Freelancere er på vej til at overtage arbejdsmarkedet, og få sætter spørgsmålstegn ved, at freelanceøkonomien er voksende. Men DI maner til ro og peger på, at det er let at fyre folk – derfor afviser de en større ændring af arbejdsmarkedet.
Freelanceøkonomien er voksende i hele Europa. Fire ud af fem nyopslåede jobs i Eurozonen er ifølge Eurostat midlertidige stillinger eller projektjobs.
På den danske platform Worksome, der agerer mellemmand mellem freelancere og virksomheder, har de oplevet en tilstrømning på over 4000 freelancere det seneste år. Det skyldes ifølge CEO Mathias Linnemann, at folk er begyndt at sætte frihed og fleksibilitet over den høje løn. Han mener også, at når mange danskere alligevel tøver med at gå solo, skyldes det, at vi i Danmark ikke tilbyder ordentlige vilkår for dem, der vælger en anderledes vej. Samtidig står strukturen på det danske arbejdsmarked i vejen for det store økonomiske potentiale, freelancere og projektarbejdere bringer med sig.
Ifølge Mathias Linnemann kan det nuværende arbejdsmarked kun rumme to ting – arbejdsløse, der modtager offentlige ydelser og får hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og den klassiske lønmodtager, der er sikret nogle vilkår gennem en overenskomst.
”Der mangler en tredje søjle, som understøtter dem, der tager et alternativt karrierevalg som freelancer, selvstændig konsulent eller iværksætter. Vores arbejdsmarked har en tydelig ’one size fits all’ tilgang, og det passer ikke til den tredje søjle, fordi der er så mange forskellige måder at gøre tingene på”, fortæller han og uddyber, at den manglende klarhed i, hvordan man er stillet som freelancer, også holder mange tilbage fra at forfølge drømmen.
”Folk springer ikke ud i det, selvom de har lyst, fordi det er uklart, hvordan de står, hvis noget går galt. Der er ikke det samme sikkerhedsnet, som der er for lønmodtagerne”, siger han.
DI: Intet behov for ændringer
Hos Dansk Industri tager man den nuværende situation på arbejdsmarkedet med ophøjet ro. Underdirektør Steen Nielsen erkender, at den teknologiske udvikling har øget sandsynligheden for en udvikling på freelanceområdet, men som det ser ud nu, mener han ikke, det kræver handling.
”Jeg kan ikke se, at arbejdsmarkedet er ved at ændre sig i en retning, hvor der vil komme en større procentdel af freelancere. Når flere højtuddannede bliver selvstændige, skal man huske, at det også er et udtryk for, at der i det hele taget bliver flere højtuddannede”, påpeger han.
Skulle det alligevel ende med, at freelancerne kommer til at fylde så meget på arbejdsmarkedet, at det kræver faste rammer og vilkår, er Steen Nielsen ikke i tvivl om, at den nuværende danske model kan rumme det.
”Vi har et system, der kan adressere nye problemstillinger, når de dukker op. Det har vi set gang på gang, og jeg kan ikke se, at freelancerne skulle være anderledes. Hvis det (freelance, red.) skulle blive mere udbredt i fremtiden, kan vi sagtens lave nogle aftaler i de eksisterende overenskomster”, siger han og tilføjer, at de ting, der står i overenskomster, alle er ting, der er lavet aftaler om, når det har været behov for det.
Det samme forventer han vil ske, hvis virksomhederne gerne vil have skrevet freelancerne ind, eller hvis freelancerne bliver mange og gerne vil have sikret nogle rettigheder.
Flere freelancere i udlandet
Det er anderledes akut at få aftaler på plads, hvis man spørger Mathias Linnemann. Ifølge ham er det netop de manglende aftaler på freelancernes vegne, der er årsag til, at udviklingen ikke er mere markant, end den er. Og det skal laves om, hvis ikke Danmark skal halte efter udviklingen i resten af Europa, hvor lande som Frankrig, Tyskland og England har en langt højere andel af freelancere.
”Vi risikerer at blive distanceret økonomisk, hvis ikke vi får den rigtige person sat i spil, der hvor vedkommende gør den største forskel. Virksomhederne har brug for en fleksibel tilgang til viden og arbejdskraft i et mere flydende format, end vi har i dag”, siger han.
Men sådan ser Steen Nielsen ikke på sagen. Han mener, at fremgangen i freelancearbejde i andre europæiske lande er et udtryk for, at deres aftaleforhold ikke fungerer særligt godt. I lande som Tyskland og Frankrig er det tæt på umuligt og meget dyrt at komme af med en fastansat medarbejder.
”Virksomhederne i de andre lande bruger freelancearbejdet til at komme uden om de dårlige overenskomster. At der ikke er tendenser i den retning i Danmark, tilskriver jeg, at vi har indrettet os bedre med nogle meget mere fleksible aftaler på vores arbejdsmarked. Virksomhederne er ikke så bekymrede for at fastansætte folk, som de er i andre lande, fordi de meget lettere kan fyre dem igen”, forklarer han og understreger, at han ikke ser tegn på, at Danmark skulle blive distanceret økonomisk.
”Tværtimod ser jeg mange tegn på, at man i mange lande ønsker at få et system, der minder om det danske. Så jeg synes faktisk, at det er os, der ser ud til at være bedst rustet til fremtiden”.