da
da
sv

Klumme: Forandring og punktering

3 min

Alt for mange forandringsprojekter løber ud i sandet, men når det er alvor, kan (næsten) alt lade sig gøre. Helt uden friktion. I stedet for at holde holde fokus på resultatet af forandringen er det vigtigere at se på dét, som bremser, skriver Henrik Ørholst.

Friktion er besværligt og sænker hastigheden. Er du på cykel og møder luftmodstand, er det nødvendigt med endnu mere energi for at komme fremad. Det skal trædes hårdere i pedalerne – især hvis et af dækkende punkterer. I værste fald kommer man ingen steder, hvis fremdriften er helt væk, og det kan være nødvendigt med et hjulskift.

Organisationer oplever løbende tilsvarende friktioner af mange forskellige grunde, og det betyder ofte, at forandring ikke bliver til noget. Der bliver ganske enkelt brugt alt for meget energi på – ja – ingenting.

Alligevel er forandringsprojekter en del af hverdagen for de fleste. Det gælder uanset, om det er en topchef, en mellemleder eller en menig medarbejder. I takt med at omverdenen forandrer sig, vil det være nødvendigt at foretage justeringer, således at organisationen kommer i sync. 

Forandring i lyntempo

Den 11. marts 2020 ramte coronaen Danmark med fuld hammer, da landet blev lukket ned. Offentlige ansatte, som ikke havde kritiske opgaver, blev hjemsendt og privatansatte blev kraftigt opfordret til samme. Det skabte en historisk situation uden fortilfælde.

Selvom katastrofen heldigvis udeblev i Danmark, var der enighed om, det var nødvendigt at forberede sig på den. Det gjorde hospitalerne blandt andet. De skulle arbejde på en anden måde, og fokus skulle entydigt være på at modtage et voldsomt antal corona-patienter.

En stor omlægning af hele sektoren var nødvendigt. Det skete lynhurtigt og uden problemer, og friktionen var reduceret. Man rykkede hurtigt:

“Mens størstedelen af de administrative ansatte har været sendt hjem, har sygehusvæsenet gennemført en historisk stor og hurtig omorganisering. Da vi så, hvordan coronavirussen bragte det italienske sygehusvæsen i knæ, omorganiserede det danske sygehusvæsen sig lynhurtigt og effektivt til at kunne modtage et potentielt enormt antal svært syge coronasmittede patienter”, lød det 25. april i Dagbladet Information i en kommentar fra sygeplejerske Casper Jensen.

Derfor skal forandringsprojekter altid starte med at stille spørgsmålet: hvilke faktorer trækker i den modsatte retning? Hvad er det, som bremser forandringen? Og er det noget, vi kan gøre noget ved?

Med andre ord: i stedet for at starte med det positive udgangspunkt med at tale om lyksaglighederne, når forandringerne er sket, så er det vigtigere at bruge tid og ressourcerne på det, som forhindrer dem. Nogle gange kan det være, at friktionen er så stor, at det ikke kan betale sig at gå i gang.

En brændende platform hjælper altid på viljen til forandring og kan sænke friktionen. Corona-krisen havde alle de rigtige ingredienser til at skabe en succesfuld forandring.

F5 Update har en fast gruppe klummeskribenter, der beriger vores magasin med viden, indsigt og meninger. Klummerne er udtryk for skribentens egne holdninger.