da
da
sv

Generation SoMe stiller nye krav til ledelse

6 min

En ny følsom generation af unge er ved at gøre sit indtog på arbejdsmarkedet, og med dem forventningerne om at blive modtaget, som de helt særlige unge, de er. De har i høj grad brug for at brænde for det de laver og co-create deres arbejdsopgaver. Det stiller nye krav til de ledere, som har haft autoritetstro medarbejdere, der pligtopfyldende har løst de arbejdsopgaver, som er blevet dem serveret, fortæller futurist og stifter af Futuria.dk Anne-Marie Dahl. 

På fremtidens arbejdsmarked vil følsomhed være en attraktiv ressource, fortæller Anne-Marie Dahl, som tegner linjerne op for, hvordan teknologi vil påvirke de arbejdsopgaver, som allerede i dag er ved at ændre sig:

“I fremtiden vil alle opgaver, som kræver fysik og manpower varetages af robotter. Big Data vil erstatte excel-arket. Derfor bliver følelser og det at sætte kompetencer i spil en vigtig fremtidig ressource, hvor man ikke har fokus på resultaterne, men processen, og man går fra at være den, der ved til den, der endnu ikke ved. Derfor vil fejl være en uundgåelig del af vores udvikling, og der er de unge både mere angste, men også mere vant til at bygge op, rive ned og lave nyt, samt hacke sig til viden, de endnu ikke har”.  

Derfor vil man som leder også være udfordret med organisationsstrukturer, som er meget hierarkisk opbygget, da de unge ikke tillægger videnskapital samme værdi som tidligere generationer: 

“Selvom de unge har brug for en høj grad af feedback, har de en meget lav autoritetstro. Det kan være, de har set en video på YouTube, som modsiger din viden eller dine holdninger. Derfor bør man skabe et tillidsrum, da de unge forventer at blive inddraget, og at deres stemme bliver hørt. Deres vidensbegreb relaterer sig ikke til din uddannelse, jobtitel eller (høje) alder. De spejler sig i højere grad i værdier og har respekt for ligesindede”, siger hun. 

Light my fire

“De unge i dag er vokset op med uendelige muligheder og en opbakning fra mor og far, som har fokuseret på deres trivsel og happiness, fremfor den mere traditionelle tilgang, hvor man skal have en uddannelse for at blive til noget. De skal i dag brænde for det, de laver, og det kan være rigtig svært for dem at starte på en arbejdsplads, hvor de ikke kan mærke deres ild lige med det samme”, siger Anne-Marie Dahl. 

Det er derfor essentielt, at man i onboarding-processen får forventningsafstemt med de unge og modtager dem, som ‘de særlige personer de nu engang er’. Det er de vant til både hjemmefra og i deres tidligere institutioner – hvor de har lært at mærke sig selv, og hvad de har lyst til. Deres kompetencer skal sættes rigtigt i spil, hvorfor man bør lytte til, hvad det er, de selv synes, de er særligt gode til og bliver motiveret af.

Purpose drives performance

Med fokusset på mange af de globale kriser, vi som samfund står overfor, er der også kommet en ny bevidsthed om, hvordan man som individ kan være med til at skabe en forskel, og det er særligt noget, som har betydning for de unges valg af job – og hvor længe de bliver der: 

“Det er absolut vigtigt, at man som arbejdsplads bidrager med meningsfuldhed eller purpose for den unge. De har et enormt stort behov for at gøre en forskel, at bidrage med noget, både til samfundet, men også til det fællesskab, som er på arbejdspladsen. Derfor skal man som leder, så vidt det er muligt, kunne give dem ejerskab og mulighed for at definere deres opgaver – ellers er de hurtigt videre”, forklarer Anne-Marie Dahl.

Nulfejlskulturen hersker 

Den følsomhed, Anne-Marie Dahl bruger som betegnelse for generationen, er også en henvisning til den iboende usikkerhed, som de sociale medier har skabt, hvor hele deres digitale identitet måles på likes og kommentarer. 

“De vil gerne være lækre idag de unge og have succes! Det er enormt vigtigt for dem at klare sig godt, for det har deres forældre gjort, og det forventer omverdenen. Derfor har de meget fokus på performance, og fejl er ikke en del af deres (ud)dannelsesrejse – 12tde skal have 12-taller hele vejen og være perfekte”.

Det kan være en udfordring på arbejdspladserne, da man som leder skal give dem mod på at fejle, hvilket kan hjælpes på vej af en stærk feedback kultur. 

“Man får ikke nogen likes, når man har kvajet sig, og det skal de unge lære at håndtere. Derfor har man som leder et ansvar for at kommunikere i øjenhøjde og give dem tillid til, at de godt kan klare opgaven ved at justere og lære af den fejl, de har begået”, siger Anne-Marie Dahl. 

Hvis du synes de unge stiller for mange krav, er det formentlig en tanke, du genkender fra din egen ungdom:

“Når du bliver irriteret på de unge, så er det som regel det første tegn på, at du selv er ved at blive gammel” siger Anne-Marie Dahl med et glimt i øjet.