For ganske få kroner, kan du købe falske fans på sociale medier. Fænomenet har bredt sig, og er ved at undergrave like-økonomien
Én af Silicon Valleys ældre innovationsguruer, Guy Kawasaki, har engang sagt, at der findes to typer brugere på sociale medier. Dem, der vil have flere følgere, og dem, der lyver.
Hvad enten man som privatperson får et kick af like-notifikationerne eller man som virksomhed i sidste ende kan se bundlinjen blive pænere, så er likes, følgere, upvotes og retweets en digital anerkendelsesvaluta, der er alfa omega i cyberspace.
Det er en magtfaktor, som berømtheder, politikere og andre store personligheder kan bryste sig af, og jo flere følgere, jo bedre – umiddelbart. Men nu er det ikke længere forbeholdt de kendte at have tusindvis af følgere og få likes i hobetal. Et kontroversielt fænomen breder sig nemlig på de sociale medier, hvor tonsvis af uafhængige sites lokker med de eftertragtede likes og følgere i bytte for kolde kontanter.
Følgere er blevet noget man køber, og på buyinstagramfollowersreview.org er de mest pålidelige udbydere samlet i en pæn overskuelig rækkefølge listet med fordele og ulemper.
Konceptet er ikke just nyt, men det kan overraske, at det faktisk er temmelig udbredt. Det er svært at sige konkret, hvor mange brugere, der benytter sig af ydelserne, men det skønnes, at et sted mellem fem og 12 procent af alle Facebook-profiler samt otte procent af Instagram-profiler er falske. En rapport fra 2013 vurderede, at salget af falske følgere på Twitter potentielt kunne indbringe op til 340 millioner dollars om året, mens falske Facebook-aktiviteter tilsvarende kunne nette 200 millioner dollars.
“Det er sociale mediers steroider”
Ud over at være et massivt selvtillidsboost, er har et højt antal af følgere den effekt, at de avler endnu flere følgere, og det er en af forklaringerne på, hvorfor man overhovedet vil købe sig til falske følgere. Det forklarer den danske fotograf og instagrammer Morten Nordstrøm (100.951 følgere).
Han bruger udtrykket ‘social proof’. Udtrykket kan beskrives med billedet af en tom og en fuldt booket restaurant. Det er et ‘social proof’, hvis der er mange mennesker i den ene restaurant, for så må det alt andet lige være en god restaurant. Hvis der stort set ikke er nogle gæster i den anden, så kan madoplevelsen omvendt være halvdårlig.
Set fra et kommercielt synspunkt, er prisen for følgere billig, sammenlignet med den signalværdi, de skaber. Det mener Morten Nordstrøm. Han har ikke købt sine følgere, men tanken har strejfet ham.
“Jeg har på et tidspunkt tænkt tanken. Man kan jo købe 1000 følgere til ingen penge. Sidder man så der i et eller andet forsøg på at blive til noget, og det ikke går stærkt nok, så er det da tillokkende. Men igen tror jeg ikke, at det ville give mig nogen reel værdi, fordi det er en slags snyd. Det er lidt pinligt på en eller anden måde”, fortæller han.
Griber man dankortet og betaler for de ekstra følgere, så får man da også kun lånte fjer. For de nye followers, som ganske vist kan være i tusindvis, interagerer ikke på andre måder med indholdet på profilen. Der bliver ikke liket nye posts, og der bliver ikke skrevet kommentarer på indholdet. Ofte vil de falske følgeres profiler også være nemme at spotte, hvis man kigger lidt nærmere.
“Det er meget set ned på blandt traditionelle instagrammere. Det er jo de sociale mediers svar på steroider, men det er alligevel mere end almindeligt at gøre det. Og en af de negative sider ved sociale medier er for mig at se den her kvantificering af værdi,” forklarer Morten Nordstrøm. Selv har han tiltrukket følgere ved at være aktiv, social, interagerende og i det hele taget ved at blive inspireret af andre brugere.
Ekspert: Dumme chefer vil have mange følgere
For mange virksomheder er det i høj grad også afgørende at signalere popularitet. Og tilkøb af følgere og tilkendegivelser er ganske udbredt og etableret i erhvervslivet også, ifølge Kim Jong Andersen, kreativ direktør i reklamebureauet McCann Copenhagen.
“Men fordi, det er etableret, gør det også, at større og større dele af ens base af følgere på de forskellige netværk har mistet værdi. I værste fald gør det i sidste ende mere skade end gavn at fortsætte med at købe sig til likes og followers, fordi man udvander muligheden for at komme i mere tæt kontakt med dem, som i virkeligheden har den største interesse i virksomheden,” forklarer han.
Desuden er sociale medier misforståede som kanal for mange brands, mener Kim Jong Andersen. Det er nemlig netop ikke et massemedie.
