Hvis danske arbejdsgivere ønsker at få det optimale ud af fremtidens unge medarbejdere, skal der skrues ned for nulfejlskulturen og op for feedback og originalitet, forklarer erhvervsforsker Søren Schultz Hansen.
Med et uddannelsessystem, hvor alle skal have 12, et arbejdsmarked der kun belønner sikker drift og solide resultater, samt et samfund der stiller stadig øgede krav til, hvad man skal kunne, har nulfejlskulturen haft optimale levevilkår det seneste årti.
En voksende modstandsbevægelse, med folk som tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i spidsen, forsøger dog i disse år at gøre op med nulfejlskulturen, og som virksomhedsleder bør man ligeledes melde sig under fanerne og gøre sit for at implementere en sund og åben fejlkultur i sin organisation. Ikke mindst hvis man ønsker at få fuldt udbytte af de kompetencer og styrker, som de unge i disse år træder ind på arbejdsmarkedet med. Det forklarer forfatter og erhvervsforsker Søren Schultz Hansen.
“De yngre generationer er som udgangspunkt ekstremt gode til at håndtere en verden i konstant forandring. De er født i – og formet af – den digitale tidsalder, og af samme grund er de både fleksible, agile og omstillingsparate – nogle endda omstillingskrævende. De er udstyret med stærke kompetencer, der passer til den digitale verden, men de kompetencer får man kun i spil, hvis man tillader fejl på uddannelserne eller i virksomhederne”, forklarer han og uddyber:
“Derfor er en nulfejlskultur på arbejdspladsen også uhensigtsmæssig for en generation af digitalt indfødte. De har en klar opfattelse af, at fejl er en nødvendig del af det at leve i en verden i hastig forandring”, siger han og henviser til sine egne studier på området, der er dokumenteret i bogen ‘Digitale indfødte på job’.
Originalitet kvæles af perfektion
Søren Schultz Hansen er klar over, at ovenstående billede står i skarp kontrast til den ellers herskende opfattelse af de unge generationer som repræsentanter for nulfejlskulturen. Han forklarer dog, at de unge kun er bange for at fejle, fordi vi har gjort dem bange.
“I de undersøgelser, jeg har lavet, kan jeg se, at de unge grundlæggende har en trial and error-tilgang til tingene. De er ikke bange for at kaste sig ud i nye opgaver. De forsøger sig gerne frem og har ikke noget imod at lave fejl undervejs. Fejl er nemlig en del af en hastig og digital udvikling, hvor man er tvunget til hele tiden at tilpasse sig. Problemerne opstår, når de starter på en uddannelse eller i en virksomhed, hvor de møder præcis det modsatte – nemlig nulfejlskulturen,” siger han.
Dette møde er, ifølge Søren Schultz Hansen, hvad der er sket for adskillige danske unge, der har været en tur igennem uddannelsessystemets nulfejls-maskine.
“Der er ingen tvivl om, at vores karakterskala – der lægger op til, at alle skal komme ud med det fejlfri 12-tal – og den måde hvorpå man underviser på universiteterne, understøtter en nulfejlskultur. Man belønner det fejlfri og ser bort fra originaliteten, og når de ellers fejl-accepterende unge bliver underlagt en nulfejlskultur, piller vi deres sunde trail and error-tilgang ud af dem”, siger han og uddyber:
“Det er allerede sket på mange uddannelser, og det er med til at skabe en generation af nulfejls-unge, som må betegnes som middelmådige. Vi får uoriginale studerende, som er blevet ofre for en siloopdelt uddannelsessektor med et karaktersystem, der foreskriver, at det er vigtigere at undgå fejl end at nytænke”, mener han.
Ledere skal velkomme fejl
Søren Schultz Hansens vurdering af vores uddannelsessystem som arnested for unges frygt for at fejle – og især hans kritik af en karakterskala, der har medført en misvisende 12-tals-inflation – er også hvad der sidste år drev Tommy Ahlers (V) til at opfordre til et opgør med nulfejlskulturen. Den daværende uddannelses- og forskningsminister har siden kæmpet for, at landets universiteter skal lære de unge, at det er okay at fejle, men ifølge Søren Schultz Hansen bør denne opfordring også gives til landets virksomheder og deres ledere.
