da
da
sv

Et forsvar for 8-16

10 min

Flydende arbejdstider og et fleksibelt arbejdsliv bliver mere og mere udbredt i Danmark. Med den voksende flekstid følger længere arbejdsuger og et øget pres på privatlivet, viser flere undersøgelser. En arbejdslivsforsker advarer mod udviklingen.

Det klassiske 8-16-job er på retur, da den teknologiske udvikling for alvor har skabt nye muligheder for vores arbejdsliv. I dag tilrettelægger størstedelen af danskerne således selv deres mødetider og arbejdsdag, der kan foregå på kontoret såvel som hjemme fra sofaen.

Det viser en rapport fra Rockwool Fonden, der i november sidste år kunne dokumentere, at et stigende antal danskerne arbejder under flekstid. I 2008 var det 52,9% af lønmodtagerne i Danmark, der havde faste arbejdstider. I 2018 var den andel faldet til 38,2%.

Samtidig har rekrutteringsvirksomheden Randstad lavet en lignende undersøgelse i samarbejde med blandt andet Blauw Research og Survey Samplin. Det omfattende studie er foretaget blandt lønmodtagere i 33 lande og viser, at 63% af danskerne ikke har faste, regelmæssige arbejdstider, da de er udstyret med teknologiske redskaber, der giver dem en øget fleksibilitet.

Det fleksible arbejdsliv har dog en række negative konsekvenser. Således peger studiet fra Rockwool Fonden på, at der blandt lønmodtagere med fleksible arbejdstider er en tendens til flere arbejdstimer. Samtidig viser undersøgelsen fra Randstad, at 35% af danskerne mener, at det fleksible arbejdsliv skaber et pres i forhold til den private sfære, da de føler sig forpligtet til at være på arbejde i deres fritid.

Denne udvikling er et alvorligt problem, mener arbejdslivsforsker Janne Gleerup, der er lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

”Der er ikke nogen tvivl om, at der samlet set bliver mere fleksibilitet i danskernes arbejdsliv, men når man ikke har klare grænser for, hvornår man har fri, og hvornår man er på arbejde, så kan man i princippet hele tiden være til rådighed, og det er problematisk”, fortæller hun og uddyber:

”Udviklingen er bekymrende – især fordi det kan have psykiske arbejdslivs- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Jo mere fleksibilitet man har, jo mere skal den enkelte – i langt højere grad end tidligere – være i stand til selv at balancere og tilrettelægge sit arbejde og sin arbejdstid. Det kan være rigtig svært og lykkes det ikke, kan man virkelig komme til at slå sig”, mener Janne Gleerup.

En efterspurgt tidsrøver

I forbindelse med udgivelsen af rapporten fra Rockwool Fonden forklarede viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen, at den stigende fleksibilitet var til fordel for både arbejdsgiver og arbejdstager.

”For virksomhederne giver det mulighed for at løse arbejdsopgaverne over et mere fleksibelt rum, mens det giver gladere medarbejdere, der bedre kan indrette deres liv”, udtalte hun sidste år til DR.

Meget tyder på, at flere og flere lønmodtagere målrettet går efter jobs, hvor fleksibilitet er i højsæde. Det underbygger det internationale studie ’Global generations’, som er foretaget på vegne af revisions- og konsulentvirksomheden EY. Heri fremgår det, at 76% af generation X (født 1960-1975) og 74% af generation Y (født 1975-90) finder det vigtigt at have et job, hvor både ens chef og kolleger bakker op om fleksible arbejdstider, der både tilgodeser medarbejderens arbejds- og privatliv.

Men på trods af lønmodtagernes begejstring for et fleksibelt arbejdsliv så indikerer flere undersøgelser, at vi bør passe på med at gøre vores arbejdsvilkår alt for flydende.

Tallene fra den føromtalte rapport fra Rockwool Fonden viser, at det for lønmodtagere med egen tilrettelæggelse af arbejdstiden er over halvdelen, der arbejder mindst 45 timer om ugen, mens det for lønmodtagere med faste arbejdstider kun er 18%.

Ligeledes viser et stort studie, der sidste år blev publiceret i tidsskriftet European Sociological Review, at fleksible arbejdstider ofte resulterer i længere arbejdsdage og mere intenst arbejde – især for mænd med flekstid, der i gennemsnit har fem overarbejdstimer mere om ugen.

”Desto mere kontrol folk har over deres egen arbejdstid, desto mere flydende bliver grænserne, og så er der mange, der ender med at arbejde mere og længere, selv om man måske kunne forvente, at det ville forholde sig modsat”, siger Heejung Chung, der er forsker i fleksibel arbejdstid på University of Kent og som står bag undersøgelsen, ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø.