“Rigtig mange opererer efter nogle KPI’er, der er ubegavet sat op. Fordi det stadig er relativt nyt i nogle virksomheder, så sidder der jo nogle stakkels mennesker og skal forklare deres chef, hvilken forskel de gør, og så tror man desværre, at størrelsen af tallene er det mest afgørende. At man kan sige ‘vi har så mange followers, der har set så meget indhold’. Så bliver dét et succesparameter i sig selv, selvom det intet siger om kvaliteten eller effekten af det, man har gjort. Men fordi der sidder nogen i den anden ende der tænker, at jo større tallene er, desto bedre må resultatet være, bliver det evalueret forkert,” siger han.
Drop reklamerne og start en samtale
Men reklametoget er allerede kørt fra perronen. Og tanken om at få et budskab ud, er en gammeldags opfattelse, der forsøges overført til et nyt medie, der baserer sig på nogle helt andre præmisser end de gamle medier.
“Sociale medier jo først og fremmest gode til at bygge relationer og have en tovejssamtale. Man kan tappe ind i, hvad ens kunder egentlig mener eller tænker om forskellige ting, så det er en kilde til at blive klogere, hvis man bruger det rigtigt. Ikke bare endnu et nyt sted, hvor man kan sidde og råbe, at man er verdens bedste i at levere et bestemt produkt,” siger Kim Jong Andersen, og tilføjer:
“Og grunden til at virksomhederne snart er nødt til at købe og genkøbe followers og likes er fordi selv samme followers falder fra i bunker. De gider ikke at blive mødt med alt muligt ligegyldigt content tre gange om dagen, for der er ingen virksomheder, der har noget relevant at sige tre gange om dagen. Ikke engang om måneden.”
Snydere straffes hårdt
I virkelighedens valuta koster det altså ikke meget at skyde sine følgere eller likes i vejret. Men det har til gengæld den yderligere pris, at værdien af følgere og likes er på vej til at stagnere. Den store higen efter anerkendelse og digitale thumbs up vil i sidste ende devaluere valutaen og ende i noget nær et bibelsk sammenbrud, mener Thomas Bigum, der er ekspert i sociale medier og stifter af kursusvirksomheden Bigum&Co.
“Inflation er nok det bedste begreb til at danne et billede af, hvad der foregår. For det er ligesom med økonomien; når der bliver pumpet falske penge ind i systemet, og man ikke kan skelne mellem falsk og ægte, så bliver alting bare mindre værd,” forklarer han.
Og det gør det, fordi muligheden er åben for alle. Samtidig er det pinligt og ødelæggende at blive afsløret i at have “snydt”. Finder nogen ud af, at en profil består af falske followers, bliver brugeren buh’et ud.
“Hvis tolv-årige køber følgere, så gør alle det”
Instagram bebudede desuden i slutningen af 2014 en “forårsrengøring”, der fik ryddet ud i rigtig mange falske profiler. Her fik adskillige celebrities og andre populære profiler luget ud i følgerskaren. Blandt andet mistede popkongen Justin Bieber 3,5 millioner følgere, realitystjernen Kim Kardashian 1,3 millioner, mens rapperen Akon måtte bøje hovedet og se halvdelen af alle sine følgere forsvinde.
“Når flere og flere hører, at man kan gøre det, så bliver det pludselig allemandseje. For eksempel opretter en 12-årig knægt en profil på Instagram, og så hører han, at man kan det her, og at det kun koster fem dollars for at skyde sin Instagram 400 followers op, så gør han det, fordi det er fedt. Når det når ned til, at en 12-årig gør det efter at have tigget sin mor længe nok, så bliver det allemandseje,” siger Thomas Bigum.
Likes er ved at blive ligegyldige
Jo flere brugere, der ved, at fænomenet eksisterer, jo mindre vil de tilskrive følgere og likes nogen værdi. Derfor mener Thomas Bigum, at det fremover vil være aktiviteten på profilerne og kanalerne, der bliver det nye alfa omega, for de falske followers kan som sagt ikke generere aktivitet. Dette skift er allerede ved at ske.
“Kigger man på Facebooks design, så var de for tre år siden gode til at vise antallet af likes på en side frem med et stort tal oppe i toppen. Det har ikke en særlig prominent plads længere. Det sidder nu ude i venstre side og fontstørrelsen er blevet mindre og mindre.
Facebook kender altså godt fænomenet og prøver at sige ‘venner, det er ikke det tal, I skal se på, om det her holder. Det er et andet sted, nemlig aktiviteten’,” siger Thomas Bigum.
For kan udviklingen ikke stoppes, så finder folket bare noget andet at måle på. Og som sådan vil vi så faktisk aldrig få svarene på, om nogle af de nuværende populære instagramprofiler eller facebooksider kickstartede sin følgerskare med et skud steroider.
“Vi får aldrig svarene på, hvordan de populære brugere og profiler begyndte. Det forbliver i det mørke land af social media-historien. Hvem havde succes med denne strategi og hvem havde ikke,” siger Thomas Bigum.
Men der er vist ingen tvivl om, at de lånte fjer er dyre på skammens skafot.