“Jeg oplever, at flere virksomheder er blevet mere bevidste om, at det ikke nytter at tænke i ufejlbarlige produkter og processer. Både indenfor det offentlige og det private er der et spirende oprør i gang mod nulfejlskulturen. Den er dog fortsat solidt forankret i rigtig mange virksomheder, og derfor er der lang vej igen. Bare se på den offentlige sektor. Her har man i årevis fokuseret på at levere sikker drift og have styr på økonomien, men det har samtidig over tid også skabt en nulfejlskultur, hvor angsten for at fejle overstiger modet og lysten til at eksperimentere og afprøve nye tilgange og metoder”, fastslår han.
Ifølge Søren Schultz Hansen spænder man derfor ben for nytænkning, originalitet og innovation, når man som virksomhedsleder ikke accepterer og bruge fejl konstruktivt, da de i høj grad er råstoffet til at blive klogere og dygtigere.
“Ved at tale åbent om fejl, ved at observere dem og uddrage læring kan man både sikre sig, at de ikke sker igen, men også, at man kan prøve sig frem og dermed opnå nytænkende resultater. Det kræver modet til at eksperimentere, fejle og lære, men først og fremmest kræver det, at ledere ændrer deres mindset, for hvis man tror, at man kan undgå fejl – så tager man fejl”, fastslår han.
Frem med GPS’en og giv feedback
Hvad enten man som arbejdsgiver har ansat en nyuddannet nulfejls-studerende eller en ung person med sin trial and error-tilgang i behold, lægger begge scenarier op til et nulfejls-opgør på arbejdspladsen, hvis man ønsker at få det optimale ud af de unges kompetencer. Ifølge Søren Schultz Hansen kræver det først og fremmest, at man som leder er indstillet på at give masser feedback.
“For at en trail and error-tilgang og en sund fejlkultur skal fungere og trives i en virksomhed, kræver det to ting: For det første skal man anerkende og acceptere fejl. Hvis ikke vi tør fejle, så laver vi noget, der er for dårligt, for kedeligt og for uoriginalt. For det andet kræver det, at lederne forstår vigtigheden af feedback”, siger han og uddyber:
“Den yngre generation har konstant behov for feedback. De søger vejledning, sparring og anerkendelse i deres arbejde, og det er der mange, der ser som et udtryk for, at de er bange for at fejle. Selvfølgelig skaber nulfejlskultur en frygt for at træde forkert, men hos mange unge er det i ligeså høj grad et udtryk for, at de gerne begår fejl, men søger nogle at spille bold op ad, så de kan lære af fejlene. Feedback er essentielt, hvis vi sammen skal blive klogere af vores fejl, og derfor er mange ledere nødt til at acceptere, at originalitet og kreativitet kræver mere sparring, end de er vant til at give”, forklarer han.
En vellykket feedback-kultur kræver også dét, som Søren Schultz Hansen kalder GPS-ledelse.
“Når man først har indtastet destinationen på sin GPS, har man har ikke længere fokus på, hvor man skal ende, men hvordan man kommer derhen. Sådan skal man også lede en ung trail and error-generation. Selvfølgelig skal man vide, hvor man ender – det er altafgørende – men undervejs skal man have sit hovedfokus på vejen og på det næste skridt. Denne ledelsesform er vejen frem, hvis man ønsker at gøre op med nulfejlskulturen. Destinationen er den færdige opgave eller det færdige produkt, men undervejs skal man via feedback, sparring og vejledning forme den bedste vej mod målet. En vej der er brolagt med fejl til at fortælle os, hvor vi træder rigtigt”, forklarer Søren Schultz Hansen.
Søren Schultz Hansen har de seneste ti år lavet empririske studier af den digitale verden og især af den første generation af såkaldt digitale indfødte, og casestudier af offentlige og private virksomheders udfordringer med den digitale transformation.