Det interessante Google-begreb, pretotyping, er på iværksætteres læber verden over. Begrebet dækker i lige høj grad over et værktøj som et mindset og en kultur
Måske har du hørt om det allerede. Pretotyping. Metoden, som Google’s udviklingschef har skabt, og som mange virksomheder overalt er begyndt at sværge til. Powerværktøjet, der kan spare enhver virksomhed penge og tid, give innovationen et boost og afværge de helt store kommercielle flop.
I Danmark er det virksomheden preeto ApS, der er frontrunner og fortaler for metoden. Preeto udbyder kurser i pretotyping og har som sin mission at udbrede værktøjet til så mange selskaber som muligt. I spidsen står medstifteren Tim Vang, der har påtaget sig den ukonventionelle titel som Chief Entrepreneur. Står det til ham, bør ingen lade værktøjet gå sig forbi.
Læs også: De skulle nok have prøvet det der pretotyping
“Jeg mener, at alle skal lære det her, hvor end man sidder i sin organisation. Det er et kommercielt princip, som jeg mener, alle bør drive forretning ud fra. Jeg kan egentlig lære folk at pretotype på fire timer. Man er ikke verdensmester efter de fire timer, men virksomheden begynder allerede dér at blive mere entreprenant,” forklarer Tim Vang.
[fakta_boks_start]
Hvad er pretotyping?
Pretotyping er et mindset og værktøj til udvikling og især validering af nye forretningsidéer. Metoden har for længst gået sin sejrsgang i USA og bliver i dag brugt af virksomheder som Audi, IKEA og SAP. Pretotyping er udviklet af Alberto Savoia med udgangspunkt i hans erfaringer som iværksætter og som udviklingschef hos Google.
Læs også: Genfind virksomhedens med simple øvelser
Kernen i pretotyping er en kontinuerlig validering hos kunderne eller brugerne. På den måde undgår man at køre for langt af forkerte spor. Så man sparer tid og penge og rammer præcist første gang. Din organisation får evnen til at bringe ideer på markedet – hurtigere, billigere og endda med mere sjov undervejs.
Med pretotyping lærer du en enkel metode, der sætter turbo på innovationsprocesser og . Du kan (gen)indføre en agil og levende iværksætterkultur i din virksomhed.
Pretotyping er et værktøj for alle. Det kan bruges af enkeltpersoner, nystartede og organisationer af enhver størrelse. Du behøver ingen forudsætninger. Det er ligetil at øve og lære, og måske også derfor et meget kraftfuldt værktøj.
[fakta_boks_slut]
Back to basics
“Mere entreprenant” er måske den vigtigste faktor. For pretotyping skal ses som en transformation, som finder tilbage til den ånd, virksomheden startede i.
“Man skal begynde at arbejde som to mand i en garage, selvom man er en stor virksomhed. Tænk tilbage til dér, hvor man engang startede. Tilbage til det her agile, legende iværksætter-mindset. Alt er jo startet med en idé,” siger Tim Vang.
Læs også: Kan parallel innovation redde verden
Og tør man tænke på den måde, så er man langt mindre tilbageholdende. Derigennem skyder man langt flere eksperimenter i gang uden at tænke for meget over følgerne.
“Det handler om, at man er nødt til at bevæge sig, før man er færdig. Mange bruger rigtig meget tid på at perfektionere, før de går til markedet. Den nye tilgang er, at man går ud og ser, hvordan markedet reagerer. Du kan ikke regne den ud, før du går i gang, så mindsettet er, at det er okay, at man ikke ved det hele, men er villig til at finde ud af det gennem denne adfærd,” siger Tim Vang.
Fejl skal hyldes
Kulturen under pretotyping går samtidig ud på at turde noget mere. Og det skal man turde, fordi det ikke koster alverden at lave fejl, så længe eksperimenterne er små. Altså skal man ikke altid kaste sig ud i de store idéer og store investeringer fra begyndelsen.
“En idé i min verden er bare et gæt. Men man skal kunne finde ud af, hvad der bare er en god idé, og så hvad der er en god forretningsidé. Og det skal så gøres i en hastighed, der ikke er set før. Disruption og digitalisering er ikke nye fænomener, men hastigheden hvorpå de sker, er nyt. Det skal man kunne håndtere,” forklarer Tim Vang.
Men når fejlene ikke koster nær så meget, så er de i højere grad en gevinst end en direkte ulempe.
Læs også: Amazons far er iskold kapitalist
“En fejl i markedet er data. Når jeg går til markedet med noget, og det fejler, så er det kun med den målgruppe, til den pris, på det tidspunkt, i den indpakning, i den farve. Så bygger jeg allerede min næste idé på, hvad markedet fortæller mig. Jeg går ikke ud til hele markedet, jeg går kun ud til et udsnit, altså en mindre målgruppe, og med små eksperimenter og små investeringer, for rent faktisk at sikre mig, hvad konverteringsraten er,” siger Tim Vang.
Til gengæld er de fleste virksomheder i dag som oftest yderst påpasselige med at lave fejl, netop fordi det kan koste mange penge, hvis man har smidt en stor pose penge efter et projekt uden først at have testet det af i den virkelige verden.
Læs også: Amazon: Effektivt er ikke godt nok
“Mange tør ikke at slå fejl og bliver ved det konventionelle. Det sjove er bare, at med pretotyping koster det konventionelle og det mere vovede det samme, fordi vi laver små eksperimenter frem for store investeringer. Der er ingen forskel i prissætningen. Alligevel prøver mange virksomheder at regne alt ud, inden de går i gang med innovation. De sætter en masse kloge mennesker rundt om et bord, og så kigger de på lidt fokusgruppetal og prøver at regne det hele ud og bygge casen. I min verden er det no-go,” pointerer Tim Vang.
Danmark er for perfektionistisk
En hel del danske virksomheder hører til de ikke så risikovillige. Herhjemme ville erhvervslivet have godt af at tage pretotyping endnu mere til sig, mener Tim Vang, der da også har sat sig for at få netop det til at ske.
“Danskerne kunne vinde meget på det her. Vi har meget af det innovative DNA, men vi har også lidt en tendens til perfektionisme. Vi vil gerne være helt færdige og gøre det rigtig flot. Jeg vil kalde det et ‘æstetisk behov’. Vi er jo et lille land. Vi bliver anerkendt for en del gode og fine ting, så vi vil gerne leve op til det og være grundige og dygtige. Det skal vi være opmærksomme på, når vi går til markedet. Og så tænker vi ikke globalt nok fra dag ét. Der er ikke nok, der fra begyndelsen tænker, at nu skal vi starte en kæmpe virksomhed,” siger Tim Vang.
Læs også: Talenter skal sidde på skødet af chefen
Men med pretotyping vil innovationen nå nye højder, hvis man spørger ham.
“Pretotyping skaber innovation af en grad hidtil ikke set før. Det er en direkte vitaminindsprøjtning – et enzym vil jeg næsten sige. Pretotyping skaber en entreprenant kultur gennem eksperimenterende adfærd, hvor du passer på din tid og dine penge. Hvor målet er at skelne mellem almindelige gode idéer og gode forretningsidéer og gøre det hurtigt. Det er kimen omkring det,” opsummerer han.