Delebilen har endelig fået fodfæste, efter at apps og deleøkonomi er blevet hverdagskost. Det skaber nye udfordringer for bilsælgere og producenter
DriveNow, Car2go, Gomore, Letsgo og minbildinbil.
Det seneste årti har ikke så få aktører forsøgt at få delebilskonceptet til at slå igennem. Og meget tyder nu på, at det er ved at lykkes.
Danske Gomore havde sidste år over 300.000 brugere i Danmark og over 750.000 i Europa. Alene i juni sidste år havde tjenesten 61.476 danske samkørende. Dobbelt så mange som samme måned året før, og da de i september lancerede leasing, blev det en stor succes. Minbildinbil, der er af samme skuffe som GoMore, har færre danske brugere, men er blevet opkøbt af Hollandske SnappCar, der vil til at konkurrere på det danske marked. Og samtidig forsøger DriveNow sig med udlejning på timebasis over smartphonen.
Delebiler i alle afskygninger er med andre ord, ved at blive et stort marked. Drømmen om at eje en bil er simpelthen ved at udskiftet med et lavpraktisk ønske om at komme nemt og billigt fra a til b. Og den udvikling er en åbenlys stressfaktor for den klassiske bilsælger, der bliver tvunget til at genoverveje sin eksistensberettigelse.
Det mener fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fra Institutte for Fremtidsforskning, der giver smartphones en stor del af æren for delebilens fremgang.
Læs også: Gammeldags bilsælger er et overstået kapitel
“Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen og den store tilgængelighed, er med til at gøre det mere og mere populært. Det har eksisteret i årtier, typisk tilknyttet en virksomhed, hvor der har holdt en mængde biler på p-pladsen, som medarbejdere kunne bruge. Men det, at man kan få fat på en bil via sin smartphone, og man ikke skal tænke på at finde parkering, gør det jo så meget nemmere. Man skal normalt ikke gå mere end nogle få 100 meter for at finde en bil, hvis man er med i en af de store ordninger,” siger han og spår delebilismen en gylden fremtid, hvor den stadig vil fylde mere og mere, navnligt i bybilledet.
“Mange unge især vil blive en del af en delebilsordning i stedet for at købe en bil. De er meget komfortable med smartphones og andet digitalt elektronik, og de er også vant til at bruge tjenester som Netflix og Spotify, hvor man ikke ejer noget, men bare har adgang til noget. Det er ikke så vigtigt for dem at eje, for det handler ikke om en bil, det handler om at blive transporteret,” forklarer Klaus Æ. Mogensen.
Branchedirektør: Delebiler en en mulighed for autoforhandlerne
Netop denne vigen fra ejerskabet af bilen vil stille autobranchen i en helt ny situation. For nu skal de sandsynligvis snart til at sælge mere mobilitet og færre biler.
Det vurderer direktør for AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup, der ikke nødvendigvis ser det som en ulempe for forhandlerne.
“Det er en ny virkelighed, forhandleren skal forholde sig til. Men ikke endsige en trussel mod noget. Det kan blive en fordel for forhandleren, hvis han bare agerer på det og omstiller sig, hvor der er behov for det. Primært fordi, det kan åbne op for et nyt marked, som han ikke har i dag. Der hvor det vil blive mest udbredt er i byerne. Jeg tror ikke på, at mange af koncepterne vil være ude i landdistrikterne – her vil man stadig være afhængig af den pendling, der er indtil arbejdspladsen i byen – der skal man bare have en bil,” siger han.
Han tror ikke på, at delebilismen vil tage helt over i fremtiden, og at forhandleren altid vil have en plads.
Hvordan bygger man en delebil?
Klaus Æ. Mogensen spekulerer også i branchens nye udfordring og potentielt lavere salgsvolumen. Og den konkrete udfordring kunne blandt andet bestå i, at de større delebilsordninger går udenom forhandlere og direkte til fabrikanten, hvor de også her vil udfordre yderligere.
“Hvis der er tilstrækkeligt mange store ordninger, kan de lægge pres på producenten for bedre pris og mere holdbare biler. Det er måske ikke i fabrikanternes største interesse, men ordningerne vil have nogle ekspertindkøbere,” siger Klaus Æ. Mogensen og tilføjer:
“Man kunne forestille sig at ordningerne kunne bede om at få lavet modeller med særlige egenskaber, som for eksempel en anden type lås. Så måske skal biler skræddersyes til en delebilsordning. De vil købe ret store partier blandt producenter og så shoppe rundt blandt dem, der har de bedste tilbud. Det er en helt ny rolle som bilfabrikanten står i, hvor de pludselig skal være ‘den lille’ i forhandlingen med kunden frem for ‘den store’.”
Bilforhandlere kan blive udlejere
Netop her er Jens Brendstrup opmærksom, for de traditionelle bilforhandlere er nødt til at gribe bolden, inden de bliver omgået på den måde. Men det er slet ikke det eneste, de skal forberede sig på.
“Der ligger et potentiale i forhold til byområderne, hvor man vil flytte noget af den trafik, der tidligere var kollektiv over til at være en del af delebilskonceptet. Og så skaber det jo pludselig et nyt marked for forhandlerne. Forhandlerne har jo en masse biler til at stå – både brugte og nye. Der er også tanker om, at leasing bliver større og får en større andel,” siger direktøren.
Læs også: Bilforhandlere går til kamp mod eBay
Han er heller ikke bange for, at delebilismen vil overtage og som sådan heller ikke bekymret for, at forhandlerens rolle vil mindskes væsentligt.
“Den risiko består jo kun, hvis størstedelen af privatbilismen bliver lagt over på delebilisme, og det stiller jeg mig som sagt enormt tvivlende overfor. Der er mange, der er afhængige af at have adgang til en bil lige så snart behovet opstår. Det nytter jo ikke, at man skal på eller fra arbejde, og så er der ingen bil til rådighed,” argumenterer Jens Brendstrup.
Robotchaufføren er lige rundt om hjørnet
Klaus Æ. Mogensen er overbevist om, at delebilisme er her for at blive. Og det er i sig selv en gevinst for samfundet, mener han.
“Det er godt for samfundsøkonomien, at man deles om de ressourcer, der er, i stedet for at have en masse biler, der bare står og ruster. Det er velkendt, at en gennemsnitlig personbil bliver brugt mindre end en time om dagen og ellers bare står og fylder de resterende 23 timer af døgnet. Der er erfaringen fra delebilsordninger, at de biler så bliver brugt 5-6 timer i døgnet i stedet for. Fordelene er dels, at man ikke skal importere så mange biler og dels at man ikke skal beregne så meget plads til parkering af bilerne,” siger han.
Om delebilerne overtager i højere grad er noget uvist, men der er dog ét scenarie, der ikke er mange år væk, men alligevel for de fleste lyder som noget fra en science fiction-film.
“Noget, der vil ændre transportstrukturen og delebilerne, er når vi om 10-15 år har robotter i selvkørende biler, der kører rundt helt uafhængigt. Så kan man jo tilkalde en robottaxi af den type, man har brug for, når man har lyst til det. Det kan være, man ligefrem ejer en robotbil, kører på arbejde i den, og så sætter den til at køre taxikørsel, mens man er på arbejde, og så er den klar igen, når man skal hjem,” fortæller Klaus Æ. Mogensen.