Anders Hvid, der er en af de eksponentielle fortalere i Danmark, tager kritik af populær business-bibel med ophøjet ro
Den moderne organisationsbibel ‘Eksponentielle organisationer’ har i høj grad domineret debatten i den innovative del af erhvervslivet det seneste års tid. Bogen er skrevet af Singularity University-folkene Salim Ismail, Yuri van Geest og Michael Malone, og den beskriver kort og godt et helt nyt paradigme for alle virksomheder.
Men ikke alle er lige begejstrede for bogens blanding af lingo fra Silicon Valley og matematikkens verden. Og nu har Per Andersen, der er datalog og matematiker samt tidligere direktør i Dansk IT, fået nok. Han tager bladet for munden og kalder indirekte forfatterne for nogle halvstuderede røvere uden forståelse for det matematiske begreb, som bogen låner sin titel fra.
Læs også: Matematiker: “Eksponentielle guruer skal læse på lektien”
Det påvirker dog ikke fremtidsforfatter og Singularity University-ambassadør Anders Hvid, der selv udbyder flere forskellige foredrag om det eksponentielle paradigme. Han mener, at kritikken rammer helt ved siden af.
“Det eksponentielle en en metafor, som taler ind i en digital virkelighed. Vi går fra en lineær forståelse af verden med forudsigelighed til en eksponentiel virkelighed. Metaforen handler om at beskrive organisationer, som trives i denne virkelighed. Det er det, begrebet dækker over,” siger han.
“Jeg mener, at Per Andersen tager titlen lidt for bogstaveligt. Budskabet i bogen er, at teknologi forandrer forretningsmodeller, men at den samtidig har konsekvenser for måden, vi bør organisere os på. Bogen beskriver nogle måder, man kan designe sin organisation på, så den kan følge med, når ens marked vokser hurtigt. Det handler altså om at skabe en skalérbar organisation,” siger Anders Hvid.
Eksponentielle organisationer har ikke eksponentiel vækst
Et at Per Andersens kritikpunkter er, at forfatterne bag bogen giver det indtryk, at eksponentielle virksomheder ligeledes har eksponentiel vækst.
Det er dog på ingen måde er tilfældet, påpeger Anders Hvid.
“Definitionen på en ExO (eksponentiel organisation, red) i bogen er helt klar. Nemlig at en virksomhed har et output, der er mindst ti gange så stort som tilsvarende organisationer. Ligesom Airbnb sat over for hoteller eller Uber versus taxaselskaber,” påpeger den danske Silicon Valley-ekspert.
“Det har aldrig været en del af det eksponentielle paradigme, at virksomheder skulle have eksponentiel vækst hele tiden. Facebook kan jo ikke få flere kunder, end der er mennesker på jorden. Hvis man er en lille virksomhed, så er det klart, at der er en mere stejl vækstkurve i starten,” siger Anders Hvid.
Vi lever i en vild tid
Per Andersen langer også ud efter ExO-folkene, fordi de fremhæver nutiden som værende særligt skelsættende, når det kommer til tech-opfindelser.
“Det, der skete i 1960’ernes teknologier, var lige så voldsomt, som det der sker i dag – som ikke er mere voldsomt end det, der kommer til at ske om 20 år,” skriver han blandt andet i et debatindlæg på Version2.
Læs også: Sig goddag til eksponentielle organisationer
Igen mener Anders Hvid, at Per Andersen rammer ved siden af.
“Det er selvfølgelig svært at bevise den slags, og det kan være, at jeg har en nutids-bias, men netop nu er der en helt særlig konvergens mellem en række teknologier i takt med, at de bliver digitaliserede. De fletter sig sammen og er med til at skabe den her accelererende hastighed, hvor al forudsigelighed er forsvundet,” forklarer Anders Hvid.
Han påpeger, at markedet også afspejler den øgede acceleration inden for teknologisk udvikling.
“Tidligere har vi bedre kunnet forudsige kundebehov, men i dag er det langt sværere, og det skyldes netop, at der er en accelereret teknologisk udvikling. Der er ikke længere noget, der hedder strategier fem og ti år ud i fremtiden, nu er det i stedet tre år. Det gør det meget sværere at være en traditionel, lineær organisation,” siger han.
Kend den på ‘knækket’
Per Andersen kritiserer også bogens forfattere for at misrepræsentere den eksponentielle kurve. Særligt ‘knækket’ på kurven – altså der, hvor udviklingen ser ud til at gå ekstremt hurtig, bliver angrebet som et udtryk for manglende forståelse for det matematiske begreb eksponentiel vækst. Lige meget hvor man zoomer ind på en eksponentiel kurve, vil man nemlig være i stand til at finde det såkaldte ‘knee’, påpeger Per Andersen i sin kritik.
Her er Anders Hvid ikke uenig med Per Andersen. Han forklarer, at det er subjektivt, hvor vi vælger ‘at finde’ knækket. Men han mener stadig, at det er en nyttig illustration af eksplosiv vækst.
Læs også: Her er fem danske ExO’er
“Han har helt ret i den anklage. Der er ikke noget knæk i den eksponentielle kurve ud fra et strengt matematisk synspunkt. Du kan zoome ind hvilket som helst sted og vise det samme,” forklarer Anders Hvid.
“Men ligesom med Gartners hypekurve er pointen snarere, hvordan vi opfatter teknologi. Hypekurven viser, at vi overvurderer tech i starten. Vi glemmer, at noget langsomt, der vokser dobbelt så hurtigt, stadig er langsomt. Men på et tidspunkt krydser kurven, og det overstiger vores forventninger,” siger Anders Hvid.
Når han selv holder foredrag, bruger han ofte et eksempel med, hvor lang tid det vil tage en eksponentielt dryppende vandhane at oversvømme Danmarks nationalarena, Parken. Vandhanen starter med et dryp i minuttet og stiger derefter til to, fire, otte og så fremdeles.
Læs også: Så langt er danskerne fra fremtidens forretningsmodel
“Det overrasker altid folk, at det kun vil tage 44 minutter, før Parken er oversvømmet. Det er selvfølgelig et hypotetisk eksempel, men det siger alligevel noget om, at vi er mere vant til at se udvikling som noget lineært og ikke som noget eksponentielt,” siger Anders Hvid.
På samme måde forholder det sig med Moores Lov og Ray Kurzweils ‘Law of accelerating return’ forklarer han.
“Det er ikke en naturlov, men en meget sejlivet antagelse. Når vi sammenligner pris og ydelse på integrerede kredsløb, så har vi altså stadig den her funktion,” siger han.
Misbrug af populært begreb
Selvom Anders Hvid bestemt mener, at tankegodset i eksponentielle organisationer holder vand, så ser han polemikken omkring begrebet som en ret naturlig udvikling.
“Et begreb som disruption bliver også misbrugt på det groveste i dag, og nu er Clayton Christensen, der har opfundet begrebet, begyndt at komme på banen og irettesætte andre. Det er nok svært at undgå, at der opstår den slags misforståelser, når udtryk populariseres,” siger han.
Læs også: Verdens vildeste virksomheder vil forandre verden
Anders Hvid mener dog stadig, at den primære kilde er et oplagt sted at starte, hvis man vil undgå at lægge ord i munden på Salim Ismail og hans medforfattere.
“Jeg er lidt skuffet over, at Per Andersen slet ikke har læst bogen, når han nu bruger tid på at formulere sådan en kritik,” slutter Anders Hvid af.