Facebook vil faktatjekke kilder, så falske historier ikke spreder sig som ringe i vandet. Men er det godt nok?
Facebook annoncerede for efterhånden et stykke tid siden, at de vil gøre en indsats for at bekæmpe falske historier. Det var især i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, hvor Donald Trump som bekendt løb med sejren over den mangeårige politiker og tidligere førstedame, Hillary Clinton. Og siden har man diskuteret vidt og bredt, hvordan de dog kan administrere at kontrollere samtlige links, der bliver delt på platformen med over halvanden milliard brugere. For det er altså mange links, og Mark Zuckerberg alene kan næppe kigge på dem alle.
Men nu har Facebook så annonceret deres plan for det. Deres våben mod det postfaktuelle samfund, om man vil. Ligesom man kan anmelde racistiske kommentarer og billeder af nøgne mennesker, skal det være muligt at rapportere om historier, der ikke holder vand. Det skriver Ritzau.
Når flere har indrapporteret om en falsk historie, vil der sidde eksterne faktatjekkere (blandt andet fra Poynter) klar til at scanne historierne. De falske historier vil dog ikke umiddelbart blive fjernet. De vil i stedet blive mærket som “omdiskuteret”, hvorfra man kan læse, hvorfor der er rejst tvivl om historiens ægthed. Samtidig vil det ikke være muligt at sponsorere opslag, hvor historien er markeret som ukorrekt. Dermed bliver det sværere at tjene penge på bevidst at sprede falske historier.
Læs også: Facebook lukker omstridt konto efter politidrab – og hvad så?
“Vi fokuserer vores indsats på det værste af det værste. På de tydelige fupnumre, der bliver spredt af spammere for deres egen vindings skyld,” skriver Facebook i en pressemeddelelse.
Umuligt at få bugt med
Længe har Facebooks rolle i mediebilledet været diskuteret. For Facebook er en platform, der distribuerer alt fra kattevideoer og madbilleder til nyheder om krig. Det er en privat virksomhed, der kan skrue deres retningslinjer sammen præcis, som de har lyst. Og det er vigtigt at huske på, mener Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik.
Læs også: Internettet har gjort os ligeglade med fakta
“Det er fint, at Facebook reagerer. Det skal de selvfølgelig. Og cool, hvis Poynter skal faktatjekke de nyheder, som brugerne peger på, kan være falske. Men Facebook overlader ‘redigeringen’ til almindelige brugere og vil aldrig få bugt med falske nyheder. For dem, der producerer dem, bliver kun bedre,” siger hun.
Hvad det reelt kommer til at betyde for troværdigheden af artikler delt på det sociale medie, er Pernille Tranberg usikker på. For Facebook har ikke umiddelbart en økonomisk interesse i at fjerne indhold. Ud over, at de selvfølgelig ikke vil have ry for at være en oplagt platform for propaganda.
“Desuden har Facebook ingen økonomisk interesse i at blive som traditionelle medier, der validerer og faktatjekker alt, de laver. Det er for dyrt, og Facebook er en tech-virksomhed. Men hvis andre kan hjælpe dem med at blive lidt mere troværdige, så gør de da det,” siger Pernille Tranberg.