Med en ny regering ser vi ud til at få lettere adgang til arbejdskraft. Men der er primært lagt op til en større indsats for at få europæere hertil, mens ikke-europæere må spejde langt efter dansk idyl.
Med den nye regeringsaftale begynder vi så småt at kunne ane konturerne af, hvordan fremtiden ser ud, når det kommer til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Her har parterne stået langt fra hinanden, men understreger dog alligevel i regeringsaftalen, at der skal gøre mere for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft – nærmere bestemt skal det være mindre bureaukratisk, dog med overvejende fokus på at tiltrække arbejdskraft fra EU’s indre marked, samt fastholde udenlandske studerende, der har færdiggjort deres uddannelse i Danmark.
Men hvad med mulighederne for at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark uden for EU? Politikere og arbejdsmarkedets parter er uenige om, hvorvidt det er et problem.
Røde vil ikke lempe reglerne
Hos fagbevægelsen og SF er man ikke interesseret i at åbne op for arbejdskraft uden for EU og mener, at det først og fremmest bør handle om at få de 16 mio. arbejdsløse europæere til Danmark.
“Når nu der er så mange, der beder om udenlandsk arbejdskraft, har vi undersøgt det. For når nu vi har 10.000 ledige i 3F, og der er 100.000 ledige i Danmark, burde vi fokusere på at få dem i arbejde først”, siger Søren Heisel forbundssekretær i 3F og medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune for Socialdemokratiet.
Han bakkes op af SF’s Karsten Hønge.
“Det er rigtigt nok, at vi kan komme i en situation, hvor vi kan få mangel på arbejdskraft. Men der bliver vi nødt til at have en samtale om, hvad det er for en type samfund, vi vil have. Bor vi på en fabrik eller bor vi et samfund? For betyder det nødvendigvis, at bare fordi der er en sult efter arbejdskraft, at vi så skal åbne?”, spørger SF-politikeren ved et debatarrangement afholdt af Dansk Erhverv, inden han selv giver et bud.
“Når danske virksomheder er så innovative og dygtige, så er spørgsmålet, om det er politikernes pligt at skabe arbejdskraft nok hele tiden. For er det vores pligt at åbne op for arbejdskraft? Der kommer en masse andre udfordringer med det”.
DA: mindre vækst – færre sygeplejersker
Hos Dansk Arbejdsgiverforening advarer adm. direktør Jacob Holbraad mod at vende sig fra udenlandsk arbejdskraft. Det betyder nemlig et mindre skattegrundlag end ellers forventet.
”Det er meget afgørende, at vi bliver bedre til at skaffe arbejdskraft til Danmark. Der har været 35.000 tilfælde, hvor virksomhederne har droppet at ansætte nogen, hvilket også betyder, at der er mindre vækst og færre skatteindtægter til staten, så det er grundlæggende rigtig ærgerligt. Så lad os få mulighed for at ansætte dem”, siger han.
Hvis vi følger Karsten Hønges scenarie til ende, betyder det, at vi går glip af noget indtjening, og vi rykker nogle ordrer ud, og ikke udbygger virksomhederne her. Det kan vi sagtens. Men i sidste ende kommer det til at betyde færre pædagoger i daginstitutioner, færre sygeplejersker, færre penge til sosu’er. Så siger vi nej til at få flere ind på arbejdsmarkedet, får vi også mindre vækst og velfærd”.
Mangler der arbejdskraft?
I 3F maner Søren Heisel den påstand til jorden ved at slå fast, at i fald virksomhederne mangler arbejdskraft, er de dårlige til at finde den.
”Ved den seneste trepartsforhandling aftalte vi, at virksomheder kunne ringe til en linje i Beskæftigelsesministeriet, hvis de manglede arbejdskraft. Her tre år senere har den telefon ringet 40 gange”, siger han og forklarer, at en undersøgelse fra 3F viste, at 97 procent af danske virksomheder med 3F’ere ansat kunne få den arbejdskraft de efterspurgte.
Den køber Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv, dog ikke. For 31 procent af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har måtte opgive ordrer grundet en mangel på medarbejdere, mens 22 procent har sendt ordrer til udlandet.
”Vi har diskuteret det før, og vi kommer til det igen. Og når vi gør det, er det, fordi vores virksomheder mangler arbejdskraft. Og en løsning på det er at kunne beskæftige nogle fra udlandet til Danmark”, siger han.