Janne Gleerup forklarer, at mange mennesker har optimistiske forhåbninger til, at fleksibilitet i sig selv kan afhjælpe arbejdspres og derfor altid er en fordel.

”Der er mange steder, hvor man forestiller sig, at fleksibilitet er til ens fordel, men hvis man regnede ud, hvor meget mere ekstraarbejde, man di facto kommer til at lave, ville det nok komme bag på de fleste. Denne grænseløshed i jobbet kan betyde, at man i virkeligheden er meget mere på og meget mere til rådighed, end man umiddelbart tror”, forklarer hun.

Rammer familien

De udvidede arbejdstider betyder ikke blot, at man tager mere arbejde med sig hjem, men også at det går ud over privat- og familielivet. Det fremgår af Randstad-undersøgelsen, der viser, at over hver tredje dansker oplever, at deres fleksible arbejdsliv går ud over deres privatliv, da man føler sig forpligtet til altid at være arbejdsmæssigt tilgængelig.

”Det kan være positivt at have fleksible arbejdstider, når man skal løse nogle bestemte opgaver, da det giver frihed, ligesom man selv kan vælge, hvornår man overstår problemerne. Samtidig kan man dog også blive forledt til at forestille sig, at; ’hvis jeg nu tager et ordentligt ryk i aften, så forsvinder det fra i morgen’, men dagen efter venter der bare en række nye opgaver”, siger Janne Gleerup og uddyber:

”Den beregning af at man kan arbejde på forskud, hvis man giver den en ordentlig skalle derhjemme, viser sig ofte ikke at holde stik, da arbejdet er uendeligt. Der er altid mere at lave. Pludselig kan det være svært at komme ud af det loop, og det går ud over familie- og privatlivet, da ens opmærksomhed bliver delt i det splitsekund, man kigger væk fra Disney Sjov og ind i et par mails, man lige skal svare på”, forklarer hun.

Ifølge Janne Gleerup kan arbejdskravet i yderste konsekvens komme til at fylde så meget, at det bliver vores primære livsperspektiv, der kommer før familie og venner, og det kan udvikle sig decideret sundhedsskadeligt.

”Vi kan se, at nogen af de belastningsformer og arbejdsmiljøproblemer, som breder sig i disse år, er dem, som er relateret til det psykiske arbejdsmiljø. Her oplever vi en kraftig stigning i både stress og depression, og det har ofte at gøre med, at man oplever en form for kognitiv overbelastning over længere tid. Denne overbelastning kan blandt andet skyldes presset fra fleksible arbejdstider og det forventningspres, der bygges op”, forklarer hun.

Der skal forventningsafstemmes

Janne Gleerup understreger, at fleksible arbejdstider kan være både nyttigt og sundt for mange mennesker, men denne forudsætning kræver, at man har et arbejde, hvor fleksibiliteten giver mening.

”En af de ting, der er meget lidt fokus på, er forholdet mellem fleksibilitet og arbejdets indhold. Passer de to ting sammen? Fleksibilitet er godt for nogle, men skidt for andre”, siger hun og forklarer, at de fleste negative konsekvenser forbundet med fleksible arbejdstider ofte bunder i uafklarethed i forventningerne til, hvornår man står til rådighed.

”Hvad er de aftalte spilleregler, og hvordan er forventningerne? Det er vigtigt, at det bliver diskuteret i fællesskab mellem ledelse og medarbejder, for jo mere afstemte indstillingerne bliver, både de formelle og de uformelle, jo lettere har vi ved at få det til at fungere arbejdsmiljømæssigt”, siger hun.

Janne Gleerup peger på, at det bestemt er en fordel, hvis en virksomhed har en klar telefon- og email-politik, der påbyder de ansatte at lægge arbejdet fra sig, når man kommer hjem. Det er dog vigtigt, at disse retningslinjer ikke bliver til moralske fordringer. Allervigtigst er det dog, at ledelse og medarbejdere i fællesskab bliver enige om rammerne for fleksibilitet.

”Lige nu arbejder jeg på et forskningsprojekt, hvori der indgår en kommune, som arbejder forholdsvis radikalt med fleksibilitet i arbejdstiden. Det de her gør, og som kan være et godt råd til andre, er at tage medinddragelsen af medarbejderne meget alvorligt og lave gode og forberedende afdækninger af, hvilken form for fleksibilitet, de forskellige medarbejdere og faggrupper har behov for. Det skal være med til at skabe en løsning, der tager videst muligt hensyn til alle”.