da
da
sv

Hvad med alt det, der var vigtigt før corona?

12 min

Hvad blev der af de fokusområder, der prægede det offentlige før krisen? Hvilke tendenser kan vi forvente at sætte fokus på igen? Og hvor har 2020 stillet det offentlige i bestræbelserne på at skabe fremtidige visioner og implementere nye dagsordener? Professor Kurt Klaudi Klausen gør status og ser på de kriselæringer, der efter corona kan medvirke til at accelerere offentlig udvikling.

Da Mette Frederiksen den 11. marts 2020 tonede frem fra Spejlsalen og med ansigtet i alvorlige folder viderebragte beskeden om total nedlukning af Danmark, betød det samtidig, at håndbremsen blev trukket for alt igangværende udvikling og nytænkning i det offentlige.

Med øjeblikkelig virkning blev både kompetenceudvikling, implementering af reformtiltag og alle fremtidige dagsordener med udgangspunkt i tidens offentlige megatrends skrinlagt til fordel for at sikre, at de vitale driftshjul fortsat kørte rundt. Ganske vist genopstod både udvikling og innovation med fornyet kraft, men med coronaen som forandringskatalysator.

Læs også: Enhver krise afføder uundværlig viden

I sidste uge kunne vi så vende kalenderbladet, der markerede årsdagen for nedlukningen, men vi skal fortsat spejde langt efter de strømninger og tendenser, som prægede tiden før krisen. Det forklarer Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

“Det offentlige har endnu ikke fået luft nok til at genfinde de udviklingsorienterede dagsordener, der prægede sektoren før krisen. Alt handler stadig om de praktiske aspekter af den aktuelle nedlukning og den kommende genåbning, så det er fortsat meget vanskeligt at vende tilbage til de ting, der havde fokus før corona – også selvom offentligt ansatte i den grad længes efter at kunne sætte mere offensive dagsordener”, forklarer han.

Fra fremtidstro til brandslukning

Der var ellers godt gang i de offentlige udviklingshjul i tiden op til coronakrisens udbrud, hvor man mange steder havde skabt et markant fokus på offensiv tænkning og innovation.

“Der herskede to dagsordener før corona – en tilpasningsorienteret dagsorden, der drejede sig om at gøre dét til virkelighed, som allerede lå i støbeskeen – blandt andet at føre reformtiltag igennem – samt en mere udviklingsorienteret og nytænkende dagsorden. Man var blandt andet meget optaget af, hvordan man kunne skabe nye institutioner, ny kompetenceudvikling og nye dagsordener generelt. Samtidig var der også mange steder et ønske om at imødekomme krav om eksempelvis miljø og bæredygtighed”, fortæller Kurt Klaudi Klausen.

Læs også: Krisen har tydeliggjort purpose-ledelsens styrker

De mange fokusområder og optimistiske forhåbninger om at udvikle og gentænke både velfærdsstatens serviceproduktion såvel som demokratiet, blev dog alle punkteret, da marts 2020 pludselig bød på hjemsendelser og en total fokusændring. 

“Coronakrisen ændrede fuldstændig på prioriteringerne inden for det offentlige. Før krisen herskede mange steder en kolossal dynamik, en fremtidstro og en optimisme i hele den offentlige sektor, som vi næsten har glemt nu. Pludselig blev alle udviklingsaktiviteter og igangværende projekter bremset og lagt ned, så snart coronaen først havde stjålet dagsordenen”, fortæller han.

Det samme konstaterede i øvrigt Mona Striib, formand i fagforbundet FOA, i sin 1. maj-tale fra sidste år, hvori hun beskrev den optimisme, der før corona herskede på bagkant af forventningerne om en snarlig styrkelse af det offentlige. ‘Kort før corona-virussen indtraf, så vi de første spæde skridt til at genoprette den offentlige velfærd. Det arbejde lader til at stå stille lige nu’. 

Samme udfordringer – nyt perspektiv

Ifølge Kurt Klaudi Klausen blev fokus i stedet fastlåst på en ‘first things first’-strategi, der i første omgang skulle sikre og signalere ro og ansvarlighed – og frem for alt rette fuld fokus på kerneopgaven.

“Både offentlige ledere og medarbejdere blev i vid udstrækning tvunget til at se indad og kassere den offensive og progressive dagsorden. I stedet skulle der fokuseres på produktion og på kerneopgaven, og det skulle sikres, at man kunne håndtere den. De ældre skulle stadig passes, de syge skulle fortsat plejes og så videre, så dette var førsteprioriteten midt i en helt ny virkelighed”, forklarer han.

Læs også: Corona har nødvendiggjort reboarding af hjemsendte medarbejdere

For at få kerneopgaverne til at køre videre uden at sænke farten, måtte man i samtlige led af det offentlige ty til en uvant decentralisering af beslutnings- og handlingsprocesser. Ifølge Kurt Klaudi Klausen kan disse påtvungne arbejdsgange dog vise sig nyttige, når ledere og medarbejdere atter skal til at rette blikket mod pre-coronaens fokusområder.

