Foto: KAB

BYGGERI & EJENDOM - PROJEKTER I PRAKSIS

I dette netværk går vi i dybden med, hvordan man navigerer i komplekse byggeprojekter – fra strategiske beslutninger til praktisk gennemførelse.

Chair

RASMUS JESSING

Rasmus Jessing er administrerende direktør for Arealudviklingsselskabet Fremtidens Brøndby Strand P/S, hvor han står i spidsen for udviklingen af et af Danmarks største byudviklingsområder. Selskabet er etableret af Brøndby Kommune, AKF og Sampension med ambitionen om at udvikle en ny bydel med boliger, erhverv, byliv og stærke fællesskaber over de kommende årtier.

Rasmus har mere end 20 års erfaring med udvikling og realisering af komplekse bygge- og byudviklingsprojekter. Han har tidligere været byggedirektør i KAB med ansvar for en omfattende portefølje af nybyggeri, renovering og byudvikling og har desuden haft ledende roller hos Cobe, Bygningsstyrelsen og Bystrup Arkitekter.

Gennem sin karriere har han arbejdet i krydsfeltet mellem byudvikling, strategi, organisation og projektgennemførelse. Han har erfaring fra både bygherre-, rådgiver- og myndighedssiden og har ledet projekter, hvor økonomi, governance, samarbejde og beslutningskraft er afgørende for at skabe resultater.

Udvalgte projekter omfatter blandt andet:

  • Fremtidens Brøndby Strand
  • Papirøen, København
  • Det Nye Sølund, København
  • Bellahøj, København
  • Tingbjerg, København
  • Politiskolen i Vejle

Som chair for Byggeri & Ejendom – Projekter i Praksis faciliterer Rasmus dialogen mellem byggeriets beslutningstagere med fokus på de erfaringer, dilemmaer og samarbejdsformer, der afgør, om komplekse projekter lykkes i praksis.

Rasmus Jessing

Chair

HENRIK BENDSEN

Henrik Bendsen har mere end 40 års erfaring fra byggebranchen og har gennem sin karriere arbejdet i flere centrale roller – som leverandør, entreprenør, projektudvikler, rådgiver og bygherre. Erfaringen giver ham et solidt 360-graders perspektiv på byggeprocessen og et indgående kendskab til de forskellige aktørers roller, interesser og samarbejde i komplekse projekter.

De seneste fire år har han været projektdirektør på Hovedstadens Letbane, et af Danmarks største og mest komplekse anlægsprojekter.

Henrik er uddannet bygningsingeniør og har en kommerciel overbygning i form af en MBA fra CBS samt en bestyrelsesuddannelse. Dertil kommer en række faglige og ledelsesmæssige uddannelser, der gennem årene har styrket hans strategiske og organisatoriske tilgang til projekter og ledelse.

Hans projekt-CV spænder bredt og omfatter både anlægs-, bolig-, erhvervs- og procesbyggeri gennemført i mange forskellige entrepriseformer. Det giver et stærkt fundament for at forstå de udfordringer og muligheder, der opstår i komplekse byggeprojekter.

Henrik ser det som et privilegium at kunne dele erfaringer og perspektiver med andre erfarne profiler i branchen og bidrage til en åben og fagligt stærk dialog om udviklingen i byggeriet.

Henrik Bendsen

Formål

Formålet med netværket "Byggeri & Ejendom – projekter i praksis" er at samle erfarne profiler fra bygge- og ejendomsbranchen, som i deres daglige arbejde står med ansvaret for udvikling og realisering af større projekter.

Netværket er målrettet de beslutningstagere og nøglepersoner, der arbejder tæt på projekterne – i krydsfeltet mellem strategi, økonomi, organisation og gennemførelse.

Ambitionen er at skabe et fortroligt forum, hvor deltagerne kan dele erfaringer fra konkrete projekter, diskutere aktuelle udfordringer og hente inspiration til, hvordan komplekse bygge- og udviklingsprojekter kan organiseres og gennemføres bedst muligt.

Netværket tager udgangspunkt i virkeligheden i projekterne – ikke i teorien – og bygger på dialog mellem deltagere, der alle har praktisk erfaring med at navigere i branchens mange aktører, interesser og rammevilkår.

Foto: KAB

Emner

Strategi og styring – fra vision til færdigt byggeri
  • Hvad taler vi om, når vi taler succesfuld porteføljestyring og projektledelse i ejendomsbranchen?
  • Fra de første visioner til færdigt projekt: hvordan balanceres strategi, økonomi, bæredygtighed og tid.
Partnerskaber og organisering
  • Hvordan skaber vi effektive samarbejder mellem bygherre, rådgivere, entreprenører og drift?
  • Nye samarbejdsmodeller: fra partnering og alliancer til mere fleksible kontraktformer.
Kapital, risikostyring og projektsucces
  • Håndtering af risici: leverandører, materialer, inflation og renter.
  • Kapital som forandringskraft: Hvordan påvirker finansiering og investor-krav projektchefens hverdag?
Hverdagens udfordringer og kompetencebehov
  • Nye krav til projektledelse: ESG, DGNB, digitalisering, udbudskrav, arbejdsmiljø, tidsplaner og budgetter.
  • Hvordan udvikler vi de nødvendige kompetencer hos projektledere og teams?
  • Effektiv rapportering og stakeholder management – kunsten at kommunikere komplekse projekter klart.
Plangrundlag, myndigheder og politiske processer
  • Hvordan får vi lov til at bygge?
  • Navigation i lokalplaner, kommuneplanrammer og politiske beslutningsprocesser.
  • Fra ide til byggetilladelse: Samspillet mellem bygherre, rådgivere, forvaltning og politikere.

Foto: KAB

Vil du vide mere om netværket? Kontakt vores hovedansvarlige for tilmelding eller mere information.

Tobias Madsen

Senior Network Manager, Real Estate

[email protected] | +45 3090 7981

Vil du have hjælp til at finde den rette netværksgruppe?