For første gange nogensinde er der fire generationer på arbejdsmarkedet. Det stiller krav til lederne, som skal navigere i holdninger og opfattelser, som måske især hos den yngste generation kan divergere en del. Løsningen er individuel ledelse, forståelse for generationernes forskelligheder og et indgående arbejde med inklusion.
Du behøver ikke at regne, du skal bare kunne regne den ud. Skal man generalisere Generation Z’s overordnede syn på arbejdslivet, er det nok egentlig meget dækkende. ”Der er helt klart nogle grænser og code of conduct, som bliver overskredet af Generation Z. Generationen forstår ikke hierarki, og derfor er der behov for, at ledere stikker en finger i jorden og fortæller, hvor grænserne går.”
Ordene er Laura Lund-Hansens. Hun er 26 år og specialestuderende i Human Ressource Management på CBS. Som født lige på grænsen til Generation Z, bemærkede hun tidligt i sine virksomhedsstudier Z’ernes særkende og besluttede sig for at undersøge, hvordan det er at være ung og ny i en organisation. I dag holder hun oplæg om generationsledelse. ”Jeg blev interesseret i generationsledelse, fordi jeg i mit studiejob opdagede, at de yngre og ældre generationer havde det med at clashe. De unge blev behandlet anderledes, bare fordi de var unge, og det slog mig, om der overhovedet bliver taget hensyn til generationernes forskelle,” siger Laura Lund-Hansen.
For Generation Z ser anderledes på (arbejds)livet end de tidligere generationer. Og de har evner, som er meget forskellige fra de tidligere generationer. Hvis en leder ikke har sat sig ind i generationerne, kan det være svært at se helhedsbilledet, og lederen vil lade sig irritere af generationsclashes. For selvom de kan virke ubetydelige og fjollede, kan konflikterne ende i dybe grøfter. For man kan ikke forvente, at de bare løser sig selv, det er nemlig langt mere komplekst end som så og handler om forskellige syn på livet.
”Mens de ældste, babyboomerne, helst ikke beder om hjælp, er Generation Z ikke bange for det. Ingen af dem ser alderen som en hæmsko, men det gør de nok hos hinanden. Fordi Generation Z er født ind i den digitale verden og er vant til at være i fokus, er de nysgerrige og vil have nye muligheder hele tiden. Men mange af de yngre kommer også med en kæmpe selvtillid, hvor de allerede som studentermedhjælpere kan have behov for at vise sig, tage hurtigere ansvar og få mere indflydelse,” siger Laura Lund-Hansen: ”Babyboomerne kan godt lide faste rammer med løn og arbejde og synes måske, at Z’ernes attitude kan være langt ude. Og så kommer X’erne lige ind fra højre og vil have kontant belønning i form af forfremmelse og titel, mens Y’erne vil have mening og spørger, hvad med bæredygtigheden? Det stiller bare naturligt store krav til arbejdsgiverne.”
Tid til individuel generationsledelse
Det handler nemlig om forskellige livsopfattelser i kombination med livsstadier. Ikke kun alder, men også om medarbejderne har børn, hvad de har af interesser, seksuel orientering, kulturel baggrund og så videre. ”Som leder skal du danne dig et overblik over medarbejdergruppen. Hvis du har en x, y, z’er og en baby boomer, skal du vide, at alle vil have det forskelligt – oveni de individuelle behov,” siger Laura Lund-Hansen og henviser til, at den ene, der har to små børn, måske gerne vil på nedsat tid, mens den anden vil forfremmes og mener, at man skal arbejde 80 timer ugentligt for at lykkes.
”Før man kan lede individuelt, bliver man dermed nødt til at analysere, hvad behovene i afdelingen er. Kendetegnene for hver generation kan hjælpe dig med at forstå medarbejdernes behov, og hvorfor de tænker, som de gør,” siger Laura Lund-Hansen. Men der er også ting som opvækst og baggrund, som man ikke kan pille ved, og det giver uvægerligt nogle konflikter. For curlingbørn, ifølge Laura Lund-Hansen, ér en ting i hendes generation. Hendes opfattelse er dog, at curlingen stammer fra forældrene, der også er udadvendte og udsøgende og bare gerne vil det så godt. Det kan dog blive et problem, siger hun: ”Har man ”curlingbørn” på arbejdspladsen, skal man som leder sætte grænser og være tydelig når det kommer til hierarkiet. Det er fedt, at ledere i dag interesserer sig mere for deres medarbejdere, men de unge kan godt tage hele deres privatliv med på arbejde, og lederen skal ikke være deres psykolog.”
