Pak intelligenstesten væk, når den næste leder skal vælges. Fokuser i stedet på, om han eller hun har selvindsigt, følelseskontrol og det rigtige mindset. Dét skaber langt mere værdi, fastslår ekspert i mindcontrol Mikkel Severin.
Der er ikke meget hokus pokus i god ledelse. Alligevel er der noget magisk over de ledere, som altid evner at få det bedste frem i deres medarbejdere, og som derfor leverer resultater både på bundlinjen og i trivselsundersøgelsen. Disse ledere har ifølge Mikkel Severin særligt én ting tilfælles – en høj grad af emotionel intelligens, EQ – altså en forståelse for følelser.
”Det, som driver forretningen, det er følelser. Det er det store spil, men det er desværre det, som der er mindst fokus på i erhvervslivet”, siger Mikkel Severin og henviser til det store fokus på IQ, som der typisk er i fx ingeniør- og advokatbranchen.
Mikkel Severin er ekspert i mindcontrol, som i bund og grund handler om, hvordan man styrer tanker og følelser ved hjælp af psykologiske teknikker og kendskab til kropssprog og mimik. Og han efterlyser et større fokus på emotionelle kompetencer hos ledere i dansk erhvervsliv.
”De største og bedste ledere er dem, der forstår folk, og får folk til at tro på sig selv. De kan tage det dårligst performende team og gøre det til det bedst performende team – og det kræver EQ. Det kræver, at man kan styre ens egne følelser, og det kræver, at man kan styre andres følelser. Hvis man ikke kan styre andres følelser, så får du aldrig den buy-in, som er fuldstændig afgørende for, at sådan nogle ting kan lykkes,” siger han og tilføjer, at studier tilmed viser, at emotionelle ledere generelt sikrer bedre økonomiske resultater.
Men hvad mener han med at styre andres følelser?
”Det handler om, at du kan styre andres følelser og drive positive følelser frem. Det kan være engagement, tillid, begejstring og følelsen af at forfølge et godt formål. En af de vigtigste følelser, en leder sætter standarden for, er, om folk føler sig trygge til at kunne indrømme, hvis der er begået en fejl. Vigtigst skal lederen selv kunne indrømme det, så der skabes et fundament for åben og ærlig dialog”.
Lederen skal lære at styre sig selv
Emotionel intelligens handler kort sagt om evnen til at forstå og identificere følelser og derigennem sikre effektiv eksekvering og beslutningstagning. Nogle mennesker har en naturlig flair for det og har derfor let ved at påvirke andre. Men man kan faktisk godt træne sin emotionelle intelligens, det kræver bare, at man først og fremmest forstår sig selv.
”At have selvindsigt er hele fundamentet for, at man er emotionel intelligent. EQ prædestinerer desuden ens succes i langt højere grad end ens IQ. Det vil altså sige, at det helt afgørende, at få den her selvindsigt. Hvis du ikke ved, om du har en tendens til at blive aggressiv, hæve stemmen, rulle med øjnene og miste selvkontrollen, har du et problem”, siger Mikkel Severin.
Hvordan får man selvindsigt?
”Start med dagligt at reflekter over, hvordan du rent faktisk har ageret i løbet af dagen: har folk elsket at arbejde sammen med dig, kunne du lytte, eller mistede du temperamentet og skar folk af? Har du været den bedste version af dig selv? Det kan være folk begynder at opsøge feedback, det kan være folk begynder at lægge mærke til, hvordan de selv agerer og bliver påvirket i de forskellige relationer, de har. Den største forhindring for selvindsigt er frygten for at være ærlig overfor sig selv”, forklarer Mikkel Severin.
Noget af det, man skal lægge mærke til, er ens krop og kropssprog. For ifølge Mikkel Severin, sætter ens tanker og følelser sig i kroppen og kan fortælle meget om, hvordan man egentlig har det.
