da
da
en sv

Få virksomheder ansætter den første akademiker

7 min

Til trods for at antallet af højtuddannede danskere stiger stødt, er antallet af første akademikere i private virksomheder faldet, viser en ny DEA-analyse. Udviklingen skaber bekymring hos Dansk Erhverv.

Der bliver flere og flere højtuddannede i Danmark. Det viser tal fra Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget), som peger på, at antallet af personer med en videregående uddannelse vil stige med 40% frem til 2030.

Af de mange nye højtuddannede forventes knap tre ud af fire at finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked, men det er langt fra alle nyuddannede, der er begejstrede ved udsigten til at skulle ud som første akademiker i en lille eller mellemstor virksomhed. Det fremgår af en ny analyse fra uddannelsestænketanken DEA, der viser, at andelen af første akademikere i private virksomheder er faldet fra 6% i 2005 til 4% i 2016.

”Det er en bekymrende udvikling, hvis det store ekstraoptag på universiteterne, som vi har set i en årrække, ikke kommer ud på det private arbejdsmarked. Vi kan jo se, at der kommer flere og flere akademikere, men problemet er, at de ikke i tilstrækkelig grad havner i de virksomheder, hvor vi gerne ser dem”, lyder det fra Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

Ifølge tallene fra Kvalitetsudvalget havde godt 700.000 danskere en videregående uddannelse i 2005 – et tal der vil stige til godt 1,2 millioner i 2030. Det vil altså generere 500.000 ekstra højtuddannede, som skal ud på arbejdsmarkedet.

Udviklingen er en kendsgerning på trods af flere undersøgelser, der viser, at ansættelse af en første akademiker i en SMV er til gavn for både akademikeren og virksomheden.

Af DEA-analysen fremgår det blandt andet, at jobbet som førstegangsakademiker ofte er en fornuftig løftestang til et bedre lønnet job i en virksomhed med flere akademikere ansat. Samtidig peger adskillige andre studier på, at en veluddannet arbejdsstyrke er en væsentlig forudsætning for private virksomheders vækst, og at særligt akademikere er værdifulde for en virksomhed.

Dette er senest blevet underbygget i en undersøgelse, som Oxford Research har foretaget på vegne af IDA, Djøf og Akademikernes A-kasse. Denne viser, at akademikerens faglighed og kompetencer bidrager til at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder.

Denne opfattelse deler man hos Dansk Erhverv, hvor Mads Eriksen ærgrer sig over, at mange små og mellemstore virksomheder går glip af eftertragtede kompetencer.

”Alle de analyser, jeg har set på dette område, viser, at der er en stor gevinst at hente for en virksomhed, der ansætte sin første akademiker. Derfor er det også klart, at der er en produktivitetsgevinst, der går tabt”, siger han.

Modvilje går begge veje

I analysen fra DEA har man kun set nærmere på, hvorfor de nyuddannede akademikere ikke ønsker en stilling i en SMV, og ikke hvorvidt virksomhederne også har forbehold i forhold til at ansætte deres første akademiker.

Blandt forklaringerne på de nyuddannedes modvilje mod at søge stillinger i SMV’er uden akademisk arbejdskraft, peger analysen blandt andet på, at førstegangsakademikerne får en markant lavere løn på cirka 10.000 kroner mindre om måneden i ansættelsesåret – svarende til en lønforskel på 38%.

For det andet viser tidligere undersøgelser, at akademikere kan være mindre tilbøjelige til at søge ud i SMV’er som den første, af frygt for at blive isoleret uden højtuddannede kolleger at spare med.

Det er dog ikke kun akademikerne, der blokerer for en ansættelse i det private. Hos Dansk Erhverv oplever Mads Eriksen, at flere private virksomheder ligeledes er forbeholdne overfor at ansætte en højtuddannet medarbejder.

”Akademikere er typisk en meget dyr arbejdskraft, og derfor skal virksomhederne også have en tro på, at de får en meromsætning som overstiger den pris, der er ved at ansætte den første akademiker. Denne tro hersker tydeligvis ikke i alle virksomheder, hvor der i stedet er en nervøsitet for at give sig i kast med at bruge mange tusind kroner hver eneste måned på en medarbejder, som man ikke har erfaring med”, forklarer han.

Mere dialog er vejen frem

Hvis vi fremover skal se flere første akademikere i landets private virksomheder, så kræver det først og fremmest en bedre dialog, så det bliver tydeligt for begge partner, hvad der er at vinde, mener Mads Eriksen.

”Der skal gøres et stykke arbejde for at få flere første akademikere ud i virksomhederne. Det arbejde gælder både for virksomhederne, universiteterne og de studerende, for noget kunne tyde på, at der mangler en bedre kobling mellem universitetsuddannelserne, de nyuddannedes forventninger samt SVM’ernes behov for at få det til at blive en succes”, lyder det.

Mads Eriksen er imidlertid fortrøstningsfuld, da flere nye initiativer, ifølge ham, kan være med til at bane vejen for flere første akademikere i det private erhvervsliv.

”Forhåbentlig vil flere af de nyere initiativer, vi har set på området, skabe nye kontaktflader, som virksomhederne ikke har haft tidligere. Eksempelvis erhvervskandidatordningen og det mere fleksible uddannelsessystem, der blandt andet betyder, at man kan ansætte en væsentligt billigere erhvervskandidat, som kun er der 25 timer om ugen i forhold til en fuldtidskandidat, der er færdiguddannet. Det giver mulighed for at få en forsmag på, hvad en akademiker kan uden at gå skridtet fuldt ud, og det, håber vi meget på, kan være med til at skabe nye muligheder”, siger han.

Samtidig mener Mads Eriksen, at de højtuddannede vil være mere attraktive for private virksomheder, hvis deres kompetencer blev spredt rundt i Danmark.

”Det er ligeledes vigtigt, at vi får spredt akademikerne ud udenfor hovedstaden og de store universitetsbyer. Vi skal dog alle blive meget bedre til at få arbejdskraften ud i hele landet, og hvor jobbene er”.