Facebook er central for den offentlige debat. Men også kommerciel af natur og dybest set ligeglad med ytringsfrihed og politisk korrekthed, advarer ekspert
“Hvad har du på hjerte?” spørger Facebook mig, når jeg åbner siden. Men vi ved begge godt, at det sociale medie langt fra kan rumme alt, hvad jeg kunne have lyst til at dele med mine Facebook-venner.
Kvindelige brystvorter og nøgenhed over en bred kam bliver automatisk fanget i sitets filter sammen med en række andre typer af billeder og udsagn. Retningslinierne for, hvad der går an brugernes profiler kan være uklare, og Facebook er gentagne gange blevet kritiseret for til- og fravalg af indhold.
For nylig kom Facebook igen i modvind, da en 23-årig sort kvinde fra Baltimore i den amerikanske delstat Maryland lagde videoer på Instagram og Facebook, mens politiet forsøgte at trænge ind i hendes hjem. Episoden endte med, at kvinden blev skudt og døde. Politiet har ifølge Quartz efterfølgende fået Facebook til at suspendere kvindens profil. Facebook er efterfølgende blevet beskyldt for direkte at blande sig i debatten om politivold i USA.
Læs også: Facebook-robot er skræmmende kæk i chatten
Udemokratisk platform
Facebooks indflydelse på den offentlige debat er svær at benægte. Og i dette tilfælde skyldes ramaskriget, at det i folks øjne ser ud til, at det sociale medie tager et politisk standpunkt i race-debatten.
Men ifølge Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik, er vi nødt til at indse, at Facebook er en privat virksomhed og ikke allemandseje.
“Det ér en dybt udemokratisk platform. Vi er nødt til at indse, at Facebook ikke ér internettet. Facebook er en lukket kommerciel platform, som man i princippet kan fravælge, selvom det ikke nødvendigvis er så nemt, fordi man ikke vil gå glip af invitationer og andre ting, som primært foregår på Facebook,” siger hun.
Ifølge hende er der ikke altid en klar linje for, hvilken type indhold Facebook fjerner. For Facebook sætter sig mellem to stole. På den ene side vil de være en platform , hvor brugerne kan dele alt, de har på hjerte. De vil i hvert fald ikke være et journalistisk medie med redaktionelt ansvar for, hvad der bliver delt på deres platform. Alligevel blander de sig somme tider i, hvad der bliver delt. Og især når det gælder nøgenhed. Der er blandt andet meget klare regler for, at man ikke må vise kvinders brystvorter.
“Det er også fordi Facebook ikke anerkender sit ansvar for indholdet. Facebook anerkender kun, at den er en distributionsplatform – ikke et medie, for et medie har et ansvar. Så alligevel går de ind og gør det på nogle punkter. Men det er nok også en svær situation de er i. Så de kan få ansvar for noget, de ikke har ansvaret for – eller hvad?”
Hvor går grænsen?
Men hvad er så Facebooks ansvar? I Facebooks ‘Community Standards’ – reglementet for, hvordan man skal opføre sig på mediet – er det første, der står, at deres mission er “at give folk magten til at dele og gøre verden mere åben og forbundet’.
Lægger du et billede på Facebook med synlige (kvinde)brystvorter, vil det lynhurtigt blive fjernet – med mindre der tydeligvis er tale om amning eller ar fra brystkræft. På andre områder er Facebooks reglement mere vævende. Eller i hvert fald til fortolkning. På Facebook er såkaldt “hate speech” for eksempel ikke tilladt. Det er dog et udtryk, som kan tolkes på mange måder. Facebook formulerer det som “indhold, der direkte angriber folk baseret på deres race, etnicitet, nationalitet, religion, seksuelle orientering, køn eller kønsidentitet og seriøse handicap eller sygdomme.”
Alligvel oplevede en række danske kvinder med muslimsk baggrund sidste år, at nogen havde oprettet hadefulde Facebook-sider mod dem. Blandt andre Radio24syv-værten Ayse Dudu Tepe. Ifølge DR Nyheder blev der oprettet en række Facebook-sider med titler som “Ayse Dudu Tepe har sympati for Islamisk Stat og bør fyres”. Noget som mange nok vil mene er en ret hård påstand.
Facebook ville ikke umiddelbart fjerne disse sider. For de overtrådte ikke reglerne. Dengang nægtede Facebook at udtale sig om de konkrete sager og gav DR Nyheder et generelt svar.
“Vi kan godt have ting liggende, som ikke bryder Facebooks regler, men som man kan mene er usandt eller ubehageligt. Facebook er et sted, hvor der skal være plads til at kritisere idéer, insitutioner, politikere og andre offentlige personer. Man skal kunne tage en debat op på Facebook,” var Facebooks danske pressechef, Peter Münsters, svar på kritikken.
Her er er ingen kære ytringsfrihed
Det kan være svært at navigere i Facebooks ‘Community Standards’. Og ifølge Pernille Tranberg er det næsten umuligt at helgardere sig, så man hverken krænker andre eller bliver krænket. Og fordi Facebook er en kommerciel virksomhed, har de ret til at fjerne lige præcis det indhold, de har lyst til, og samarbejde med hvem de vil. Også selvom mange ser Facebook i sig selv som en apolitisk platform.
“De fjerner indhold, hvis der kommer nok anmeldelser fra brugerne. Men overordnet set tror jeg ikke, de har en særlig klar politik på området. Også fordi de ændrer reglerne ad hoc. Der er også folk, der får lukket deres konti uden at få en forklaring,” siger Pernille Tranberg.
Og så skal man huske på, at Facebook har base i USA. Derfor gælder de regler, som de har fastsat i USA.
“Det ér deres regelsæt, og vi er nødt til at indse som brugere, at vi skal leve efter Facebooks regler, fordi det ér en kommerciel virksomhed. De ejer platformen, og de må i princippet fastsætte de regler, de har lyst til. Man kan ikke sige, at de svigter ytringsfriheden, eller at der er tale om censur. For det er kun stater, der kan censurere. De modererer deres platform efter de regler, de har fastsat i USA,” siger Pernille Tranberg.
Spørgsmålet er, om Facebooks samarbejdsaftaler og lidt tilfældige indholdsfiltrering får brugerne til at vende mediet ryggen? Svaret er nok, “Næppe.” For hvor skal de så dele deres kattebilleder, fødselsdagshilsner og utilfredshed med samfundet og ikke mindst med Facebook?