Vi kan lige så godt begynde at forberede os på computere og robotter med kunstig intelligens. De er på vej, og de kommer til at udfordre os på jobbet og i privaten, mener ekspert
Et af de store spørgsmål, der florerer i nyere tid er, om en computer i virkeligheden vil kunne udføre lige netop dit job om få år. Nogle vil være mere udsatte end andre, men basalt set bør alle tage deres arbejds- og livssituation op til overvejelse og vurdere, hvad den kunstige intelligens’ komme vil betyde for dem.
Det mener blandt andre den danske konsulent Thomas Vestskov Terney, der har en Ph.D. i kunstig intelligens.
“Som individer skal vi ikke regne med, at samfundet eller virksomhederne kommer og løser problemet for os. Det gør de ikke, før vi begynder at stille det krav. Hvis 47 procent af arbejdsstyrken inden for de næste 20 år bliver arbejdsløse, fordi arbejdet kan løses bedre og billigere af robotter, så bliver man jo nødt til at gøre noget,” siger han.
Første trin på den stige er, at man bør forstå den teknologi, der er over os. Ligesom læresætningen i de tidlige 00’er hed, at man som minimum burde sætte sig ind i, hvordan computere virker og kunne betjene dem. Det samme gælder for den kunstige intelligens, mener Thomas Terney.
“For 20 år siden var der noget, der hed PC-kørekort. Det var bare det første lille dryp i en digital tidsalder. Hvis du ikke grundlæggende forstår information, processering osv. så får du det bare svært i fremtiden. Mange kigger på, hvordan man som organisation kan organisere sig anderledes. Jeg tror, man er nødt til at tage det ned på individplan – altså hvad kan jeg gøre,” forklarer han.
Anerkend udviklingen og opgradér dig selv
Og hvad er det så, man kan gøre, hvis man føler, at der står en robot lige i hælene på én, der er klar til at træde til? Drop mageligheden og tag udviklingen seriøst.
“Jeg tror, vi må erkende, at vi nu står på tærsklen til en fremtid, hvor computere har livslang læring. Vi forventer hele tiden, at computere lærer og bliver bedre og bedre. Vi bliver nødt til at kigge på det i forhold til os selv også. Vi bliver nødt til at tænke på os selv som, at hvis jeg skal forblive relevant i mit arbejde og som arbejdende menneske, bliver jeg også nødt til at have livslang læring,” siger Thomas Terney.
Og derudover er der brug for kontinuerlig uddannelse. For det er ikke længere nok at tage en uddannelse og lade det være dét. Ifølge Thomas Terney er der allerede nu en lang række uddannelser, som stadig optager studerende, som ikke burde gøre det. Altså er der en del mennesker i dag, der er ved at uddanne sig til noget, som de ganske enkelt burde lade være med.
“Hvis du sidder i dag og er ved at uddanne dig til regnskabsmedarbejder, så bør du begynde at se dig om efter noget andet. Det er simpelthen en dødssejler,” lyder dommen fra eksperten, der også mener, at vi bør genoverveje den måde, vi tænker uddannelse og profession på:
“Hele vores måde at tænke vores personlige udvikling, og det vi kan, er født ud af et industrielt paradigme, der er 150 år gammelt. Du tager en uddannelse, og når det er færdigt, har du en profession. Og så skal du så resten af livet udøve den profession. Måske bliver du lidt fagligt opdateret, men det er hovedsageligt den ene profession.
Men hvis vi skal følge med det samfund, der udvikler sig så hurtigt, og hvor computerne lærer så hurtigt, så bliver vi nødt til hele tiden at forblive relevante gennem at uddanne os selv og gøre os bedre.”
Samarbejd med computeren
Men hvad er det så, man kan gøre? Hvilken efteruddannelse findes der, hvordan gør man? Det afhænger af de kompetencer, man har i dag. Og grundlæggende må man finde ud af, hvad man gerne vil.