Gå ind i konflikten
Vi har talt om individuel ledelse i mange år, men også godt vidst, at det til tider er nemmere sagt end gjort, fordi det er en krævende disciplin i et i forvejen travlt lederjob. Men med fire generationer på arbejdsmarkedet og endnu flere personligheder, kommer vi ikke længere udenom det. ”Lederen skal kende medarbejdernes værdier, for de er forankret i os. Så udover at skæve til generationerne, skal lederen også huske på, at en 38-årig og en 18-årig sagtens kan have flere ting til fælles end to jævnaldrende – eller det fuldstændigt modsatte kan være tilfældet, ” siger Laura Lund-Hansen og tilføjer: ”Det er uundgåeligt, at der sker misforståelser og clashes på en arbejdsplads. Men når det sker, skal lederen turde tage konflikten. Det værste hun eller han kan gøre, er at ignorere den.”
Laura Lund-Hansen har ikke på egen krop oplevet clashes med den ældre generation, men hun forstår, hvordan det kan ske. P.t. er hun i gang med at implementere et ny mailsystem til en gruppe af medarbejdere i den transportvirksomhed, hvor hun arbejder. De er aldersmæssigt til den ældre side og strittede en del imod i starten. Men da hun viste dem, hvor stor en fordel denne forandring ville være for dem, begyndte de at lytte. ”Det kunne have været et klassisk clash af generationer, men går man til folk med respekt, er min erfaring, at du også får det tilbage. Og så kan man jo få en masse glæde og gavn ud af hinanden, fordi jeg, som digitalt indfødt, kan lære dem noget, og de kan lære mig noget på grund af deres årelange erfaring,” siger Laura Lund-Hansen.
Samarbejde på tværs
Lene Flensborg er erhvervspsykolog og netværksleder i F5. Hun har inviteret Laura Lund-Hansen til at være oplægsholder flere gange for at give indsigt i generationsledelse. For Lene Flensborg hører regelmæssigt ledere sige, at de ikke orker at have nogen ansat under 40 år med argumentet om, at det simpelthen er for besværligt, ligesom de rykker lynhurtigt videre.
”Den klassiske fordom er, at de unge synes, at de ældre er selvtilstrækkelige og negative, og de ældre synes, at de unge skal lade være med at være så selvoptagede,” siger Lene Flensborg: ”Som leder er der derfor en vigtig inklusionsopgave i at gøre generationerne gode til at være kolleger for hinanden. Vi har alle en tendens til at dyrke de jævnaldrende, men der er brug for at bygge relationer går på tværs, så vi kan samarbejde, få et fællesskab og engagere os i hinanden.”
Dermed er lederens opgave at tænke i, hvilke aktiviteter, der er rare for alle, og opfordre til, at alle kommer med deres perspektiver, så generationerne kan lære noget af hinanden. ”Man skal træne gruppen i det, for generationerne har i udgangspunktet svært ved at forstå hinanden i arbejdssituationer, og det skal lederen hjælpe til at håndtere,” siger hun: ”Samtidig skal man også have et stort fokus på personforskelle. Derfor er individuel ledelse vigtigere end nogensinde.”
Helt nye ledelsesgreb
Når det gælder ledelse af de unge, kræver det dog, at man som leder påtager sig nogle andre ledelsesdogmer. ”Mange ledere er opdraget til at empower og have tillid, men det skal modereres med de unge. Du skal være meget mere tydelig i din feedback og faktisk have en ret styrende ledelse. Du skal nemlig styre en hel del mere end, hvad vi normalt betegner som god ledelse,” siger Lene Flensborg: ”Og så skal man give konkret feedback, og når de unge udfordrer hierarkiet, skal man insistere på, at det er præmissen, og at man som leder har retten og pligten til at give retningen. For nedenunder her-kommer-jeg-attituden er der ikke så meget robusthed, så i virkeligheden vil de finde tryghed i at vide, hvad du vil have.”
Og så er der en sidste ting, som man skal huske med de unge. ”De unge er mere woke og har en lavere tolerancetærskel hvad angår ok adfærd, og som leder skal man gå ret indgående ind i det, hvis der opstår tolerancekonflikter. Man skal tale med de ældre generationer om, hvad der er ok og ikke ok,” siger Lene Flensborg og henviser til, at man som leder skal sige fra overfor MeToo-jokes og hyggeracisme, for den slags går – heldigvis – ikke med den unge generation. ”Samtidig skal man dog også lære de unge at kunne rumme et vist niveau, så de ikke bliver stødt over småting,” siger Lene Flensborg: ”Det handler basalt set om at få generationerne til at tale sammen, mødes og lære af hinanden, så der sker inklusion. Derfor er evnen til at tilpasse sig sin målgruppe en af de absolut vigtigste evner, du kan have som leder, når du arbejder med inklusion og generationer.”