Empatiske robotter kan stjæle det mest meningsgivende arbejde fra mennesker. Der er stadig brug for forskning, hvis mennesker og robotter skal have en positiv sameksistens, mener professor
Vi har stadig rigtig meget at lære om robotter. Det kommer måske allermest tydeligt til udtryk i vores samspil med dem. For selv om robotter mest af alt består af digitale kredsløb og plastic, tillægger vi dem stadig menneskefølelser. Og de kan blive genstand for vores følelser; såsom jalousi og vrede.
Det fortæller Cathrine Hasse, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Hun har blandt andet forsket i, hvordan robotsæler, som skal aktivere alzheimer-patienter på landets plejehjem, bliver imødekommet af personalet.
“Personalet mener, at robotter går ind og overtager det, som de synes er mest spændende ved arbejdet. Nemlig nærkontakten med ældre mennesker. Det at sidde og holde de ældre mennesker i hånden og berolige dem, er det personalet helst vil gøre,” forklarede professoren ved konferencen ‘Robotterne kommer’, som blev afholdt i København tidligere på ugen af Magasinet F5 og videnshuset Networking by Innovation Lab.
Anderledes end robot-støvsuger
Cathrine Hasse fortalte dog ved samme lejlighed, at robotsælen, som går under navnet Paro, ikke har nået et niveau, hvor den helt kan afløse menneske-personale:
“Det var heldigt for personalet, at robotterne ikke var så gode til det. Man blev stadig nødt til at have mennesker med i arbejdet. Men robotten går dog alligevel ind som en følgesvend, og personalet skal lære en masse nye ting. Og det er en interessant pointe: Robotter skal lære at omgås mennesker og omvendt.”
LÆS OGSÅ: Sig goddag til din nye robotkollega
“Det var helt tydeligt, at de sociale robotter engagerede personalet på en anden måde end en robotstøvsuger. De sociale robotter går ind og provokerer os og gør noget ved os,” sagde hun ligeledes ved konferencen.
Vi kan blive robot-nation
Cathrine Hasse mener derfor, at der bør forskes mere i menneskers interaktion med robotter. På den måde kan robotdesignere bedre gøre deres arbejde, så vi ikke bliver fornærmede eller stødt af robotternes opførsel.
“Vi ser, at mennesker lærer af teknologien. Men de lærer også at afvise teknologien eller sende den til hjørne,” forklarede forskeren, som mener, at vi i Danmark har en unik position til at blive et førende robotland. Vi er nemlig gode til forskning og design. Vi har muligheden for at kunne omfavne robotterne i stedet for at støde dem bort.
“Danmark er et test sted for mange robotter allerede i dag. Det giver en mulighed for at se på menneske/maskine-relationen, som man ikke har i mange lande. En af grundene til at Danmark er et foregangsland er, at man investerede en masse under Helge Sander. Derfor fik udvalgte plejehjem Paro-sæler. Det betyder, at vi som forskere kan studere, hvad der sker, når man får robotter ind i arbejdslivet,” forklarede Cathrine Hasse ved konferencen, som havde flere robot-eksperter på talerstolen.
LÆS OGSÅ: Kan du kende forskel på robot og journalist?