Fyrede skoleledere, fængselsstraf til embedsmænd og økonomiske gulerødder i milliardklassen. Tiltagene er radikale i VLAK-regeringens netop fremlagte ghettoplan. Og konsekvenserne for kommunerne kan være voldsomme.
Regeringen var mødt talstærkt op, da otte ministre præsenterede regeringens ghettoplan ved et stort anlagt pressemøde i Mjølnerparken på Nørrebro. Og beskeden var klar til offentlige myndigheder. Hvis ikke de indfrier regeringens politik, vil straffen ramme – og i værste fald med fængselsstraf til kommunale embedsmænd, socialrådgivere og de ansvarlige i kommunerne.
Det gør regeringen, fordi der er brug for en drastisk omlægning, forklarer statsminister Lars Løkke Rasmussen.
”Det handler ikke om sprog eller hudfarve, men om en forfejlet strategi. Min ambition, mit håb og min overbevisning er, at det lykkedes denne gang”, sagde statsministeren og forklarede, at de første tiltag med jobordninger og integrationsgrunduddannelsen (IGU) har været et skridt i den rigtige retning – og nu vil regeringen til at straffe, hvis offentlige aktører ikke kommer i mål med regeringens bebudede ghettopolitik.
”Nu kan vi tage et opgør med fortidens synder. Hvis kommunerne ikke løser opgaven, står staten klar til at gribe ind. Derfor sætter regeringen ind med tre repræsentanter, der skal følge op på, om regeringens politik bliver indført”, sagde statsministeren og forklarede, at VLAK-regeringen vil sikre, at staten ikke vil holde sig tilbage med at overtage driften, hvis offentlige myndigheder ikke indfrier regeringens politik.
Og netop de tre repræsentanter med hver deres ekspertiseområde får en stor magt med at vurdere, om kommunerne holder sig inde for ghettopakken og skal sanktionere kommunerne, hvis de ikke rammer inden for skiven. De skal også sikre, at fokus bliver på ghettoplanen.
”Jeg har været i politik længe nok til at vide, at vi står her lige nu, og så er vi et ganske andet sted om en uge. Derfor har vi brug for nogen, der kan sikre, at det her også bliver til noget om et år”, siger Lars Løkke. Han har afsat en pulje på en milliard kroner, der belønner kommuner økonomisk, hvis de indfrier regeringens politik og straffer dem, der ikke leverer. Pengene er hentet fra kommunernes eget økonomiske råderum.
Fængselsstraf til offentlige ledere
Generelt er regeringens ghettoplan ”Et Danmark uden parallelsamfund” overvejende sat i søen for at gøre op med en ”slap politik”, som statsministeren formulerede det.
Og der er sat trumf på den hårde linje. Blandt andet foreslår regeringen bøde- og/eller fængselsstraf i op til fire måneder, hvis offentlige myndighedspersoner ikke underretter relevante myndigheder i sager om omsorgssvigt i ghettoer. I skærpende omstændigheder skal brud kunne resultere i et års fængsel, hvis der er tale om mennesker med lederansvar eller offentlige medarbejdere, der systematisk undlader at handle, eller der er særligt grelle følger ved undladelsen.
Derudover ønsker regeringen at styrke databehandlingen ved at kunne opspore problemer på tværs af sundhed, socialområdet, forældres beskæftigelse og dagtilbud/skoler.
Skoleledere kan blive fyret
Statsministeren og flere af ressortministrene understregede, at børnene i ghettoerne var vigtige. For der er ofte tale om en negativ spiral, der går i arv, hvorfor en tidlig indsats er højt vægtet. Blandt andet derfor vil regeringen tvangspålægge kommunerne at få ghettobørn i daginstitution, ligesom Undervisningsministeriet vil overtage skolebestyrelser og styringen med specifikke folkeskoler, hvis ikke de indfrier forventningerne til børneområdet.
”Alt for mange børn og unge fra etniske miljøer taler et dårligt dansk og præsterer dårligt i uddannelsessystemet, det rammer dem for livet, og det skal vi gøre noget ved. Det handler blandt andet om sprogprøver i 0. klasse, bedre fordeling af børn i daginstitutioner og en klar konsekvens for folkeskoler, der ikke leverer tilfredsstillende resultater”, sagde indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Han blev bakket op af undervisningsminister Merete Riisager (LA), der understregede, at skolerne skulle bære det tunge ansvar – ellers bliver straffen kontant.
“I dag er det allerede sådan for fri- og privatskoler, at hvis de ikke lever op til deres faglige niveau, mister de deres tilskud. På det kommunale område er der ikke en yderste konsekvens, og det er klart, at vi kun skal bruge den yderste konsekvens i særlige tilfælde, men den skal være der, for hvis man ser skoler, der over en længerevarende periode ikke løfter elever, skal der være nogle pålæg”, forklarede hun og uddybede:
”I yderste konsekvens skal staten gribe ind, og der skal være en konsekvenspædagogik. Og det staten kan gøre er at starte forfra. Det kan være en ny skoleledelse eller en ny bestyrelse”.
Pisken gælder også uden for hjemmene, hvor skoleledere i ghettoområder bliver pålagt at orientere kommunalbestyrelsen, hvis elever udebliver fra tests og prøver. Ligeså skal forældre straffes i forhold til børnecheck, hvis eleverne udebliver fra undervisning.
”Vi er nødt til at gå hårdt til værks, hvis vi skal give børnene et bedre udgangspunkt. Men tvangen kan ikke stå alene. Vi må også sørge for, at kvaliteten i de obligatoriske dagtilbud er god, så børnene bliver klædt på til at kunne begå sig sprogligt, personligt og socialt”.
Kommuner er kritiske
Selvom brede dele af Christiansborg bakker op om flere af tiltagene i regeringens ghettoplan, er organisationer uden for Christiansborg kritiske.
Ikke overraskende er kritikken udtalt fra Kommunernes Landsforening (KL), hvor formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen ikke er begejstret for statens indblanding i kommunernes forvaltning.
”Regeringen lægger på en række områder op til, at staten skal til at blande sig helt ned på institutionsniveau i kommunerne. Og det vil vi gerne advare kraftigt imod”, siger han til Ritzau og fortsætter:
”Det er fint, at vi på nogle områder får en større værktøjskasse til at løse problemerne, men det er kommunalpolitikerne, som kender den lokale kontekst. Og de har det bedste udgangspunkt for at beslutte, hvad der konkret virker bedst på de enkelte skoler, dagtilbud eller boligområder”.
Også Bente Sorgenfrey fra FTF er kritisk i troen på, at ghettoplanen vil betyde ingen ghettoer om 30 år.
”Vi har ikke brug for flere gulerødder. Kommunerne har allerede stærke økonomiske incitamenter til at få indvandrere og alle andre ledige i jobs”, siger hun med henvisning til regeringens milliardpakker i boliger og puljer, kommuner kan få del i.
”Så om en ny økonomisk gulerod flytter noget samlet set, er jeg skeptisk overfor. Det, der virker, er at investere i indsatser, der bringer mennesker i job”.