Hvordan bliver man en god leder? Sammen med ledelsesrådgiver Markus Bjørn Kraft er vi dykket ned i fiktionens verden for at finde ud af, hvordan man IKKE skal lede.
Navn: Kaj Holger Nielsen
Serie: Krøniken
Svagheder: Egenrådig, autoritær, for perfekt
Kaj Holger får ikke pæne ord med på vejen fra Markus Bjørn Kraft. Formildende er det dog, at han er formet af en tid, hvor ledelse handlede om legal autoritet.
“Kaj Holger fra Krøniken er det man kalder en retningsgivende leder. Der er ingen tvivl om, at han sætter retningen. Han lytter ikke til sin søn eller virksomhedens andre ledere. Han har en lidt selvfed ledelsesstil. Og det bliver også hans downfall,” vurderer Markus Bjørn Kraft. Han mener, at Kaj Holger lynhurtigt ville få et personaleoprør på halsen i dag.
“I moderne ledelse taler man meget om at have hele sin person med sig. Man skal så at sige fortælle en historie, som har nogle defining moments, som gør dig til mere end blot en papfigur. Medarbejderne skal se dig, som én der har mål, visioner og ting, du brænder for. Og så er det i orden at have fejl. Et af Kaj Holgers helt store problemer er, at han gerne vil fremstå perfekt. Han har altid ret. Og derfor overser han de nødvendige inputs, som kan føre til Bellas overlevelse.”
Navn: Don Draper
Serie: Mad Men
Svagheder: Støtter ikke, utilregnelig, ingen historie
Den kronisk utro og alkoholiserede Don Draper er en bedre leder end patriarken Kaj Holger. Men dog kun marginalt, fortæller Markus Bjørn Kraft.
“Don Draper er en rigtig dygtig inspirator via de ting, han gør. Hans hold må lede i mørket, indtil han kommer og lyser rummet op med sine evner. Men så skaber han også fantastiske kampagner, og det motiverer medarbejderne i bureauet.”
“Men hans store mangel er, at han slet ikke støtter og coacher sit team. Han giver ikke nogen retning,” fortæller toplederrådgiveren og påpeger, at toplederen netop bør lede ved at inspirere og coache sine medarbejdere.
Markus Bjørn Kraft mener heller ikke, at den alkoholiserede, udsvævende og utilregnelige stil ville gå nogen som helst steder i dag.
“Nej. Det ville ikke gå,” siger han med et grin. “Det er jo det, der er så fascinerende ved serien; at det er en totalt umoden branche i 60’erne, hvor man på trods af branderter og tobaksrøg alligevel kan levere et outcome, som kunderne gerne vil have. I dag ville det ikke blive tolereret i nogen som helst andre brancher. Vi er blevet langt mere puritanske, hvad sådan noget angår.”
Hvor Don Drapers historie ikke er ukendt for tv-seerne, er den i høj grad et mysterie for hans kolleger. Og det er en af Don Drapers store hæmsko, siger Markus Bjørn Kraft.
“Han gør alt for at holde sin personlige historie ude. Selvom han er et ikon, kan man ikke regne med ham, fordi man ikke forstår ham. Og da han endelig afslører sandheden om sin fortid, bliver han afskediget.”
Navn: Frank Underwood
Serie: House of cards
Svagheder: Psykopat
Frank Underwood har en stor stjerne hos danske serie-junkies. Og skal man tro Markus Bjørn Kraft er han også en bedre ledere end de to ovennævnte. Uden at han på den måde bør være et forbillede for læsere med ambitioner om at nå c-level.
“Der er fire grundlæggende magtformer, og af disse excellerer Frank Underwood særligt i manipulation,” udtaler Markus Bjørn Kraft. “Han er tæt på Machiavellis ideal. Men han har også et problem idet, han er ond og egoistisk. Ja, han er vel nærmest psykopat. Og manipulation som magtform virker kun, indtil man bliver opdaget. Så mister man sin magt. Det er derfor autoritet er den bedste magtform – den er svær at tage fra dig.”
Ifølge Markus Bjørn Kraft findes der en del eksempler på ledere med psykopatiske træk. Også i dag. Men han tror, at der vil blive færre i fremtiden.
“Psykopatens mulighed for at blive topleder er begrænset. Det bliver sværere for den rendyrkede og målrettede egoist at komme til tops, fordi andre og mere menneskelige kompetencer bliver mere værdsat i toppen af erhvervslivet. Og så skal man heller ikke glemme, at psykopater er farlige for forretningen, fordi de er så egoistiske. Bag mange krakkede virksomheder, både herhjemme og i udlandet, står en psykopat,” fortæller han.
“Men de kan sagtens sige og gøre de rigtige ting, så man ikke opdager dem lige med det samme. Det kan forblænde folk helt op i bestyrelsen,” uddyber Markus Bjørn Kraft.
Han mener, at vi særligt her til lands er blevet glade for nye ledertyper:
“I Danmark har vi i modsætning til eksempelvis Tyskland og angelsaksiske lande fået en mere moderne ledelsesstil, der handler om magt gennem legitimitet i stedet for magt gennem legalitet. De ansatte er så højtuddannede, at de ikke vil finde sig i at blive hundset rundt med. De vil selv træffe beslutninger og topledernes rolle bliver derfor i stigende grad at støtte og inspirere sine ledere og medarbejdere. Det handler i højere grad om at skabe resultater gennem mennesker ved at vise dem, hvad de selv kan få ud af at være topmotiverede.”