Når krisen rammer, kan det være svært at tænke klart – selv for toplederen. Her kan du som leder være den, der hjælper toplederen ud af krisen ved at lede opad. Men det kræver, at du har din leders tillid.
En stor fyringsrunde. Dårlig økonomi. En skandale. Når krisen banker på, er det tid til at tænke klart. Men det er meget nemmere sagt end gjort. For vi mennesker går i alt fra flygtemode til reptilhjerne, når vi føler os truet. ”Når tingene spidser til, bliver det sværere at lytte. Vi får en slags tunnelhørelse og bliver mere på vagt og fokuserer på, hvem der er med- og modspillere, og hvem der er dødvægt. Kort sagt betragter vi andre mennesker på en ret primitiv måde, når vi bliver pressede. Det gælder for os alle – også ledere på topniveau,” siger Anders Stahlschmidt, direktør i Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation og leder af Feedbackinsituttet.
Når krisen rammer en topleder, vil toplederen derfor lynhurtigt begynde at se sig om efter allierede – og det modsatte. Det er her, hvor man som leder på niveauet under har en svær opgave. For toplederen har brug for hjælp – men skal du lede opad midt i en krise, er det også med tungen lige i munden, forklarer Anders Stahlschmidt: ”Du skal opfattes som en medspiller for at kunne lede opad, og det bliver du først, når du har din leders tillid. Du kan ikke komme rendende, når krisen bryder ud og sige, at du har løsningen. Haleføringen skal være tilpasset den plads, som du har i ordenen. Og når du så har tilliden, skal du gøre alt, hvad du kan for at spille lederen god.”
Det betyder, at du skal kunne sætte dig i din leders sted og selv sætte dig ud over, at du også selv er bekymret for virksomhedens fremtid. Dermed er det en balancegang. ”Aller-først skal du lytte, spørge ind og finde ud af, hvad toplederens dilemmaer er. Herefter kan du nærmest lave en slags SWAT-analyse for dig selv, hvor du klarlægger styrker og svagheder. Har du herefter kritik og input, levér dem loyalt og faktuelt med konkrete observationer,” forklarer Anders Stahlschmidt og fortsætter: ”I en krise skal du hjælpe med at løse. Hvis du mener, at din leder er ved at handle forkert, hold dig til det fak-tuelle niveau. Hvad ved du, hvad ser du og hav respekt, så din leder føler, at han eller hun træffer beslutningen selv.”
Undgå at blive dødvægt
Hos en topleder er der forskellige mentale rum. Der er det strategiske rum, hvor top-lederen finder ud af, hvor virksomheden skal hen. Der er et innovativt rum, hvor top-lederen skal finde ud af, hvordan virksomheden kommer derhen. Og endeligt er der et eksekveringsrum. ”Du skal inviteres ind i det strategiske rum. Når du er der, bliver du lyttet til. Forsøger du at tvinge dig vej derind eller prøver du at komme ind i det innova-tive først, vil du blive opfattet som irriterende eller dødvægt – uanset om du har ret eller ej,” forklarer han: ”Omvendt må du heller ikke udnytte, at du har fået topchefens tillid. Selvom du måske synes, at din chef har sine problemer, må du ikke spille ham dårligere eller manipulere ham. Den slags bliver afsløret, og så ryger tilliden.”
Måden at komme ind i det fortrolige rum er ved at bruge tid sammen – lidt som klicheen om de mandlige chefer, der spiller golf sammen. I organisationspsykologi taler man nemlig om familiedynamikker. Her er lederne i toppen mor og far, mens mellemlederen ofte ses som en forfremmet søskende. Og når den forfremmede søskende får kvalitets-tid, bliver de andre jaloux – set fra et psykologisk perspektiv. Så skal en virksomhed ud i en fyringsrunde, er det her, hvor mellemlederen skal passe på sig selv. For det er i relationen mellem medarbejder og nærmeste leder, at følelsen af svigt kan opstå. ”De fleste medarbejdere ved jo godt, at mellemlederen har pitchet et par navne til fyrings-runden, og så kan medarbejderne finde på at vende deres vrede mod mellemlederen fremfor toplederen, selvom mellemlederen egentlig bare gør, hvad han eller hun er blevet bedt om, ” siger Anders Stahlschmidt: ”Det er her, hvor kommunikationen bliver yderst vigtigt. Hvis du har været god til lede opad, men også har været god til at lade dine medarbejdere lede opad mod dig, vil I have mere transparens, når krisen rammer.”
For om man vil det eller ej, så har lederen magten. Eller som filosoffen Foucault ville sige, så er magt alle vegne, og derfor handler det om at gribe den og bruge den godt. For formår du at lede opad, har du magten, som så bør bruges varsomt og til at gøre lederen tryg. ”Den bedste måde at lede på er igennem autoritet, og den kommer igennem tillid. Som leder skal du gerne kunne bede om noget, uden at der bliver stillet spørgsmål om hvorfor, fordi folk stoler på dig. Det er det, som du skal bruge, når du leder opad. Ikke mindst i en krise,” forklarer Anders Stahlschmidt.