Motivation er ikke bare at være motiveret for en given opgave. Motivation kan både komme, når vi vil opnå eller overstå noget. Vi kan faktisk også blive motiveret af tvang. Men kombinerer vi kompetence, samhørighed og autonomi, kan vi opnå den indre motivation, der er den, som for alvor driver værket.
Hvad motiverer dig? Er det, når du kommer i flow med en opgave, eller når du endelig har tid til din fritidsinteresse? Vi forbinder oftest motivation med at foretage os noget, vi synes er spændende eller sjovt. Altså der, hvor vi får et energirush og bare har lyst til at give den gas. Men studerer du ordet motivation, finder du i det også ordet motiv. Og det kan vi faktisk af og til forveksle med motivation. For når du støvsuger, er du så motiveret af selve støvsugningen, eller fordi det skal være rent? Og hvad motiverer dig, når du træner, eller når du streger over på din to-do-liste?
Anne Kirketerp Linstad har forsket i motivation og foretagsomhed og har skrevet en ph.d. om, hvad der sker, når mennesker mister motivationen. I vores liv er vi nemlig motiveret i forskellig grad. Der er situationer, hvor vi automatisk føler os top motiveret – det er oftest der, hvor vi opnår en kombination af at være gode til noget og synes, det er sjovt samtidig. Der er også de ting, hvor vi overraskende nok finder motivationen, fordi vi pludselig oplever, at vi er gode til et eller andet, vi ikke vidste, at vi var gode til. Og så er der de ting, hvor vi er motiverede, fordi vi ved, at det er godt for os.
”Jeg har leddegigt, og jeg ved, at det hjælper at træne. For mig ligger motivationen i, at jeg får det bedre. Men jeg nyder det ikke et eneste sekund,” siger Anne Kirketerp Linstad, som eksempel på det sidste. Og det er også fint nogle gange, forklarer hun, når man, som hun, gør det for at få en belønning i ikke at have ondt. Altså er der en mening med det, fordi det er godt for dig.
Andre former for motivation kan dog være mere problematiske – ikke mindst, hvis de får lov til at styre. ”Overstå-motivation er den, hvor det er en lettelse at kunne strege opgaver fra listen, fordi det fjerner støj i hovedet. Det er en form for ydre motivation, og hvor vi gør det for at opnå noget andet – penge, magt, opmærksom, sex. Fælles for alt ydre motivation er dog, at når belønningen ophører, stopper vi også med aktivite-ten,” forklarer Anne Kirketerp Linstad og fortsætter: ”En anden form for ydre motiva-tion er, når du bruger tid på ting, som du er god til, men som egentlig ikke giver dig energi. Men du gør det, fordi det er det, som normerne foreskriver, eller som sam-fundet, jobbet, familien forventer. I virkeligheden tager det dog din motivation.”
Oplever man en indre motivation, føles det derfor mere rigtigt, fordi selve aktiviteten er belønningen – vi glæder os altså ikke til at få det, vi laver, overstået eller få det ”streget ud”. ”Indre motivation er den, som du finder, når du sidder og strikker og nyder hvert et sekund, men ingen ser dig gøre det. Hvis du føler dig demotiveret, kan du derfor genfinde motivationen ved at komme derhen, hvor du udelukkende gør noget, fordi du nyder selve aktiviteten,” forklarer Anne Kirketerp Linstad.
Undgå den tillærte hjælpeløshed
Det modsatte af motivation og foretagsomhed opstår, når mennesker mister lyst og mulighed for at gøre det, som de drømmer om. Her bliver vi vores egen værste fjende, hvor vi enten har en indre kritiker, som stopper os, eller vi føler, at samfundet, for-ældrene eller skolen spænder ben for os. Det er det, som den amerikanske psykolog Martin Seligman har givet betegnelsen tillært hjælpeløs – en tilstand, som vi alle kan ende i, men bør prøve at undgå, fordi du ellers vil ende et sted, hvor du føler, at det ikke nytter noget at tage initiativ, og du vil sige til dig selv, at du jo er sådan en, som ikke kan finde ud af ”det”.
Inden for ledelse finder du Self Determination Theory, som er udviklet af psykologerne Edward Deci og Richard Ryan. Det er en motivationsteori, der handler om, hvad et menneske har behov for, for at opnå psykisk trivsel. Som Anne Kirketerp Linstad siger, vejer denne ledelsesteori ekstra tungt, ”fordi det har været undersøgt i over 50 år og på andre end rige, amerikanske studerende,” som det ellers kan være tilfældet med psykologiske ledelsesteorier.
Studiet har vist tre faktorer, som er afgørende for menneskers motivation: Kompe-tence, samhørighed og autonomi. ”Det er jo interessant, fordi autonomi også hænger sammen med de valg, som vi tager og graden af selvbestemmelse. Hvis du er ked af dit job, men har sat dig for dyrt, har du ikke råd til bare at sige op. Og så hjælper det jo ikke, at folk siger, at du skulle have ladet være med at købe det hus,” siger Anne Kirke-terp Linstad: ”Det er et eksempel på tillært hjælpeløshed, hvor vi godt kan se, at det rent ud sagt er noget lort, vi er endt i, men krydspresset gør, at vi ikke kan sige nej, og så drøner vi bare rundt i hamsterhjulet.” For at motivere sine medarbejdere bør lederen derfor understøtte, at medarbejderne bruger deres styrker, har et godt fælles-skab og vis en grad af selvbestemmelse, forklarer hun videre: ”I APV’er måler man på netop kompetence, samhørighed og autonomi – ligger de tre faktorer lavt, indikerer det, at der er psykisk mistrivsel i afdelingen.”
Eget motiv motiverer mest
Det kommer sikkert ikke som en overraskelse, men vi mennesker er selvfølgelig også meget nemmere at motivere, hvis det er noget, som gavner os selv, og motivationen bliver kun bedre af, at ideen kommer fra os selv. ”Beslutter en virksomhed at skrue varmen ned til 19 grader, vil medarbejderne blive irriterede, fordi de fryser – alt imens der er gået sport i at skrue ned for varmen derhjemme for at spare på deres private elregning. Hvis vi selv har valgt det, gider vi nemlig godt, men vi vil ikke have, at en arbejdsgiver vælger for os,” forklarer Anne Kirketerp Linstad.
Det er så her, hvor vi er fremme ved pisk-gulerod – for, om vi vil det eller ej, er det også en form for motivation. ”Hvis du ikke kan få folk til at gøre noget, så kan man jo også tvinge eller presse dem. I yderste konsekvens er det den russiske soldat, som risikerer at blive skudt, hvis han ikke går i krig, og i den mere nære er det den, som mange pæne piger døjer med – den dårlige samvittighed, som lederen kan udnytte til at få løst opgaver,” forklarer Anne Kirketerp Linstad og tilføjer: ”Man kan sagtens få folk til at gøre noget, hvis de ved, at det er en straf, eller at det giver en høj belønning, fordi der så er et motiv, men det skaber en meget lav loyalitet og i det øjeblik man kan stoppe med aktiviteten, så gør man det. Men siger man til direktøren, at han intet får ud af at arbejde på en søndag, vil han sikkert også hellere på fisketur. Derfor skal motivation komme fra det indre for virkelig at drive værket, og det er den, som en leder altid bør opdyrke hos sine medarbejdere. For udover at det giver gladere med-arbejdere, giver det også bedre resultater.”