Tech hubs boomer i Afrikas største byer. I Vesten overser vi et helt kontinent af innovationstalenter, mener forsker
Ebola, aids og hungersnød er nogle af de første ord, der popper op i bevidstheden, når man siger Afrika. Men kontinentet er også kendetegnet ved en hastigt voksende middelklasse og ikke mindst en masse nye tech-virksomheder.
Ifølge Quartz er antallet af afrikanske tech hubs mere end fordoblet på under et år. Særligt i Sydafrika, Egypten, Kenya og Nigeria. Men også lande som Marokko, Ghana, Tunesien og Uganda er godt med. Silicon Savannah, som satsningen på en ny it-by udenfor Nairobi kaldes, og andre afrikanske tech-satsninger kan blive det næste innovative miljø.
Spørger man Casper Andersen, der er lektor ved Aarhus Universitet, overser Vesten innovationspotentialet på det afrikanske kontinent. Innovationen foregår primært centreret i store byer, og man ser en tendens til, at unge entreprenante mennesker drager til byer som Nairobi og Cape Town for at søge lykken.
“Vi overser, at Afrika er et stort og meget diverst kontinent. Innovationen er koncenteret om meget bestemte steder, hvor der er gang i udviklingen. Og i de lande er det centreret i de store byer. Men det er et kontinent, hvor der er en masse unge mennesker med drive, og som er sultne efter at forbedre deres egen situation,” siger han.
Udfordringer kan blive fordele
Der er dog mange udfordringer. Dels kæmper man mange steder med korruption, og dels virker den tekniske infrastruktur ikke altid optimalt. Man bøvler med strømafbrydelser og som følge af det ryger forbindelsen til internettet.
“En udfordring er for eksempel, at der ér nogen, der bliver rige. Der er nye virksomheder, der klarer sig rigtig fint. Men der er ikke ret mange, der betaler skat, for man ved ikke, hvem man skal betale den til,” siger han og uddyber, at hvis man rent faktisk betaler skat, kan man ikke altid være sikker på, om pengene reelt går til at opbygge samfundet.
Men mange af udfordringerne kan også somme tider vendes til noget positivt. For de mange udfordringer i hverdagen kan tvinge folk til at tænke innovativt.
“Hvis du lever et sted, hvor systemerne ikke fungerer, så skal du faktisk være enormt innovativ for at klare dig. Det kræver en utroligt stor innovationsevne at få tingene til at fungere. Det er også det, der ligger bag brugen af teknologi og mobile banking, som vi har været langsommere til at opdage herhjemme. Der har været et behov, fordi det normale banksystem ikke fungerer ordentligt, hvor vores systemer har fungeret okay. Man har en anden omstillingsparathed, når man ikke hænger fast i nogle eksisterende fungerende systemer,” siger Casper Andersen.
Den gamle traver “nød lærer nøgen kvinde at spinde” gør sig med andre ord gældende. Et eksempel er den Kenyanske virksomhed BRCK. En virksomhed, der løser problemerne med, at den trådløse forbindelse forsvinder, når strømmen går. The BRCK er en router, som har en batteriforsyning, så det digitale samfund ikke går i stå, hvis der er sker et større energisammenbrud. En løsning, som man ikke overvejer i samfund, hvor strømmen kun sjælden forsvinder, men som muligvis kunne blive nyttig selv i en vestlig sammenhæng.
“Der er tale om en bevægelse, hvor man går væk fra ‘invention for the poor world’ og over til ‘invention in the poor world’. For de systemer, vi udvikler, er designet til den måde vores samfund fungerer. Hvis innovationen foregår der, hvor man skal bruge den, tager man også højde for de problemer, der er,” siger Casper Andersen.
Skal finde sin plads i verden
Det er derfor ikke helt tilfældigt, at tech hubs boomer blandt andet i Sydafrika og Kenya. Og særligt Nairobi-baserede iHub har haft stor succes. Siden starten for seks år siden, har iHub været med til at lancere mere end 170 startups. Herunder BRCK.
Bag grundlæggerne af iHub er grundlæggerne af en anden succesfuld Kenyansk virksomhed. Software virksomheden Ushahidi, der fik succes med at lave digitale katastrofekort. En opensource-platform, hvor nødvendig information i krisesituationer distribueres. Ushahidi har ikke kun haft succes på det afrikanske kontinent, men eksempelvis også under tsunamien i Japan.
“De voksende urbane områder i de afrikanske lande er klare eksempler på, at mange har en klar ambition om at klare sig bedre. Og de unge mennesker har rent faktisk mulighed for at være bedre økonomisk stillet end deres forældre,” siger Casper Andersen. Han fortæller, at det samlede antal af unge afrikanere, der får en uddannelse er stødt stigende, og når man ser på den samlede afrikanske befolkning, er det ikke så få der efterhånden kan konkurrere i den globale vidensøkonomi.
Derfor skal den spirende middelklasse og særligt de mange nye tech-virksomheder nu finde sin plads i verdensøkonomien.
“Det er jo et stort spørgsmål, hvilken plads man vil have i den samlede vidensøkonomi. Et realistisk scenarie er, at Afrika skal være det nye Indien. Man kan være konkurrencedygtig på økonomi, men den grad også på tidsforskel. Hvis callcentre skal ringe til folk, er det en fordel, at deres døgnrytme følger vores. Men samtidig må man ikke glemme det store hjemmemarked,” siger Casper Andersen.
For den voksende middelklasse i Afrika betyder, at det lokale marked på mange måder er mere interessant end det vestlige, forklarer han.
“Hvis du har en middelklasse, der for eksempel vokser med 300 milllioner i løbet af de kommende år, så skal der produceres nye huse, nye vinduer, men også nye smarte it-løsninger til dem alle sammen,” siger Casper Andersen.
Så derfor mener han, at der er en god grund til, at vi måske har overset de afrikanske tech-hubs. For når mange af systemerne er udviklet til at fungere i samfund, hvis politiske system og infrastruktur fungerer markant anderledes end vestens, er det nok ikke eksport på tværs af kontinenter, de mange it-startups vil satse på. Ikke i første omgang