da
da
sv

Her er Afrikas MobilePay

8 min

Med MobilePay  er danskerne for alvor blevet glade for at bruge penge på mobilen. Men ser man mod Kenya og andre afrikanske lande er begejstringen endnu større og udviklingen meget længere fremme end herhjemme. Mobilen har fået status af bank og fungerer

Bank- og finansverdenen er endnu ikke blevet ramt af digitalisering i lige så høj grad som andre brancher. Men meget tyder på, at det nok skal ændre sig. Senest er Twitter i Frankrig begyndt at tilbyde pengeoverførsler mellem sine brugere, og Facebook arbejder i øjeblikket intensivt på et lignende tiltag.

I Afrika er det derimod mobilselskaberne, som har overtaget en stor del af bankernes rolle, og en lang række mobiloperatører tilbyder i dag finansielle ydelser til deres kunder.

Afhjælper dårlig infrastruktur

I det fattige DR Congo i Centralafrika er mobil-penge blevet utroligt populære blandt lokale, som bor langt væk fra filialer. Her bliver teknologien endda benyttet af landets undervisningsministerium, når der skal udbetales løn til lærere i afsidesliggende regioner. Disse lærere kan hæve deres løn hos mobilselskabet Vodacom.

Kimathi Githachuri er direktør for Helix Institute of Digital Finance, som er et af Afrikas førende konsulenthuse inden for mobilpenge, og han fortæller, at en række afrikanske lande bruger mobilpenge, når der skal udbetales løn.

“Det giver god mening, fordi det er praktisk. Og så behøver man jo ikke at trykke så mange nye sedler,” udtaler han.

Alle overførsler under 50 dollars er gratis, mens det koster mellem 60 cents og 1.40 dollars at overføre større summer. Systemet har vundet indpas, fordi det tillader brugerne at overføre små beløb og er billigere end transfer-firmaer som Western Union og Money Gramm.

Taletid blev til M-pesa

Vi skal dog til andre steder i Afrika for at finde oprindelsen til den mobile bank. Nogle tusind kilometer væk, i lande som Uganda og Botswana, opdagede forskere tilknyttet den britiske afdeling for international udvikling, at de lokale spontant var begyndt at benytte taletid som ekvivalent for valuta. Man overførte simpelthen taletid til venner og bekendte, som så kunne bruge eller videresælge den. En form for mikroøkonomi. 

Forskerne tog kontakt til teleselskabet Vodafone, som havde udvist interesse for mikrofinansiering på mobiltelefoner. De var straks overbevist om potentialet. Kenya blev udvalgt som det første testland i 2005, og i 2007 lancerede det kenyanske Vodafone-ejede teleselskab Safaricom en løsning. M-Pesa’en var født. 

M-Pesa tilbyder brugerne at sætte penge på en konto på deres mobiltelefon, at foretage overførsler baseret på sms-teknologi – ikke bare til andre brugere, men også butikker. Derudover kan man betale regninger og få vekslet sine indskud til kolde kontanter hos en af de 40.000 kiosker med Safaricom-agentur – altså typisk kiosker, hvor man køber taletid.

17 millioner brugere

M-pesaen har spredt sig hurtigt, og var i 2010 den mest populære mobilbaserede finansielle service i udviklingslandene. I 2012 var der omkring 17 millioner M-Pesa-konti registreret i Kenya – altså over ti gange så mange brugere som Danske Banks MobilePay. M-Pesa’en har siden spredt sig til lande som Tanzania, Sydafrika, Afghanistan og Indien. I marts 2014 kom M-Pesa til Rumænien. I dag foregår halvdelen af verdens mobile pengetransaktioner i Kenya, og over 30 procent af landets BNP går igennem befolkningens mobiltelefoner.

Stig Jensen, der er lektor på Center for Afrika Studier, er meget begejstret for den nye mobiløkonomi. Han har været i Kenya og oplevet brugen på egen hånd. Og mobiltelefon.