”Dine tanker sætter sig i kroppen. Det kan være, at du har stået til en præsentation, og så er du blevet nervøs. Stemmen har snøret sig sammen, og dine hænder er blevet svedige eller kolde. Men du har også oplevet andre i samme situation, som ikke agerer på den måde. De oplever i stedet situationen som noget, der styrker dem. Og det grunder i en forskel på, hvordan man opfatter situationen”.
Når man først er bevidst om, hvordan man reagerer i bestemte situationer, kan man arbejde med, hvordan man styrer sine følelser i enhver given situation.
”Første skridt er at finde ud af, hvilken følelse man vil generere på kommando – for eksempel selvtillid. Skridt to er at sige, hvornår er det, jeg har selvtillid, og hvordan er det, jeg går, sidder og taler i den situation. Og når man har det blik for sig, så handler det om at skabe en sekvens, så man automatisk kommer ind i det mindset.”
For nogle mennesker hjælper det at klappe i hænderne. Andre får selvtillid af at ændre sin holdning. Uanset hvad der virker for en, så kan man altså ved at ændre sit kropssprog tricke forskellige følelser frem i alle mulige situationer.
At kunne styre sine følelser på den måde er vigtigt for en leder, så man ikke reagerer overilet i stressede situationer og skaber en utryg stemning på arbejdspladsen. Hvis man selv agerer negativt, så er det svært at lede sine ansatte i en positiv retning.
”Hvis du ønsker at have effekt på andre, så er det altafgørende, at du mestrer at have kontrol over dig selv”, siger Mikkel Severin.
Succes afhænger af EQ
Ifølge Mikkel Severin er det ens EQ og ikke ens IQ, der bestemmer, om en leder bliver succesfuld eller ej, men hvordan hænger det sammen?
” IQ er meget vigtigt. Men IQ er sådan en slags adgangsbarriere. Når du først kan løse en ligning, så er det, der gør dig succesfuld ikke at løse ligningen dobbelt så hurtigt eller fem gange så hurtigt. Det, der gør dig succesfuld, er, om du har de kompetencer, plus at du har alle de emotionelle kompetencer, såsom at kunne kommunikere, få et team til at fungere, løse konflikter, eksekvere med opbakning og turde indrømme, hvis du har taget fejl”, siger Mikkel Severin.
Selvom forskning peger på, at emotionelle ledere driver bedre teams, så er det sjældent det, der afgør, hvem der står med lederposterne i Danmark, og det har konsekvenser, mener Mikkel Severin.
”Det, vi ofte ser rundt omkring i organisationer, er det, som hedder Peter Princippet, hvor folk bliver forfremmet til deres niveau af inkompetence. Det klassiske eksempel er en forskningsdrevet, ingeniør- eller advokatvirksomhed, hvor folk er ekstremt fokuseret på IQ-output. Typisk ser vi en dygtig tekniker, som bliver forfremmet til ledelsesniveau, og så kollapser den afdeling eller det team, fordi de emotionelle kompetencer ikke er der”.
Emotionelle ledere er altså et win-win. De frembringer gode arbejdsmiljøer og sikre gode tal på bundlinjen.
Men der er vel også virksomheder med lav EQ, som stadig tjener til bundlinjen?
”EQ er en personlig kompetence, men ja, der er masser profitable virksomheder, der strukturelt drives efter lave EQ-principper. Men der er to ting, man også skal tage højde for i den ligning. Den ene er, hvad er den reelle alternativomkostning, og hvor meget mere profitable kunne virksomhederne blive ved at ændre principperne? Det andet er – i de ekstreme tilfælde – at i organisationer, der er drevet på lav EQ, der begynder korthuset at ramle totalt senere hen ad vejen. Typisk fordi du vil have sådan en model, der hedder geniet med de 1000 hjælpere”.
Her forklarer Mikkel Severin, at problemet for alvor viser sig, når lederen forlader jobbet. Hele organisationen vil afhænge af lederen i toppen, og så kan organisationen slet ikke køre videre uden ham eller hende. En leder med høj EQ, vil derimod se det som sin vigtigste opgave at få skabt en stærkere og bedre organisation til sin efterfølger.