Blockchain-teknologien er blevet moden, og børnesygdommene er pist væk. I sidste ende vil det betyde bankernes død, mener teknologi-forfatteren Anders Hvid
“Blockchain-teknologien er det mest disruptive, jeg har set siden internettet.” Det deklarerede den feterede forfatter og Silicon Valley-entreprenør Salim Ismail, da han besøgte Danmark tidligere på året.
Og et af Microsoft-stifter Bill Gates’ mere berømte citater lyder:
“Vi har brug for bank-services, men ikke længere for banker.”
Et sted i krydsfeltet mellem de to citater, skal sandheden om den finansielle sektors fremtid findes: Blockchain-teknologien, som ligger bag bitcoins vil disrupte pengebegrebet og gøre banker overflødige. Det mener Anders Hvid, der er dansk ambassadør for Singularity University og forfatter til bogen ‘Forstå fremtiden’.
“Noget af det, bankerne altid har levet af, er at bidrage med sikkerhed. Men med blockchain-teknologien har man sikkerheden indbygget i valutaen,” siger Anders Hvid og uddyber:
“Blockchain vil for udveksling af værdier have samme betydning som internettet har haft det med information.”
[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]Bitcoins & blockchain Bitcoin (valutaforkortelse BTC eller XBT) er en digital valuta, som indtil videre kan bruges nogle få steder på nettet og i den fysiske verden. Valutaen gør det muligt at foretage betalinger uden kreditkort eller en centralbank. Systemet blev offentliggjort som open source tilbage i 2008. Nye bitcoins bliver skabt ved såkaldt mining, som er en tung, teknisk proces.
Blockchainen er noget af teknologien bag bitcoin. Dybest set er det en offentlig oversigt over alle historiske transaktioner i bitcoin-netværket. Der kan ikke fifles med den eller ændres i den, da den er decentral. I selve bitcoin-miningen er nemlig indbygget incitament til konstant at verificere alle transaktioner. Derfor er det en perfekt kapitalistisk løsning på et crowdsourcing-problem. [/otw_shortcode_info_box]
Banker er et relikvie
Anders Hvid mener, at bankerne historisk set har haft en vigtig funktion. Den bliver dog løbende udvandet, og blockchain er det voldsomste stød hidtil.
“I sin tid havde bankerne en boks, hvor de kunne opbevare værdier. Derfor var de en stabiliserende faktor, hvor man kunne spare op og have en form for sikkerhed.”
LÆS OGSÅ: ‘Bankverdenen er lidt som pladeindustrien lige inden iPod’en’
Den funktion er dog allerede til dels overflødig. Og med blockchain, som ifølge Anders Hvid, er ekstremt sikker, kan vi gå ind i et helt nyt paradigme for sikkerhed. Bitcoinens spæde start med sortbørser og fupmagere er nemlig for længst ovre:
“Med alle teknologier er der altid nogle segmenter, som er hurtige til at adoptere. Med bitcoins var det kriminelle og guldgravere. Men lige nu er dem, som investerer massivt i teknologien de helt store venture-kapitalister. Og de sætter meget høje tekniske og sikkerhedsmæssige krav til alle firmaer, de arbeder med. Vi er helt ovre det stadie, hvor penge forsvinder og børser går fallit.”
Mellemmanden dør
Digitaliseringen har ramt en række brancher hårdt. Og det er typisk mellemmanden, det går ud over, når et område bliver flyttet over i 1-tallerne og nullernes verden. Sådan kan det også meget vel forløbe i finansverden, mener Anders Hvid. På rigtig mange måder er banker nemlig det ultimative eksempel på en mellemmand.
“Hvis folk kan låne penge af hinanden, sikkert og uden behov for fysiske filialer og medarbejdere, hvorfor skulle de så ikke gøre det? I blockchain-teknologien ligger allerede muligheder for at indbygge kontraktlige forpligtelser, så udbetalinger kun sker, hvis visse kriterier er opfyldt,” siger Anders Hvid og peger på alt fra trading, betalinger, rådgivning og budgetoverblik som kan blive disruptet.