“Masser af mennesker går på arbejde, ikke fordi det er deres passion, men fordi livet kræver det. Men der er store udbud af online learning, både fra MIT, Stanford og Berkeley. Der er masser af services, hvor man kan tage kurser, og det er et godt sted at starte at kigge efter forelæsninger eller andet i nærheden, der kan give dig en ide om, hvad det handler om. Ligesom når man står som studerende og vælger sin beskæftigelse, så skal man danne sig overblik over, hvad der er. Man skal opdatere sig på grundlæggende teknologier. Det er generelt vigtigt for at kunne deltage i udviklingen i samfundet,” påpeger Thomas Terney, der igen også understreger, at omstillingen er ens eget ansvar.
Ingen prikker dig på skulderen og tilbyder hjælp. Til gengæld må man heller ikke være bange for at stille krav til arbejdspladsen i forhold til efteruddannelse og opkvalificering.
Tager man de nødvendige steps, bliver man utvivlsomt mere attraktiv på arbejdsmarkedet. Men prognosen og de 47 procent af alle jobs, der forsvinder holder stadig. Dog er der ikke grund til at tænke dystopisk, mener Thomas Terney.
“Jeg køber ikke det her med, at det er ‘os mod computerne’. For jeg tror, vinderne er dem, der kan arbejde sammen med computerne. Dem der kan følge med teknologisk indenfor sit område. Vi kommer ikke til at sidde i et hjørne og se computerne udføre arbejdet. Det tror jeg ikke på. Hvordan kan computeren hjælpe mig, skal man tænke. Man behøver ikke vente på, at computere overtager,” siger han.
Alt kan ske i sidste ende
For computeren overtager vel ikke – eller gør den?
Tesla-topchef Elon Musk er citeret for at sige følgende:
“We should be very careful about artificial intelligence… [it is perhaps] our biggest existential threat”.
Til at starte med er der tale om, hvilke sociale spændinger det kan medføre, hvis halvdelen af menneskeheden mister sit job. Men det er ikke den egentlige bekymring, direktøren har, som han deler med flere andre af videnskabens pionerer. Frygten ligger i teknologiens ekstremt hurtige udvikling.
“Den hellige gral inden for kunstig intelligens er, at man kommer til det man kalder en generel kunstig intelligens. Altså en AI (artificial intelligence, red.) som er indbygget, og som kan det samme, ved det samme og kan indgå i de samme situationer, samtaler og sammenhænge som et menneske,” forklarer Terney.
Når man til en AI på det niveau i eksempelvis 2040, så vil Moore’s lov stadig være gældende. Det vil sige, at denne AI efter 18 måneder vil kunne lave dobbelt så mange beregninger, hvilket betyder, at den fra dette punkt vil overgå den menneskelige kapacitet for alvor.
“Lad os så sige, at inden 2050 vil en almindelig bærbar computer lave ligeså mange beregninger pr. sekund som hele den menneskelige befolkning på jorden tilsammen. Det er det, Musk er bekymret for. Når vi får bygget denne kunstige intelligens, vil den i første omgang være lidt som du og jeg. To sekunder senere vil den have en intelligens, der er dobbelt så stor som din og min. Og ikke særlig længe efter, vil den være endnu større,” siger Thomas Terney.
Og her når vi til et punkt, hvor ingen længere vil have kontrol over, hvad der sker. Når IQ-skalaen sprænges helt ud af proportioner.
“Ubegavede personer ligger gerne på under 100, og så har vi folk som Stephen Hawking på omkring 180. Men vi har jo ikke noget tal eller forståelse for en intelligens der er 12684. Hvad sker der, når vi får bygget den AI, som i øvrigt er forbundet til internettet?” spørger Thomas Terney.
På det tidspunkt vil forholdet mellem os og computeren kunne sammenlignes med en myre og et menneske. Og så kan alt ske.
“Når vi har den superintelligens – hvad vil der så ske?”