet i Estland, selv om det er registreret af en e-borger som ikke bor i Estland. Alt kan gøres via internettet, selvom vi anbefaler professionel rådgivning,” siger advokat Kati Kruut ifølge Version2.
Fri fortolkning fra Estland
Ekspert i international skatteret og lektor på Aarhus Universitet Anders Nørgaard Laursen, mener dog ikke, at friske, danske iværksættere kan snige sig uden om at betale selskabsskat her i landet.
Han mener, at de to landes skattemyndigheder grundlæggende har forskellige interesser og derfor tolker reglerne på hver sin måde.
“I Estland sidder der også skattemyndigheder, som kan mene, at selskabet er hjemmehørende der. Så har vi pludselig et selskab, der er hjemmehørende begge steder. Så må de to landes skattemyndigheder sætte sig sammen og finde en løsning,” siger Anders Nørgaard Laursen med henvisning til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
LÆS OGSÅ: Entreprenør? Her er landet der giver dig en kvart million i lommepenge
Niels Bjørn Andersen, der er professor ved Copenhagen Business School, mener dog ikke, at det estiske initiativ skaber en helt uvant situation.
“Irland har i mange år haft gunstige skatteforhold for internationale selskaber, og Holland tjener også astronomiske beløb i selskabsskat. Det er ikke smart, når EU-lande begynder at konkurrere på skat. Det ville være bedre, hvis det var andre parametre,” udtalte han til F5 sidste år, da e-statsborgerskabet blev lanceret.