I USA er smart drugs blevet populære blandt advokater, finansfolk og studerende. Og filosof mener ikke, at det ville være uetisk, hvis danske erhvervsfolk tog del i stof-dillen
Forestil dig, at du kan forvandle dig fra dit sædvanlige, gennemsnitlige jeg til en multitaskende Duracell-kanin med overnaturlig koncentrationsevne. Alt sammen bare ved at tage en pille.
I filmen Limitless fra 2011 er det lige netop, hvad hovedpersonen spillet af Bradley Cooper gør. Med et såkaldt smart drug forvandler han sig fra den ene dag til den anden. Fra middelmådig forfatter til succesfuld børsmægler på rekordtid.
Det lyder for godt til at være sandt, men ikke desto mindre begynder flere og flere at tage de præstationsfremmende stoffer, som også bliver kaldt nootropics. Målgruppen er først og fremmest professionelle og studerende. De tager ikke stoffer for at feste og have det sjovt, men for at være i stand til at koncentrere sig og yde på højt niveau.
En ny undersøgelse viser, at én ud af seks studerende ved de amerikanske universiteter har taget ADHD-medicin som Ritalin og Adderall for bedre at kunne klare studiet.
Antropolog Margit Anne Petersen fra Institut for Farmaci ved Københavns Universitet har forsket i brugen af smart drugs. Hendes studier har primært kredset om studerende i New York, men hun vurderer, at fænomenet er ganske udbredt. Også i erhvervslivet.
“Som en del af mit feltarbejde snakkede jeg med folk, som solgte de her stoffer ulovligt, og erhvervslivet var helt klart en stor del af deres kundegruppe. Særligt advokater og finansverdenen brugte stofferne,” forklarer hun.
Placebo eller ekstrem koncentration
Det er amfetamin-lignende lægemidler som Ritalin og Adderall, som er blandt de mest populære. De er nemlig lette at skaffe, da de fleste kender én med en ADHD-diagnose, der kan få stofferne på recept fra lægen.
“Det virker opkvikkende, giver selvtillid og nedsætter appetiten. Mange af de studerende i min undersøgelse sammenligner det med en stærkere form for kaffe,” siger Margit Anne Petersen og uddyber:
“Men selvom det bliver portrætteret som præstationsfremmende, er der ifølge flere undersøgelser tvivl om den reelle effekt og om det delvist er en placebo-effekt. Det virker lidt som om, at det også handler om at skabe en god følelsesmæssig situation, så man lettere kan koncentrere sig om at studere og ikke behøver at tænke så meget på sociale medier og andre distraktioner,” siger hun.
Et andet stof, som for tiden er yderst populært blandt amerikanske erhvervsledere er Modafinil. Medicinen er udviklet i Frankrig i 80’erne til at behandle søvnlidelser. Den blev godkendt af de amerikanske myndigheder i 1998 og er hurtigt blevet populær i Silicon Valley og Wall Street-kredse.
Helseguruen David Asprey er en af de varmeste fortalere for Modafinil. Han er oprindeligt cloud computing-specialist, men er efterhånden blevet ikon for den verdensomspændende helsetrend, hvor folk putter smør i deres kaffe.
“Det er magisk. Provigil (andet navn for Modafinil, red.) er i en klasse for sig selv, når det handler om din evne til at fokusere,” har han sagt til CNN.
På hans egen blog er der flere indlæg, som lovpriser effekterne.
“Jeg ville aldrig tage på en forretningsrejse uden Modafinil,” skriver David Asprey blandt andet.
Margit Anne Petersen er også stødt på Modafinil-brugere i USA.
“Dem jeg har snakket med beskriver det som om, at de har tunnelsyn, når de er på modafinil og andre ‘drugs’. Alt andet bliver lukket ude, og det er en af grundene til, at de gerne vil tage det.”
Tabu i Danmark
Det er usikkert, hvor udbredte smart drugs er i Danmark. Der er stort set ikke lavet nogen undersøgelser af brugen, og det er heller ikke let at finde folk, som gerne vil udtale sig om deres forbrug. Margit Anne Petersen mener, at brug af præstationsfremmende midler er mere tabubelagt her til lands.
“Det har været meget vanskeligt at overtale folk til at være med i min undersøgelse,” fortæller hun. “Jeg har interviewet nogle få personer, men de har været meget bekymrede for om undersøgelsen kunne bevare deres anonymitet i forhold til de studerende i USA.”
