‘Respekt’ har langt større betydning for en virksomheds succes, end vi går og tror. Forsker i forretningsadministration og ledelse Kristie Rogers giver her fem råd til, hvordan man aktivt kan integrere respekt i den daglige arbejdsgang.
“R-E-S-P-E-C-T, find out what it means to me”.
Sådan lyder starten af omkvædet på soulsangerinden Aretha Franklins storhit fra 1967. Netop dét har forsker i forretningsadministration og ledelse fra Marquette University Kristie Rogers valgt at kaste sig ud i at undersøge. For hvilken betydning har respekt, eller manglen på samme, egentlig for en arbejdsplads og dens resultater?
De fleste af os kan højst sandsynligt nikke genkende til, at vores arbejde indtager en central rolle i definitionen af, hvem vi er, og hvordan vi opfatter os selv i sociale relationer.
Studier viser, at arbejdsmiljø, hvor respekten mellem ledelsen og de ansatte er i højsædet, har en afgørende betydning for vores selvforståelse og velbefindende.
“De medarbejdere, der giver udtryk for, at de føler sig respekteret, er langt mere tilfredse med deres arbejde, mere taknemmelige og ikke mindste loyale overfor deres virksomhed. De er mere resiliente, bedre til at samarbejde med andre, skaber bedre resultater, er mere kreative og mere tilbøjelige til at lytte til deres leder,” skriver Kristie Rogers.
I en stort survey foretaget af forfatter og lektor i ledelse ved Georgetown University, Christine Porath, rangerede næsten 20.000 medarbejdere på verdensplan ‘respekt’ som den vigtigste ledelsesadfærd.
Ifølge forskeren er det store problem, at ledere verden over har manglende forståelse for, hvad ‘respekt på arbejdspladsen’ egentlig indebærer.
To typer af respekt
Ifølge Kristie Rogers’ forskning værdsætter medarbejdere to forskellige typer af respekt.
‘Umiddelbar respekt’ er den universelle form for respekt, som tildeles alle ansatte ligeligt på tværs af arbejdspladsen. Modsat har man ‘optjent respekt’, der retter sig mod individuelle medarbejdere, hvis indsats positivt overskrider arbejdspladsens forventninger.
Udfordringen ligger i at skabe en arbejdsplads, hvor de to typer af respekt er i balance. Ifølge Kristie Rogers kan en ubalance skabe en arbejdsplads, hvor frustration fylder arbejdsgangen og roligt men sikkert infiltrerer arbejdsmoralen.
Har man en arbejdsplads, hvor umiddelbar respekt er høj risikerer man at reducere motivationen hos den enkelte medarbejder. Omvendt kan det være et godt udgangspunkt, hvis man søger at opnå resultater fra holdindsatser.
En arbejdsplads, hvor man har “optjent respekt” i højsædet, fordrer til et arbejdsmiljø med overdrevet konkurrence blandt medarbejderne. Det kan selvfølgelig tjene et formål i miljøer, hvor salg er i centrum, og der derfor er mindre grund til at samarbejde. Omvendt kan et miljø med høj “optjent respekt” forhindre folk i at dele kritisk viden om deres succeser og fiaskoer, og det fremmer ofte et “rundsave på albuerne”-miljø.
Det er vigtigt, at ledere forstår nuancerne og udfra dét skaber et miljø, der passer til deres situation – i de fleste tilfælde er det optimale en balance mellem de to typer af respekt.
Opbygning af en respektfuld organisation kræver ikke den helt store revision af arbejdspladsens HR-politikker eller andre formelle ændringer. Ifølge Kristie Rogers er der subtile men vigtige måder, hvorpå umiddelbar og optjent respekt kan integreres. F5 har versioneret hendes råd, som kan læses her:
1. Skab et fundament af umiddelbar respekt
Alle medarbejdere på tværs af niveauer skal føle, at deres indsats anerkendes og respekteres. I et stort tværinstitutionelt studie blev effekten af devaluering og værdsættelse på arbejdspladser undersøgt. Her beskrev en lang række rengøringsansatte på hospitaler, at subtile signaler fik dem til at føle, at deres værd enten blev forbedret eller formindsket.
