Jobmarkedet buldrer, og krisen er lagt i graven. Men finanskrisen trækker stadig spor 10 år efter, og arbejdsmarkedet er ikke helt det samme, selvom Danmark har ramt højkonjunkturen. Det viser en ny økonomisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Selvom ledigheden er rekordlav, og de fleste politikere gentagne gange forsikrer os om, at den lange udmattende krise er bag os, trækker den stadig spor. Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der peger på et efterslæb i både vækst, produktivitet og investeringer i ny teknologi.
“Vi taler omkring 30.000 kr. pr. voksne dansker. Så det har kostet os på velstanden. Og vi er ikke de eneste, der gør opmærksom på det”, siger direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Lars Andersen og forklarer, at de 30.000 er penge, vi før krisen fremskrev, ville være tilgængelige.
”Vi havde nogle forventninger tilbage i 2007, som ligger væsentligt under det niveau, vi ser i dag. Vi kan se, at vi har mistet noget velstand permanent. Vi er fattigere”, siger han.
Og det er ikke blot et dansk fænomen. Han henviser blandt andet til den højt estimerede økonom og nobelprismodtager Paul Krugman, der i forbindelse med finanskrisens ”jubilæum” gjorde opmærksom på, at den økonomiske virkelighed ikke er, som den var tidligere. For de langsigtede perspektiver ser mere dunkle ud, end de gjorde før finanskrisen.
Krisen har kostet 90 milliarder
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner sig frem til, at vi i kroner og ører har efterslæb på 90 mia. kr. i forhold til, hvis ikke vi var blevet ramt af krisen.
”Det skyldes særligt lavere produktivitet. Og det, jeg synes, vi skal tage med os, er, at det rammer strukturerne (de langsigtede økonomiske politiske rammer, der påvirker arbejdsmarkedet). Vi har længe haft konsensus om, at konjunkturerne kan gå dårligt i nogen tid, men så kommer de tilbage igen – mens de underliggende strukturer ikke bliver lavet om. Men det ser ud til, at det billede, hvor konjunkturudviklingen ikke har nogen påvirkning på de underliggende strukturer, ikke holder”, siger han og forklarer, at en række topøkonomer fra særligt USA begynder at abonnere på, at strukturændringer er et faktum.
I Danmark har det betydet, at niveauet for investeringer i ny teknologi løbende er faldet.
”De er faldet fra 5-6 procent af BNP i 2000’erne og 1990’erne og ligger i dag på 4 procent af BNP. Så det er 20 mia. kr. under niveau fra 00’erne og 40 mia. kr. under niveau fra 90’erne”, forklarer han og uddyber:
”Nu er jeg jo ved at være en gråhåret herre, og når jeg hører på al den snak om disruption, så er problemet næsten for lidt disruption. Der bliver simpelthen investeret meget mindre i ny teknologi, og det koster os på produktiviteten”, forklarer han. Det betyder, at nødvendige investeringer mangler for at få produktiviteten op i gear.
”Man kan også sige det på en anden måde: Hvor meget kapital er der i forhold til arbejdskraft. Og der er markant mindre. Så vi har lavere produktivitet, end vi havde forventet”, siger han og mener, vi i bagklogskabens lys burde have ført en langt mere ekspansiv finanspolitik.
Dog peger Anders Borup Christensen cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening på, at vi skal være varsomme med at tro, offentlige investeringer kan gøre en stor forskel.
”Jeg tror, vi skal passe på med at overvurdere, hvad finanspolitikken kan udrette. Det, der fremhæves, er den økonomiske stramning fra 2010-2013. Det kan give mellem 5000-10000 arbejdspladser. Så bedst case, når finanspolitikken er velegnet, kan man skære en lille smule af bunden af en lavkonjunktur. Så vi skal passe på med at overvurdere, hvad en ekspansiv finanspolitik kan udrette”, siger han.
Stor vækst i deltidsjob
Som den kritiske læser formentlig har tænkt, buldrer jobmarkedet derudad. Så hvorfor egentlig rynke brynene? Det er der en ganske simpel grund til, mener Lars Andersen fra AE. For jobtallene viser kun antallet af jobs overordnet set og ikke hvilke typer jobs.
”Beskæftigelsen er sådan set der, hvor vi regnede med den ville være, men produktiviteten er meget lavere”, siger han og forklarer:
”Vi har en rekordhøj beskæftigelse, men hvis vi ser på beskæftigelsesfremgangen fra 2012 til 2017, er næsten halvdelen af jobfremgangen baseret på job på under 20 timer. Noget af det er naturligt. Der er langt flere studerende, der har studiearbejde, og der er flere, der er i fleksjob. Men for dem, der skal leve af deres arbejde, er det bekymrende, at der bliver flere og flere af den slags jobs”, siger han.
Ifølge de seneste beskæftigelsestal var ledigheden i Danmark på 3,9 %, hvilket er det laveste niveau siden februar 2009.