Enhver leder bør kende hjernens spilleregler. Skal man have succes med forandringsprocesser i organisationen, er det blandt andet vigtigt, at arbejdshukommelsen ikke konstant er fyldt op
Det er vigtigt at gøre hjernen til sin medspiller, når man er leder. Særligt amygdala, to mandelformede strukturer i hjernen, er afgørende for et menneskes velbefindende. Den reagerer, når noget opleves som farligt, og suger hjernens energi til sig, så andre funktioner svækkes, hvilket både rammer evnen til at analysere, være kreativ og løse udfordringer. Er den overaktiv, er man præget af stress, frygt og ubehag. Er den velreguleret, har man overskud til at være nysgerrig, glad og engageret.
I arbejdslivet er det netop dette hjernecenter, der er det mest væsentlige i en lang række situationer, men særligt, når der sker forandringer, ifølge Anette Prehn.
Én af de vigtige regler for et godt hjernehelbred er, at den såkaldte arbejdshukommelse ikke må overbelastes.
Idéernes fødested
Forskere påpeger, at man kan have mellem fire og syv enheder i arbejdshukommelsen, men ifølge Anette Prehn hælder man alligevel mest til fire. Bliver det trangt med pladsen, vil det være en stor stopklods for flere vigtige funktioner. For hvis man skal bruge kapacitet i hjernen på at huske og have overblik over mange forskellige emner, så vil der ikke ske andre spændende ting i hjernen samtidig.
“Det er i arbejdshukommelsen, at idéer opstår i hjernen. Hvis der er plads. Hvis den er helt proppet og fuld, så kan der ikke opstå interessante konstellationer i arbejdshukommelsen. Så man kan sige, at den kobler vores nutid med en eller anden given fremtid. I arbejdsøjemed sikrer arbejdshukommelsen, at hvis man får udstukket en opgave, at man så kan huske den længe nok til at handle på den. Eller hvis du beslutter dig for, at du vil løse en opgave, at du så kan huske, hvorfor det var, du skulle udføre den,” forklarer Anette Prehn.
Evnen til at få idéer er naturligvis en vigtig drivkraft for enhver leder og medarbejder. Men en fuld arbejdshukommelse kan også være en amygdala-trigger. Altså kan den føre til stress og ubehag.
Læs også: Ledere skal også være kreative
“Man har brug for hele tiden at have plads nok i arbejdshukommelsen til at kunne løse opgaver og problemer. Hvis den er fuld hele tiden, og man går og bekymrer sig meget eller holder fast i ting, man også gerne vil kunne huske, når man kommer hjem, eller hvad det må være – så er den overbelastet. Så fungerer den dårligt,” siger Anette Prehn.
Skab gode arbejdsrammer
Ifølge Anette Prehn går alt for mange medarbejdere i alt for mange virksomheder i dag rundt med fulde arbejdshukommelser, hvilket er en direkte kilde til at gå ned med stress. Desuden vil det også være svært for en leder at igangsætte nye projekter i sådan et miljø.
“Har en person på en arbejdsplads fuld hukommelse, kan man regne med, at vedkommende vil afvise yderligere opgaver. Chefen kan fx foreslå eller bede om at få løst en opgave. Medarbejderen har helt døde øjne, og siger måske enten ja, eller begynder aktivt at udvise modstand. Det kan sagtens være et tegn på, at der ikke er bygget tilstrækkeligt gode arbejdshukommelsesvaner op,” siger hun.
Så hvad gør man for at skabe de bedst mulige rammer? Det er klart, at det er vigtigt ikke at fylde hukommelsen for godt op. Men det handler også om at vide, hvordan man undgår det.
“Det er også noget med at overveje, hvornår siger man tingene til hinanden. For eksempel i forbindelse med opgaver, man ikke kan gøre noget ved i nu’et. Det bliver man ærgerlig over og tænker for meget over det, men det dræner egentlig bare ens egen kapacitet. Det handler om, hvad man kan handle på nu, og hvad man ikke kan handle på lige nu,” forklarer Anette Prehn.
Derfor skal man have styr på både intern og ekstern hukommelse. En helt simpel taktik er at skrive ned.
“Man kan faktisk sagtens have gang i alt muligt, hvis man ved, det er skrevet ned og taget hånd om, og man har jævnlige vaner med at få tjekket denne eksterne hukommelse. For man performer bedre, hvis man holder hukommelsen nede på de fire enheder. Så er der overskud og kapacitet,” siger Anette Prehn.