Studiet viste, at en række rengøringsansatte aldrig blev anerkendt af andre ansatte på hospitalet, hvilket fik dem til at føle sig usynlige eller ekskluderet. Andre rapporterede et boost i energi og værd som resultat af, at en læge blot hilste på dem eller holdt døren for dem.
Det er ikke kun rengøringsansatte på hospitaler, der fremhæves, for også hos prestigefyldte virksomheder som Apple spiller respekt en stor rolle.
En Apple-salgsmedarbejder beskriver eksempelvis sit første møde med virksomhedens administrerende direktør, Tim Cook, og hvilken skelsættende betydning det har haft for ham.
“Tim Cook talte til mig, som om jeg var den vigtigste person hos Apple. Som om jeg var selveste Steve Jobs. Det var den dag, jeg begyndte at føle mig mere end bare en, der kunne udskiftes. Jeg var en af de titusindvis af integrerede dele af Apple.”
Overvej hvordan simpel anerkendelse eller ros fra en leder ofte er nok til at få en medarbejder til at føle sig værdsat.
2. Få styr på, hvordan respekt formidles internt
Respekt skal være en aktiv del af den interne kommunikation – både fra ledelsen såvel som medarbejderne. Forskning peger på specifikke adfærdsmønstre, som fremmer et respektfuldt arbejdsmiljø. Her er det særligt ledere, der står overfor de vigtige opgaver, såsom at være aktivt lyttende, give medarbejderne frihed til at forfølge kreative idéer, interessere sig for deres velbefindende og bakke dem op i kritiske situationer.
Ifølge Kristie Rogers skal man dog være opmærksom på, at måden, man formidler respekt på, kan variere fra afdeling til afdeling på selv samme arbejdsplads. Det er derfor vigtigt at aflæse afdelingens arbejdsgang og derfra vurdere hvilken fremgangsmåde, der er bedst. Det kan være alt fra at sende en mail ud med konstruktiv kritik og konkret ros til at holde fælles morgenmad og tale sammen ansigt til ansigt.
3. Anerkend, at respekt smitter af
Efterligning er den oprigtigste smiger. Sådan lyder et velkendt mundheld, som findes i alverdens afskygninger verden over. Studier viser, at lederskabsadfærd ofte efterlignes i en organisation – på godt og ondt. Respekt har altså ligeledes en kaskade-effekt på en arbejdsplads. Behandles medarbejderne med respekt, behandler de ikke blot hinanden bedre, men også kunder, industripartnere og medlemmer af samfundet.
4. Dosér respekt med måde
Ros fra direktøren, opmærksomhed fra lederen og muligheder for at lede et projekt har alle tre større indflydelse på motivationen på arbejdspladsen end økonomiske incitamenter. Det udleder en større McKinsey-survey med deltagelse af over 1.000 ledere.
Det betyder dermed ikke, at økonomiske incitamenter ikke kan højne motivationen blandt medarbejdere. Ledere skal derfor identificere og skræddersy en blanding af de to respekt typer, for at opnå bedst mulig trivsel for alle.
5. Se respekt som et tidsbesparende og ikke tidskrævende tiltag
Det kan virke omsonst, at der skal tages højde for at sætte respekt på arbejdsskemaet – særligt, hvis arbejdsskemaet er fuldt booket med en lang liste af højt prioriterede opgaver. Men respekt kommer ikke nødvendigvis på bekostning af opgaver.
Lektor i ledelse ved Georgetown University Christine Porath kalder ‘mangel på tid’ en ‘tom undskyldning’.
Ifølge Christine Porath viser det sig, at forsømmelse af respekt i virkeligheden kan være langt mere omkostningsfuldt. Det kan ses i dårlig trivsel og lav motivation, som har en direkte påvirkning på produktivitets- og effektivitetsniveauet. Hun vurderer, at det kan tage op til syv uger om året for ledere at forholde sig til de konsekvenser, der følger af en arbejdsplads, som ikke har respekt på skemaet.
Den tid og de kræfter, der bruges på at anerkende præstationer, hilse på hinanden, smalltalk eller holde en dør, blegner til sammenligning.
Ledere skal aktivt opbygge en respektfuld arbejdsplads, der gør det muligt for medarbejderne – og som følge heraf deres virksomheder – at blive de bedst mulige versioner af dem selv.
_____________________________________
Kristie Rogers’ studie kan tilgås i Harvard Business Reviews August 2018 udgave (s. 62–71)