Hun mener dog, at det højst sandsynligt foregår her i landet i større omfang, end man kan dokumentere.
“Vi ved, at det blandt andet foregår i England og Tyskland. Og det er ikke særligt svært at købe over nettet i andre EU-lande,” siger antropologen.
Det er dog heller ikke svært at finde danske sider, som sælger forskellige former for supplementer som kan øge de mentale evner.
“Om end du lider af hukommelsesbesvær eller har brug for mere energi og klarhed til travl hverdag, skole, arbejde eller eksamen, har vi det, der kan gøre forskellen mellem god nok og geni. Vi har alt inden kognitionsforbedring,” skriver hjemmesiden smart-drugs.dk på sin velkomstside.
F5 har forsøgt at kontakte ejeren bag hjemmesiden, men han har ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Vi erfarer dog, at sundhedsmyndighederne i øjeblikket arbejder på at lukke hjemmesiden, der sælger stoffer med kemisk klingende navne som Phenibut, Noopept og Oxiracetam.
“Smart drugs kan være det værd”
Franck Hedehøj har tidligere solgt forskellige smart drugs på sin hjemmeside biohack.dk, men også han er blevet tvunget til at stoppe salget af sundhedsmyndighederne. Det irriterer ham. Han mener nemlig, at de danske myndigheder hænger fast i fortiden, når det kommer til smart drugs.
“Det er jo tilladt at sælge alkohol, som er det rene gift for kroppen og cigaretter, som slår dig ihjel,” siger han. “Så det er mærkværdigt, at myndighederne vil stoppe de her stoffer, som har færre bivirkninger. Og det giver slet ikke mening, fordi salget flytter til Sverige eller England, når det bliver forbudt herhjemme. Så forbud skader bare dansk erhvervsliv og gør ingen reel forskel.”
Franck Hedehøj er kostvejleder og personlig træner og mener ikke, at smart drugs kan erstatte en sund livsstil.
“Jeg siger til mine kunder, at de skal få styr på deres kost og søvn, før de begynder at tage de her midler,” forklarer han. Når det så er sagt, så mener Franck Hedehøj, at smart drugs kan give folk i erhvervslivet en forbedring på op imod 50 procent.
“Jeg anbefaler det ikke som en langsigtet løsning. Men er du ny på jobbet eller arbejder imod en forfremmelse, kan det være en kortsigtet løsning, som giver gevinst. Så må man gøre op med sig selv, om det er dét værd.”
Filosof: ok at tage stoffer
En af dem, som mener, at det kan være dét værd, er Thomas Søbirk Petersen, som er professor i filosofi på Roskilde Universitet. Han har tidligere skrevet om smart drugs og forstår ikke den modstand, som blandt andet etisk råd har i forhold til stofferne.
“Etisk Råd har skrevet en redegørelse, som går imod smart drugs, men jeg mener ikke, at deres argumenter holder. En af begrundelserne for et forbud er, at det kun vil komme de rige til gavn. Men hvis nu nogle dygtige kræftforskere kan blive endnu bedre ved at tage smart drugs, så kommer det alle i samfundet til gode,” forklarer Thomas Søbirk Petersen og fortsætter:
“Et andet argument imod brugen er, at det ikke er naturligt. Men vi har jo ingen problemer med at give medicin til de syge, så hvorfor skulle vi ikke kunne give medicin til raske? I begge tilfælde gør vi det jo, for at skabe en forbedring,” forklarer han.
Filosofiprofessoren mener, at der er et element af hykleri i modstanden, da smart drugs allerede til en grad er tilladt.
“Vi drikker jo alle sammen kaffe, cola og Red Bull. Vi ryger og spiser chokolade. Og nogle af os tager fiskeolie for at blive skarpere. Så hvad er problemet med en pille? Der er blevet givet millioner af Ritalin-doser, og det har ikke de store bivirkninger.”
Thomas Søbirk Petersen har ikke selv prøvet smart drugs, men han kender folk i udlandet, som er positive i forhold til at bruge dem i akademiske sammenhænge.
“Jeg har flere kollegaer i Oxford, som er store fans af det. Og hvis man begynder at acceptere brugen af smart drugs i udlandet, så kommer vi jo til at ryge helt bag af dansen her i Danmark, hvis vi ikke ændrer attitude,” siger han.
Denne artikel er i øvrigt skrevet på rigelige mængder koffein.