Stilhed er en genvej til mere kreativitet og innovation på arbejdspladsen, mener dansk stilhedsekspert
Aldrig har vi kommunikeret så meget. Møder, mails, sms’er, sociale medier, telefonsnak, snik-snak, hyggesnak, passiv lytten, kiggen på youtube-videoer og meget andet. Informationerne vælter nær sagt ind i vores hoveder til daglig. Og vi selv bidrager kontinuerligt med at viderebringe brændstof til den store trædemølle af ord og mening. Men det er ikke godt for vores produktivitet og kreativitet, mener dansk ekspert.
“Vores telefon, som vi har på os, skaber fysisk støj i hovedet på os, men også mental støj. Så vi er hele tiden fraværende i stedet for at være tilstedeværende,” siger stilhedsekspert Bastian Overgaard.
“Der er alt for meget snak og rimelig meget bullshit. Når vi mennesker mødes, så bliver der snakket og overkommunikeret rigtigt meget. Det burde være common sense, at når der er blevet sagt en masse, burde man lige stoppe op for at lade informationen bundfælde sig. Simpelthen for at hjernen kan følge med, men også for at give hinanden rum og respekt,” siger han.
Derfor mener Overgaard, at det på tide, at vi afbryder al den støj og får mere stille-tid bragt ind i hverdagen. Han er ikke videnskabsmand, men har arbejdet med stilhed ud fra en eksperimenterende, legende og performativ tilgang. Han opdagede stilhedens betydning for 12 år siden gennem sit arbejde som tv-tilrettelægger, hvor han i et tv-program undersøgte, hvad der skete når man brød med vanetænkningen.
“I et af eksperimenterne bad jeg flere personer være stille sammen, ikke for at meditere, men blot for at bryde vanen om, at vi altid skal tale, når vi mødes. Og det var nogle helt fantastiske tilbagemeldinger, jeg fik omkring de effekter, der opstod i den her aftalte stilhed,” siger han.
Og siden da har han arbejdet som foredragsholder og har arrangeret Silent Networking Events.
Silent Co-creation
Overgaard har med disse erfaringer i rygsækken udviklet konceptet Silent Co-creation, som han underviser i gennem workshops og foredrag hos virksomheder og organisationer rundt omkring i Danmark. Stilhed bliver her brugt som et faciliteringsværktøj til at skabe et pusterum fra hverdagens støj.
“At have momenter af stilhed gør ifølge hjerneforskerne, at vores hjerner restituerer og dermed fungerer mere optimalt, når vi skal tænke nye tanker. Her kan vi mødes i et space, hvor der er mere ligeværd og dermed mere vidensdeling,” siger han.
Konceptet handler ganske enkelt om at lægge flere planlagte tavse pauser ind i arbejdstiden.
“Jeg har bygget nogle værktøjer op. Eksempelvis det at bruge tre kunstpauser på et møde, hvor du starter med en pause på to minutter, og to tredjedele inde i mødet har du et to-minutters break igen, hvor alle er stille sammen, og til allersidst har du to minutters stilhed igen,” siger Overgaard.
“Silent Co-creation kan skabe udelt opmærksomhed, det kan forbedre samarbejdet, skabe samhørighed, respekt og tættere relationer, og dermed forbedrer det også trivslen på en arbejdsplads og gør folk tryggere, (…) og ikke mindst kan vi fjerne noget af al den støj, der gør, at vi ikke kan udtænke de store idéer,” siger han.
Vær stille, hvis du vil give kreativiteten bedre betingelser
Flere forskere peger da også på, at mere stille-tid vil kunne øge produktiviteten på arbejdspladserne. Én af dem er professor og forskningsleder Teresa Amabile fra Harvard Business School, som i en artikel i Harvard Gazette, sammenligner det moderne arbejdsliv med en trædemølle. Hendes forskning viser, at vi i stedet for at forsøge at nå de tiltagende krav om at nå flere arbejdsopgaver bør reservere mellem tredive og tres minutter til stille refleksion om dagen. En af de egenskaber, der ifølge Amabile påvirkes positivt af mere stille-tid, er kreativiteten. Og det er godt for engagementet og motivationen hos medarbejderen.
“På den korte bane bliver folk mindre engagerede i deres arbejde, hvis deres kreativitet ikke får plads,” siger forskningslederen.
Pinlig tavshed er vejen til innovation
At være stille har flere fordele. Overgaard har erfaring med, at den sårbarhed, de enkelte medarbejderne eksponerer ved at være stille sammen i fællesskab, er med til at gøre medarbejderne mere modige og dermed mere innovative.
“Stilheden, den stilhed vi oplever fælles, den er sårbar. Det er derfor, vi undgår den. Vi pakker os ind i ord. Folk de skal bare lige over den her sårbarhed, så finder de ind til en styrke,” siger han.
“Det er sårbart at være nyskabende, at være den, der går forrest. Det er så nemt at slå nye idéer ihjel. Frygt og kontrol er med til at slå nye idéer ihjel. Måske især i forhold til danske organisationer. Vi er så bange for at tage chancer. Vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke, hvad vi får. Så derfor vil vi hellere sige nej til en modig risikobetonet idé, og så vælge den mere sikre løsning”, siger han.
Den idé deler den amerikanske professor Brené Brown, som blandt andet forsker i sårbarhed.
Hun er blevet kendt efter sin TED Talk The Power of Vulnerability fra 2010, som ligger på top fem over de meste sete TED Talks i verden. Brown forklarer, hvordan sårbarhed i virkeligheden bør opfattes som en ressource og ikke en svaghed.
Stille-tid alene og stille-tid i fællesskab kunne altså godt tyde på at være en god idé, hvis man ønsker mere motiverede, modige, kreative og effektive medarbejdere.
Så måske skulle du lige prøve at klappe i og se, hvad der sker.