“Selve bankingproduktet vil smelte ind i andre ting. Vi vil stadig have behov for banking services. Men den traditionelle filial, som bankernes model er bygget op omkring, kan ikke skaleres og vil spille en mindre rolle i takt med digitaliseringen af området.”
Turning point lige rundt om hjørnet
Men hvornår kommer det øjeblik så, hvor bitcoins kan tage over for vores traditionelle, støvede pengesedler? For i øjeblikket er det kun meget få privatpersoner, som har en e-tegnebog fyldt med bitcoins, og der er endnu færre butikker, der kan tage imod valutaen. Dermed er det meget svært at se, hvad der skulle foranledige et turning point.
Ifølge Anders Hvid er det dog en fejlagtig analyse af situationen. For bitcoins kan nemlig allerede nu spille en rolle, uden at det betyder, at privatpersoner lige pludselig kaster sig over valutaen.
“Pointen er, at du ikke behøver at se bitcoins som et fuldt økosystem, hvor det erstatter alle valutaer,” forklarer han.
I USA har man allerede eksempler på systemer, hvor bitcoins viser potentiale. Blandt andet kan man allerede nu lave internationale overførsler, som er billigere og hurtigere via bitcoins.
LÆS OGSÅ: Bankverdenens skræk: EU-direktiv giver Google muligheder i Europa
Men der er også andre muligheder:
“Der er lavet et peer-2-peer betalingssystem, der er knyttet til dollars. Selve transaktionen foregår via bitcoins, men brugerne mærker ikke noget til det. Firmaer hedger for kursudsving, så man behøver ikke at frygte tab,” fortæller Anders Hvid.
Et system som dette kunne allerede nu bruges som en del af MobilePay, mener den danske fremtidsforfatter. Danske Bank betaler nemlig i øjeblikket et tocifret millionbeløb årligt for at benytte sig af Nets’ infrastruktur i forbindelse med betalinger gennem den succesfulde app. Med en bitcoin-infrastruktur ville mange af de omkostninger bortfalde.
“Generelt er der et kæmpe marked for betalinger i dag, men med bitcoin er betalinger nærmest gratis.”
Det vil også betyde, at man kan forestille sig mange flere mikrobetalinger end i dag.
“I dag kan det ikke betale sig at lave betalinger for fem øre, men det kan det med bitcoins. Derfor kunne aviser for eksempel have interesse i en form for pay per view med bitcoins,” forklarer Anders Hvid.
Man kan ikke lovgive sig ud af noget, som er grænseløst
En af de allerstørste hurdles for den digitale valuta lige nu er nationale og internationale reguleringer. Det er dog ifølge Anders Hvid ikke et urealistisk scenarie, at økonomisk ustabile lande som Argentina eller Grækenland ville kunne se fornuften i at skifte over til en mere stabil valuta.
“National økonomi er i forvejen på mange måder en lidt mærkelig afstumpet version af økonomi. Hvis du skifter til bitcoin, tager du et værktøj væk fra nationen i form af pengepolitik, men det har vi allerede givet afkald på i Danmark, hvor kursen er låst til euroen,” siger han.
Anders Hvid mener derimod, at det er et større problem, at Nationalbanken ikke tager bitcoins seriøst. I øjeblikket.
“Lige nu bliver bitcoins ikke reguleret, men det skal der kigges på,” siger Anders Hvid og tager et andet eksempel på digitaliseringens magt frem.
“I starten var Spotify også ulovligt i Danmark, men folk tog bare til Sverige og oprettede en konto. Vi kan ikke bare holde et nationalt fokus, når produktet i sin natur er internationalt. Man kan ikke lovgive sig ud af noget, som er grænseløst.”
LÆS OGSÅ: Nu skal bankkontoen også være social