“Man kan ikke undervurdere M-Pesa’ens betydning i Kenya. Det gør betalinger meget nemmere og giver større sikkerhed for befolkningen. I Afrika er det sådan, at det godt kan være lidt farligt at bevæge sig fra A til B, og med M-Pesa er risikoen for røveri faldet, fordi man ikke behøver at have kontanter på sig,” siger han.

Bedre end MobilePay

“I gamle dage, når man skulle sælge sin ko på markedet, måtte man stå med sine slidte Kenya Shilling. I dag kan man bare overføre pengene fra den ene mobil til den anden. Grundfos har opstillet vandpumper med støtte fra Danida, og så kan man via mobiltelefonen betale for helt rent grundvand. Mulighederne er mange.”

Stig Jensen mener endda, at M-Pesa’en slår MobilePay på mange områder. Han siger,

“Det fungerer overordentligt godt. Det er ekstremt driftsikkert og man kan endda hæve penge i kontantautomater ved hjælp af en kode. Vodafone har brugt Kenya som forsøgskanin, og jeg tror jeg helt sikkert, at noget lignende vil komme til Europa.”

Og han har muligvis ret. Telenor er i hvert fald allerede igang med lignende tiltag i lande som Serbien og Ungarn – foruden en række lande i Asien.

Enkel teknologi

Fortalere for teknologien bag mobilbetalinger insisterer på, at den hverken er kompliceret eller usikker at bruge. At sætte penge på kontoen er lige så let som at bruge en mobil med taletidskort.

“Hver bruger har en konto hos mobilselskabet, men alle pengene er sat ind på en bankkonto,” fortæller Kimathi Githachuri fra sit kontor i Nairobi.

Pengene knyttes til et bestemt telefonnummer. Det er muligt, fordi moderne sim-kort er lig dem, som bliver brugt i kreditkort.

“Banken udsteder en konto, og mobilselskabet deler den konto op i 15 millioner konti. Du har den samme sikkerhed, som du ville have med en normal bankkonto,” forklarer han.

En af grundene til, at mobilselskaber er længere fremme med betalingsløsninger end selve bankerne i store dele af verden, er, at de forstår detailhandlen bedre.

Dansk skepsis

Professor Niels Bjørn Andersen fra Copenhagen Business School mener dog ikke, at banker her til lands pludselig skal til at frygte konkurrence fra tele-selskaber.

“Så længe danske banker har gode, billige alternativer som MobilePay og Swipp, så tror jeg ikke, at der kommer en mobilbank. MobilePay har vældig godt fast og hvorfor skifte, så længe den er gratis? Dog koster det Danske Bank et tocifret millionbeløb årligt at køre MobilePay, og det er jo nogle penge, de nok gerne vil have tilbage på et tidspunkt,” udtaler han.

Professoren forudser dog, at danske banker vil få konkurrence – stor konkurrence. Bare fra en helt anden kant. 

“Der er andre store spillere, som vil komme ind på det danske marked og have en disruptiv effekt. Det er der ingen tvivl om. Det kan eksempelvis være Starbucks, Google, Facebook, Paypal og kinesiske Alipay,” siger han.

Stort marked

Kimathi Githachuri er tilbøjelig til at give Niels Bjørn Andersen ret.

“Lande som Danmark med stor bank-penetration er en anden case. Men der er masser af markeder, hvor kun en lille del af befolkningen har en bank-konto. Her vil mobil-penge være en nærliggende løsning,” vurderer Kimathi Githachuri.

Den kenyanske finansekspert vil ikke spå om markedets værdi, men han vil gerne sætte det i perspektiv.

“De mest succesfulde teleselskaber i Afrika får omkring 15 procent af overskuddet fra deres bankservice. Og bare i et land som Indonesien er der over 100 millioner potentielle kunder. Så det er rigtig mange penge, vi taler om.”

Foto: Scott Mainwaring