Det vil i fremtiden ikke handle om tid og profit, men om den værdi, som mennesker kan skabe. Den mellemleder, som forstår det allerede nu, vil kunne bringe høj værdi til virksomhederne.
De bedste virksomheder bliver dem, hvor man kan mærke korpsånden og fællesskabet uanset, hvor du arbejder fra, og i fremtiden bliver du kun en succesfuld leder, hvis du forstår, at ledelse handler om mennesker og ikke økonomisk profit. Så enkelt kan det faktisk siges.
“I dag vælger vi kandidater til jobs ud fra deres kompetencer, men det, der i virkeligheden får en virksomhed til at glide, er mennesker, som kan forstå, hvad der foregår under overfladen,” siger Imran Rashid, læge forfatter til bøgerne ‘Mærkbarhed’ og ‘Sluk’: “Hvis jeg er blind overfor, hvem der er den rigtige til at lave en opgave, leder jeg med lukkede øjne. Succesfuld ledelse vil mere end nogensinde komme til at handle om tillid, og derfor vil fremtiden handle om arbejdsfællesskaber, hvor KHI, Key Human Indicators, vil være målet frem for KPI’er. Det vil ikke være en digitalisering, som vi i dag skal overleve i, men en humanisering, hvor vi ser på, hvilke systemer mennesker har brug for, for at kunne fungere og ikke omvendt.”
Opgaver påvirker os forskelligt, og får vi en opgave, som vi ikke kan løse, kender vi alle godt fornemmelsen af at føle os utilstrækkelige og dumme. Sådan er det for ledere såvel som medarbejderne. Spørgsmålet er bare, om vi tør sige det højt. “Hvis du ikke ved, hvordan dine medarbejdere har det med de opgaver, som de laver, ved du heller ikke, om de kan se pointen i opgaverne. Det giver mening at undersøge, hvilke opgaver dine medarbejdere trives i og arbejde med det. For når vi kan finde formål og mening i det, som vi laver, vil vi løse vores opgaver hurtigere og i langt bedre kvalitet,” siger Imran Rashid.
Imran Rashids syn på fremtidens arbejdsliv går helt i tråd med fremtidsforsker og partner i Universal Futurist Anne Skare Nielsens. “I fremtiden giver det ingen mening at ville være den eneste vinder. At slå de andre og stå solo tilbage med alle pengene og en slidt sjæl er bare ingen attraktion mere. De fremtidige generationer vil have mening og tryghed til at tænke, lære og udvikle nyt, og de er ikke bange for at forlade stammen for at finde den i et mere frisættende arbejdsfællesskab, hvor de kan skabe et bæredygtigt arbejdsliv,” siger Anne Skare Nielsen: “I fremtiden eksisterer der ikke industrielle, kompartmentaliserende hierarkier, hvor der sidder nogle i toppen af pyramiden og doserer viden ned i afdelingerne. Vil man have dygtige medarbejdere, skal de også have lov at tænke og organisere selv.”
Følelsesmæssig intelligens flytter medarbejderne
Hvor livet tidligere var hårdt, og det derfor var vigtigt at kunne klemme ballerne sammen og arbejde sig op i systemet, væk fra det slidsomme arbejde, bliver livet nu mere svært – fyldt med dilemmaer og problemer, der også udvikler dig, siger Anne Skare Nielsen. Skal man følge regler for reglernes skyld, føles det som at blive kvalt langsomt – for fremtidens organisationer er levende. De vil være mere som selvorganiserende organismer, hvor alle opfylder deres rolle, men også tager ansvar på tværs. Ingen vil føle, at de er bedre end de andre – tværtimod vil de føle, at de har brug for hinanden, siger Anne Skare Nielsen: “Vores børnebørn vil ikke gå på arbejde for at producere, men for at udvikle sig selv, selvorganisere og lære nyt, så de kan blive bedre mennesker, der så igen laver nye fællesskaber og løser problemer – og derigennem producerer de noget.”
