da
da
sv

Glem de unge – øget fokus på seniorer giver kompetencegevinst

12 min

Danske arbejdsgivere bør i højere grad medvirke til, at deres seniormedarbejdere forbliver i arbejde. Det mener Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, der undrer sig over det store fokus på fastholdelse af omskiftelige unge, når de ældre besidder både erfaring og solide kompetencer.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere står højt på de fleste arbejdsgiveres dagsorden – bare ikke når det gælder virksomhedens seniormedarbejdere.

For på trods af, at andelen af danskere i den erhvervsaktive alder på sigt falder, og dermed gør det stadig vanskeligere for virksomheder at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, så er det kun de færreste virksomheder, der ser deres 50+ medarbejdere som en holdbar løsning på et stigende fastholdelsesproblem. Det viser blandt andet en undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds i 2019 gennemførte for HR- og lønvirksomheden Visma Enterprise Danmark.

Dette er dog en bekymrende fejlprioritering, mener Palle Smed, der er direktør i Faglige Seniorer, der er en selvstændig organisation for mere end 230.000 af fagbevægelsens seniormedlemmer.

“Danske arbejdsgivere bør forstå, at en investering i en medarbejder på 60 år er ligeså vigtig som i én, der er 25 år. Det er paradoksalt, at så mange arbejdsgivere har så stort et fokus på rekruttering, fastholdelse og udvikling af yngre medarbejdere, når det står klart, at de unge generationer skifter job som aldrig før. Når vi samtidig ved, hvor dyrt og ressourcekrævende det er at rekruttere nye medarbejdere, giver det masser mening at fokusere på seniorerne, der langt oftere bliver i jobbet og dermed sikrer værdifuld viden, erfaring og kompetencer”, forklarer Palle Smed.

I undersøgelsen fra Visma Enterprise fremgår det, at to ud tre HR-chefer mener, at det fremover bliver endnu vigtigere at fastholde seniorer (medarbejdere over 50 år). Alligevel er det kun en ud af tre virksomheder, der arbejder med tiltag eller forløb, som er særligt målrettet seniorer.

Det kommer også til udtryk, når man spørger seniorerne selv. Hele 7 ud af 10 seniormedarbejdere, der arbejder i virksomheder uden seniortiltag, efterspørger initiativer målrettet dem, og kun 29 procent af seniorer føler, at der er gode udviklingsmuligheder for dem på deres arbejdsplads. Dette billede genkender Palle Smed.

“Vores medlemmer efterlyser i høj grad samme tiltag. Vi har tidligere foretaget en undersøgelse, hvor vi har spurgt, hvorvidt vores pensionerede medlemmer har haft fastholdelsessamtaler med deres arbejdsgiver, før de gik på pension. Det var der meget få, der havde haft, og heri opstår problematikken i forhold til at sikre, at man kan få glæde af sine seniormedarbejderes resourcer”, siger han.

I 2018 blev projektet SeniorArbejdsLiv iværksat som et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, TeamArbejdsliv og Trygfonden. Palle Smed indgik som medlem af projektets Advisory Board, og arbejdet resulterede i maj 2020 i bogen ’SeniorArbejdsLiv’.

Heri fremgår det blandt andet, at 51 procent af de +50-årige allerede i dag planlægger at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, mens 19 procent planlægger at blive længere end deres pensionsalder. Et billede, som ifølge Palle Smed ville se helt anderledes ud, hvis danske virksomheder havde mere senior-fokus at tilbyde.

Både samfundet og erhvervslivet vinder

Modsat arbejdsgiverne har danske politikere i årevis haft en soleklar målsætning om at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet for at væbne sig mod den demografiske udvikling. Løsningen er blevet til flere tilbagetrækningsreformer med lovbestemte stigninger af pensionsalderen – primært defineret ved den store velfærdsaftale fra 2006 og efterlønsreformen fra 2011.

Den gradvise forøgelse af efterløns- og pensionsalderen – kombineret med andre faktorer som forbedret befolkningssundhed – har medvirket til, at ældre i dag trækker sig markant senere tilbage fra arbejdsmarkedet, end de gjorde for 20 år siden. Ifølge Palle Smed er guleroden dog meget mere effektiv end pisken, når det kommer til at fastholde de ældre i arbejde.

“Afskaffelsen af efterlønnen har selvfølgelig haft en effekt på de ældres fortsatte arbejdsliv, men den effekt så vi allerede tage fart, før efterlønnen blev afskaffet. I stedet for at piske dem til at arbejde videre, bør vi i stedet ty til guleroden og tilbyde dem et attraktivt arbejdsmarked. Vi oplever en stor lyst blandt mange seniorer til at forblive på arbejdsmarkedet under forudsætning af, at de føler sig værdsatte, og at vilkårene for at arbejde videre er tilstrækkeligt attraktive”, siger han.

Og det er netop her, at arbejdsgiverne kommer ind i billedet. Ifølge Palle Smed er det nemlig ikke kun i velfærdssamfundets interesse, at danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet.

