da
da
sv

Forældres skyld at døtre ikke bliver ingeniører

6 min

Piger arbejder med mennesker og drenge med reagensglas. Det er en fordom med en vis rod i virkeligheden. Nu klarlægger et nyt studie, at årsagen bag skyldes forældre. Microsoft-direktør og EU-kommissær slår på tromme for fornyelse.

Mænd sidder stadig på mange af de naturvidenskabelige jobs og uddannelser, hvor lønnen er bedre, jobsikkerheden højere og efterspørgslen støt stigende. Det er en ubalance, der er svær at gøre op med, og som kun bliver vigtigere at ændre på i takt med, at erhvervslivet mangler naturvidenskabelige kandidater. Det påpeger et nyt studie fra uddannelsestænketanken DEA, der bakkes op af EU-kommissær Margrethe Vestager og adm. direktør i Microsoft Danmark Marianne Dahl.

DEA’s analyse peger på, at særligt forældre, men samfundet generelt, skoler piger væk fra naturvidenskab og matematik og over i fag med fokus på menneskelige relationer. Blandt andet mener 70% af danske forældre, at drenge er mere interesserede i teknologi og it end piger. Omvendt mener under 1%, at pigerne har størst interesse for teknologi. Det spiller ind på, hvordan børn bliver vejledt, hvor det som oftest også er far, der hjælper med matematik, og mor der hjælper med engelsk.

Og det er ikke kun for erhvervslivet, at der er problemer. For i en verden, der gennemgår en hastig digitalisering, er der brug for et bredere spekter. Det mener den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, der selv er blevet kåret til verdens mest magtfulde kvinde i den teknologiske verden. For hvis kvinder ikke er med til at tegne den digitale udvikling, bliver de hægtet af.

”Det er helt afgørende, at vi får flere forskellige ind i tech-branchen – køn, seksualitet, aldersgrupper, baggrunde – fordi det er det, der præger hele vores samfund. Det kan ikke være rigtigt, at det kun er en lille gruppe, primært yngre mænd, som skal skabe den samfundsmodel, vi alle skal leve i fremover”, siger kommissæren, da hun deltager i arrangementet Women in Tech og fortsætter:

”Jeg tror ikke helt, vi er klar over, hvor alvorligt det egentlig er. For i øjeblikket digitaliseres hele vores samfund. Verdens ældste erhverv, landbrug, finans, regeringsførelse, industri. Alt digitaliseres. Så de præmisser, kodning er underlagt, præger hele vores samfund”.

Drenge arbejder med tal – piger med mennesker

Margrethe Vestager peger på, at de internationale PISA-tests af skoleelevers færdigheder viser, at drenge og piger i 15-årsalderen er lige gode til matematik.

”Det er intet, der tyder på at kvinder er dårlige til teknologi. Hvis man accepterer, at matematik er teknologiens grundsprog, er der stort set ingen forskel, for piger og drenge er stort set lige gode. Det betyder, at der ikke er biologi på spil. Der er kultur på spil. Og det betyder, vi kan gøre noget ved det”.

Hun bakkes op af DEA’s undersøgelse, der viser, at interessen i de såkaldte STEM-fag (science, tech, engineering og mathematics) er i frit fald, jo ældre både piger og drenge bliver og halvt så mange unge i 8-9. klassetrin betegner sig selv som interesseret i naturvidenskab som børn i 4-5. klasse. Meget tyder dog på at drenge genfinder glæden, da de til stadighed dominerer langt flertallet af naturvidenskabelige uddannelser.

Microsoft: pilen peger på forældrene

Også Microsofts Danmarks direktør Marianne Dahl peger på en række problemstillinger i vores opvækst. Hun forklarer på Women in Tech-konferencen, at måden vi omtaler børn og unge på, er afgørende for deres senere valg.

”Det skyldes absolut den måde vi er forældre på. I Danmark er det sådan, at forældre er klart de mest brugte og effektive studievejledere, der findes”, siger hun og henviser til DEA-undersøgelsen, hvor 70% af forældre synes, at drenge er bedst til naturvidenskab på den led har store konsekvenser.

”Så når den mest brugte studievejleder er os som forældre, og vi samtidig er så ekstremt forudindtagede – og jeg er selv meget kulturelt kodet i forhold til min søn og min datter – så har det store konsekvenser”, forklarer hun.

Marianne Dahl understreger tilmed, at flere kvinder er vigtige for virksomhederne, da kvinder står for hovedparten af verdens indkøb. Derfor kræver det kvinder i leveringskæden, hvis forbrug og udbud skal kædes sammen.

”Fra en virksomheds perspektiv er det ret banalt. Kvinder står for langt de fleste indkøbsbeslutninger i den vestlige verden, så derfor har vi brug for, der er kvindelige beslutningstagere, produktudviklere, marketingansvarlige, STEM-kandidater og så videre. For ellers mister vi kontakten med størstedelen af vores kundebase”.

Måske er et nybrud på vej

Det er dog ikke alle der entydigt ser negativt på tingene. Prorektor for DTU Rasmus Larsen slår fast, at flere kvinder (ligesom alle andre interesserede) er mere end velkomne til at søge ind på naturvidenskabelige uddannelser.

”Det er en udbredt fordom, at der ikke er mange kvinder i teknologi. Når man ser på DTU’s studieoptag, så ser det ikke helt dårligt ud. På bacheloruddannelserne for civilingeniør, blev der optaget 35% kvinder i sommer, og på maskiningeniør blev der optaget 24%”, siger han og henviser til, at flere og flere kvinder generelt vælger uddannelser inden for naturvidenskab. Han understreger alligevel, at billedet af STEM-fag som udprægede mandefag ikke er taget ud af den blå luft.

”Det er selvfølgelig ikke en fordom, der er helt uden hold i virkeligheden. For der er fagområder, hvor kvinder er meget underrepræsenterede og særligt i entreprenør- og iværksætteruddannelser”, siger Rasmus Larsen.