Og det er allerede noget, som vi ser nu. For EQ – altså følelsesmæssig intelligens – er i høj kurs i virksomheder over hele verden. I sin bog ‘Mærkbarhed’, fremhæver Imran Rashid eksempelvis en stor virksomhed, der oplevede, at halvdelen af deres ledere forlod deres job efter kun to år – typisk blev de fyret på grund dårlige præstationer. Årsagen lå i, at lederne var hyret ud fra en standard-rekruttering, så da man i stedet begyndte at hyre ud fra de følelsesmæssige kompetencer, havde man langt større succes med fastholdelse.
Også Google har kigget på hyringer og fyringer siden 1998, og her har det vist sig, at hvis der er én kompetence, som anses for allervigtigst, så er det at være i stand til at coache andre – hvad enten du er leder eller medarbejder. “Hvis du forstår, hvordan du hjælper andre til at hjælpe sig selv – altså kommer ud af eget hoved og ind i andres og forstår deres tanker, følelser og impulser, kan du for alvor flytte folk. Hvis du ikke trænger igennem til din medarbejder, mister du de vigtigste ressourcer: tilliden og følgeskabet,” forklarer Imran Rashid: “Der er to elementer i bæredygtig ledelse: Bevidst ledelse og mærkbart lederskab. Det ene handler om, hvad du gør som leder, det andet om, hvilket aftryk du sætter hos mennesker. Du er nødt til at tage begge dele med i dit lederskab – ikke mindst i fremtiden.”
En champignon under-performer ikke
Ifølge biologien er der tre ting, alle levende væsner skal have for at fungere: kaos, rigide systemer og selvorganisering. Verden udenfor er kaosset, og enhver organisme lever dermed i kaosdata, som skal omsættes til noget andet – eksempelvis ilt eller information. Det bruger organismen så til at producere noget med ved hjælp af rigide systemer – det kunne være fotosyntese. Men vigtigst af alt, skal en levende organisme kunne selvorganisere, for ellers kan den ikke overleve. Hvis du oversætter det til fremtidens virksomhed, er kaosdataen omgivelserne, altså alle de input, der kommer udefra. De rigide systemer er strukturen i virksomheden. Der må gerne være 10 bud eller principper for ‘hvordan vi gør her’, som kan skabe identitet og rygrad. Selvorganiseringen er så medarbejderne, der styrer deres egen tid, energi, ressourcer og opgaver. Her bliver en vigtig opgave at sikre de rette vilkår.
“Der er jo ingen, der vil mene, at en champignon under-performer, hvis den ikke trives i direkte sollys. Det er det samme med os mennesker. I fremtiden bliver det supervigtigt med psykologisk tryghed og mental sundhed. Og her kommer teknologien også til at spille en vigtig rolle,” forklarer Anne Skare Nielsen: “Forestil dig, at vi om få år har et interface som i en bil, eller når vi dyrker sport, hvor du kan se, hvor meget energi, som du har på dit menneskebatteri, hvilke opgaver du skal løse, hvor mange point det giver i forhold til en reel værdiskabelse, og hvor langt du og dit team er fra jeres visionære, motiverende mål. Vi vil bruge interfaces til at samarbejde på tværs og devices til at tracke, hvordan vi har det, fordi vi har indset, at mange af os ikke kan mærke os selv, og disse devices vil hjælpe os med at blive bevidste om, hvorfor givne situationer dræner os.”
Slut med at måle på tid og penge
Kald det en slags individuel ledelse på speed, hvor man kan tracke, hvad der får medarbejdere til at performe bedst. Altså, som Imran Rashids pointe: Key Human Indicators. “Jeg spår, at om ti år vil vi sige, at de konventionelle virksomheder, som vi har set op til så længe – alle dem, der brugte tid, vækst og penge som deres primære mål – aldrig nogensinde har givet et reelt overskud,” siger Anne Skare Nielsen: “Den eneste grund til, at de officielt har givet overskud, er, at de ikke har indregnet deres negative konsekvenser såsom at sende nedbrudte medarbejdere på for tidlig pension eller udnytte naturens ressourcer eller udlede spildevand, der giver snavset drikkevand for fremtidige generationer.” Kort sagt vil den slags indikatorer blive indregnet i nye former for regnskaber, og dermed vil reel bæredygtig ledelse være opnået”, siger hun.