Førerløs transport er fremtiden for det kommunale transportmarked, mener ekspert. De første førerløse køretøjer til formålet testes nu i USA, Australien, Tyskland og… Aars
Snarligt vil man møde fremtiden for kollektiv trafik på gader og stræder i den nordjyske by Aars. Den kommer i form af det førerløse køretøj ‘Olli’ – en buttet og nuttet 12-personers førerløs-størrelse, der kører på el. Efter planen skal Olli snarligt fragte kommunale medarbejder, borgere og måske pakker rundt i kommunen efter behov.
Vesthimmerlands Kommune tager sammen med den erhvervsdrivende danske fond Autonomous med Henrik Schärfe i spidsen syvmilestøvlerne på og stiger på fremtids’toget’ sammen med hovedstæder som Washington DC, Berlin og Canberra.
“Det handler om at gentænke den måde, vi forstår transport på. Det her er en helt ny disruptiv tilgang til måden, hvorpå vi i fremtiden skal komme rundt på, og det er helt oplagt i fx landkommuner at tænke i nye baner,” siger Henrik Schärfe, der er direktør i Fonden Autonomous. Han fortsætter:
“Man kan sammenligne det med fx Uber, der leverer transport efter behov. Vi skal væk fra tænke i de ældgamle rammer for faste tidsplaner og faste ruter. Der kører alt for mange tomme busser rundt i landkommunerne, det er både spild af tid og penge,” siger Schärfe.
Henrik Schärfe er tidligere professor og leder på Aalborg Universitets Center for Computermedieret Erkendelse. Shärfe stod i 2012 på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige i verden på grund af hans progressive fremtidsvisioner for forholdet mellem mennesket og maskine.
Læs også: Dansk forsker har bygget robotkopi af sig selv
Chaufføren må gerne samtale under kørsel
Olli er designet af amerikanske Local Motors, som har brandet sig selv på 3D-printede biler tidligere i år. Flere af delene i Olli er da også 3D printede. Local Motors har allieret sig med IBM og inkorporeret IT-virksomhedens Watson-teknologi, der gør det muligt for passagererne at interagere med køretøjet. Fx vil du kunne bede Olli om at køre dig et bestemt sted hen, eller fortælle dig hvordan køretøjet virker. Her vil du aldrig møde skilte som ‘Chaufføren må ikke samtale under kørsel’ eller en chauffør, der bliver træt af spørgsmålet “Hvornår er vi der?”.
Det skal dog siges, at Olli endnu ikke er optimeret til det danske tungemål, så den feature må borgere i Aars vente med og nøjes med at kommunikere med den selvkørende via en app på mobiltelefonen.
“Teknologien i de her selvkørende køretøjer er så højteknologisk, at de ud fra komplicerede algoritmer, selv finder den mest optimale rute for passageren, alt efter hvilken data passageren har givet maskinen at arbejde med. Fx skal én borger være hos lægen på et bestemt tidspunkt, og én skal hjem fra supermarkedet, men selve ruteplanlægningen og tidsestimatet finder systemet selv den bedst mulige løsning på og sørger selv for, at der er en bil på det aftalte tidspunkt,” siger Henrik Schärfe, der peger på, at når testforløbet går i gang, er noget af det, der skal regnes på, hvilket transportbehov passagererne har.
“Man kunne fx forestille sig en ordning, hvor man som borger eller kommunal medarbejder har adgang til forskellige abonnementstyper alt efter, hvilket komfortbehov de har,” siger han og understreger, at der stadig er mange ubekendte, og det er derfor, man starter med et længere testforløb, før de førerløse biler for alvor begynder at bringe borgere fra A til B.
Olli-køretøjet er allerede på gaden i Washington, hvor testforløbet blev fløjtet i gang midt i juni. I begyndelsen kan køretøjet kun køre mellem 50-60 km i timen, men det kan reguleres alt efter behov. De er endnu ikke testet på landevej, hvor hastighedsbegrænsningen er højere, så testperioden starter i byzoner.
En kæp i det førerløse hjul
Det er både Vesthimmerlands Kommune og Fonden Autonomouss plan, at projektet skal nå frem til en optimering af kommunens transportmæssige udfordringer samt effektivisere medarbejdernes arbejdsdag og på den måde med tiden spare kommunekassen både tid og penge. Det skriver Information.
På grund af problemer med dansk lovgivning får de første fire Olli’er en steward om bord, der manuelt kan trykke på nødstop, hvis automatpiloten skulle sætte ud. Der vil yderligere sidde en overvågningsperson, der har opsyn med den samlede flåde på fire biler, lyder det fra Fonden Autonomous.
Problematikken omkring førerløse biler rejser ifølge Information både juridiske og etiske spørgsmål i flere forskellige ministerier og instanser herunder Transportministeriet, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Justitsministeriet og Færdselsstyrelsen. Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) siger til avisen, at han snarligt efter sommerferien vil sætte sig sammen med trafikordførerne og se på en mulig lovændring.
Mennesker bag rattet er farligere
Henrik Schärfe udtrykker bekymring over, at vi i Danmark hænger i bremsen, når det kommer til området for førerløse biler.
Hvis man kigger ud i verden, skal man ikke kigge længe, før man møder hårdtslående argumenter for, at førerløse biler er mere sikre i trafikken end biler med chauffører af kød og blod.
Elon Musk, manden bag Tesla Motors og SpaceX, udtalte på GPU Technology Conference sidste år, at han mener, at mennesket er alt for utilregneligt til at styre de “to tons-dødsmaskiner”, som vi kalder biler. Han mener, det er sandsynligt, at mennesket helt skal forbydes adgang til rattet i en fremtid med autonome, selvkørende biler.
Læs også: 5G baner vejen for selvkørende biler og industrirobotter
Musk argumenterer videre for, at han ikke ser nogen stor teknologisk udfordring i at gøre selvkørende biler mere sikre end deres analoge forgængere, derfor mener han, at selvkørende biler vil overtage transportmarkedet, som vi kender det i dag. Han forestiller sig, at fremtiden for personlig transport, bliver lidt som at bestille en elevator, hvor det førerløse transportmiddel vil ankomme og køre igen, når vi skal bruge dem.
“Der plejede at være elevatoroperatører, men så udviklede vi nogle simple kredsløb, der fik elevatoren til at komme til din sal med et tryk på en knap. Det samme kommer til at ske med bilen,” sagde han på konferencen.
De første fire Olli-køretøjer til Vesthimmerlands Kommune er doneret af Fonden Autonomous selv samt unavngivne donorer. Fonden Autonomous, et forskerhold og Henrik Schärfe vil stå for implementeringen og drift af de førerløse “Olli”-køretøjer når de snarligt kører deres første tur.