“Når vi engang kommer tilbage til noget, der minder om hverdagen, er det basalt set de samme udfordringer, som også herskede før corona, som man igen skal kaste sig over i det offentlige. Miljøbevidstheden, forestillinger om bæredygtighed, betydningen af digitaliseringen af den offentlige sektor, konsekvenserne af globalisering og ændrede demografiske forhold. Alt dette vil fortsat være aktuelt, men heldigvis bør vi kunne tage nogle af sejrene med fra 2020 og drage fordel af dem. Sejre som knytter sig til de meget imponerende og voldsomme læresætninger, vi har gjort os”, siger Kurt Klaudi Klausen.

Den decentrale sejrsgang

Den største sejr har ifølge Kurt Klaudi Klausen været den nødvendiggjorte decentralisering, som ifølge ham har påvist, at der findes utrolig dygtige beslutningstagere blandt de decentrale ledere og medarbejdere, der i den grad træder i karakter og tager ansvar, når der er brug for det.

“Siden årtusindskiftet har der været en stigende tendens til centralisering og detailstyring samt en forestilling om, at man kunne gennemlyse hele den offentlige sektor med tal. Dette viste sig dog – på grund af forandringshastigheden – umuligt under krisen, hvor man ganske vist forsøgte at styre ved hjælp af generelle mål og retningslinjer, men blev nødt til at overlade en stor del af ansvaret til de decentrale led. Det har efterfølgende vist sig uhyre effektivt, og det kommer vi forhåbentlig til at tage med os, når krisen har lagt sig”, forklarer han og tilføjer:

“Det er en af de helt store lektier fra 2020. Det har faktisk vist sig som en nødvendighed at decentralisere og skabe råderum for beslutninger decentralt, da vi har set, hvordan det har styrket vores produktion, vores tro på tingene, vores tillid til hinanden samt vores forestillinger om, at vi er en nation gennemsyret af social kapital. Det skal vi bygge videre på fremadrettet, og vi skal bruge det konstruktivt, når fokus igen rettes mod andet end corona”, fastslår han.

Læs også: Krisens ledelseskrav er kommet for at blive

Adspurgt om hvorvidt disse læringer fremadrettet kan inddrages i et fornyet fokus på de indsatsområder, som var højaktuelle før corona, eller hvorvidt en offentlig decentralisering  kun fungerer qua en pandemisk force majeure, tillader Kurt Klaudi Klausen sig at være optimistisk.

“Jeg både håber og tror på, at det offentlige er i stand til at trække på sine kriselæringer, når fokus skal tilbage på de ting, som var vigtige før. Vi har bevist, at vi rent faktisk godt kan overlade en masse til den decentrale dynamik og beslutningstagen, og derfor bør vi stå stærkere, hvis vi bruger den viden, vi har tillært os. Det kræver dog, at man også ønsker det fra politisk side. Derfor bliver det spændende, hvorvidt regeringen tager højde for disse erfaringer i den nærhedsreform, vi stadig har til gode.”, siger han.

Gyldne erfaringer fra det offentlige

Kurt Klaudi Klausen fremhæver ligeledes andre positive erfaringer, som det offentlige fremover vil kunne trække på. Blandt andet en reorganisering af tidligere fasttømrede arbejdsformer på baggrund af blandt andet hjemmearbejde og udbredelsen af digitale møder.

“Gamle arbejdsdelinger og tankemåder blev udfordret og stod for fald. Der var simpelthen ting, som lod sig gøre og som lod sig ændre meget hurtigere, end det ellers var muligt. Dette var særlig tydeligt på hospitalerne, men også uddannelsernes implementering af digitale løsninger var bemærkelsesværdig”, siger han.

Det samme billede tegner en række offentlige undersøgelser, der har været foretaget i løbet af 2020. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at hele 90 procent af de offentlige ledere har oplevet at arbejde mere digitalt end før coronakrisen. Dette har medført positive erfaringer, der har resulteret i, at 73 procent af lederne i højere grad vil bruge de digitale tiltag i organiseringen af arbejdet fremover.

Læs også: Krisen som katalysator for servicedesign i det offentlige

En anden undersøgelse – også fra FH – har påvist, at knap halvdelen (47 procent) af offentlige lederne af eksempelvis plejehjem, børnehaver, sygehuse og skoler har oplevet en øget tillid fra deres topledelse under forårets coronakrise. Erfaringer som regeringen bør tage højde for, når nærhedsreformen skal implementeres, mener næstformand i FH, Bente Sorgenfrey, der peger på den øgede tillid som en direkte årsag til, at de offentlige ledere under krisen var i stand til at løse opgaver hurtigt og effektivt i uvante og svære situationer.

Det er den samme tillid, som Kurt Klaudi Klausen håber vil opnå større offentlig udbredelse fremover. Han tør dog ikke spå om, hvornår vi igen kan fokusere på post-coronaens dagsordener – eller hvornår og hvordan vi vil se 2020s læringer implementeret.

“Det kommer først til at ske, når accelerationerne af genåbningen begynder at vise sin effekt og man for alvor kan begynde at tro på, at man ikke hele tiden skal have fokus på forsigtighedsprincipper. Men når det sker, vil det ske på baggrund af en kolossal energi og en optimisme, som ligger bag den nuværende frustration og pessimisme”, afslutter han.

Denne artikel er en del af Focus-temaet ‘Med 2020 i bakspejlet’. Ønsker du at dykke yderligere ned i kriselæringer, fremtidsforudsigelser og takeaways fra 2020, kan du med fordel klikke her.