“Det er rigtig dyrt for virksomheder at erstatte medarbejdere, der sidder i en nøgleposition – uafhængig af, hvor højt eller lavt de befinder sig i systemet. Derfor vil der naturligt være en stor gevinst ved at fastholde sine ældre medarbejdere, der både er loyale og bidrager med stor erfaring og en stor viden om, hvordan opgaverne skal løses”, siger han.

Også Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lægger stor vægt på, at danske virksomheder styrker fokus på fastholdelse af ældre medarbejdere. I en opfordring til arbejdsgivere skriver man blandt andet på styrelses hjemmeside:

“En virksomhed kan have en række fordele ved at fokusere på sin praksis over for seniorer. En god seniorpraksis kan især imødekomme de udfordringer, der ligger i, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder og dermed skærpet konkurrence om de kvalificerede medarbejdere. En anden udfordring kan være, at seniormedarbejdere med lang erfaring og mange kompetencer trækker sig tilbage, inden der er fundet en afløser”.

Ta’ dialogen allerede nu

Ifølge Palle Smed kræver et øget fokus på ældre medarbejdere et kulturskifte på mange arbejdspladser. Vigtigst er det, at arbejdsgiveren lægger op til en dialog, der skal afdække en forventningsafstemning samt give den ældre medarbejder en følelse af at være værdsat og på lige fod med resten af arbejdspladsen.

“Arbejdsgiver og senior bør tage snakken i god tid – det kan være som del af en medarbejderudviklingssamtale eller en decideret seniorsamtale. Her er der brug for, at man påpeger: “du skal være her 10-15 år endnu – hvordan skal vi tilrettelægge resten af dit arbejdsliv? Hvad har du gjort dig af overvejelser?”, siger han.

At dømme ud fra en ny undersøgelse, foretaget blandt Ledernes medlemmer i år, bør det ikke kræve den store overtalelse for ledere at dreje en del af deres fokus væk fra de yngre og over på de ældre medarbejdere.

I undersøgelsen er der nemlig dobbelt så mange ledere, der har bedre erfaringer med medarbejdere over 60 år end med yngre medarbejdere, og ifølge Palle Smed er dette et genkendeligt billede på de arbejdspladser, hvor man allerede har fokus på seniorerne.

“Det er interessante tal, som bakkes op af den viden, vi ligger inde med. Den viser ikke overraskende, at de ledere og de arbejdspladser, hvor man sætter størst pris på seniorerne, også er der, hvor man har erfaringer med at fastholde og fokusere på de ældre medarbejdere. De steder, hvor man omvendt ikke har erfaring med fastholdelse af ældre medarbejdere, vægter man ikke seniorerne særlig højt”, forklarer han.

Palle Smed mener selv, at udviklingen så småt går den rigtige vej, men tilskriver ikke fremskridtet de danske arbejdsgivere.

“Lige nu går udviklingen langsomt. Det går den rigtige vej – men langsomt. Det skyldes dog ikke arbejdsgiverne, men et voksende pres fra den enkelte lønmodtager. De folk, som ikke føler sig færdig som 65 eller 67 årig. Og dem kommer der flere og flere af”, understreger han.

I 2018 nedfældede Palle Smed 10 gode råd til ledere i bestræbelserne på at fastholde flere seniorer på arbejdsmarkedet. De 10 råd er ifølge ham lige så aktuelle i dag.

10 gode råd til, hvordan vi får flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.

  1. Seniorerne skal føle sig værdsatte. De skal føle, at de er ligeværdige, og at der er brug for dem, fordi der bliver sat pris på deres arbejdskraft – også når det ikke er opgangstider.
  2. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Arbejdspladsens sociale fællesskab og gode humør betyder rigtigt meget for os alle.
  3. Det skal altid kunne betale sig at arbejde – også for dem, som allerede er gået på pension. Modregningsreglerne betyder ofte brandbeskatning selv med en beskeden ekstra indtægt.
  4. Regler og vilkår for gradvis tilbagetrækning skal forenkles. Det er rigtig svært at finde rundt i reglerne. Ikke mindst hvordan løn og pension påvirker hinanden.
  5. Arbejdsmiljøet skal være i orden. Når vi i Sverige ser en stærkere tradition for seniorer på arbejdspladsen, skyldes det ikke mindst svenskernes større fokus på arbejdsmiljø.
  6. Vi skal tale seniorerne op. Vi skal tale pænt og ordentligt om de ældre, og vise den respekt, de fortjener. Det vil i sig selv få flere til at blive længere i jobbet.
  7. Der skal investeres i uddannelse til seniorerne. Løbende opkvalificering er et ansvar, der både påhviler virksomheden og den enkelte medarbejder.
  8. Det skal skabes et særligt jobmarked for seniorer. Hvis man først bliver fyret som senior, er det alt for svært at finde vej tilbage til et job.
  9. Seniorsamtalerne skal ændre karakter. I dag handler det mest om medarbejderens fratræden. Vi skal i stedet tale om, hvordan vi får den ældre til at blive i jobbet.
  10. Seniorerne skal tilbydes afklaringsforløb, der kan skabe klarhed over både de personlige muligheder og økonomien, hvis man vælger at gå på pension. Sådanne forløb får mange til at tage et par år ekstra i jobbet.