da
da
sv

Ingen skærm kan erstatte det fysiske møde

9 min

Mange virksomheder har fået øjnene op for distancearbejdets muligheder i kølvandet på coronakrisen. Ifølge lektor Peter Holdt Christensen skal der dog findes en sund balance mellem hjemmearbejde og det fysisk fremmøde, hvis ikke det skal påvirke både bundlinjen såvel som på arbejdsglæden negativt.

Et stigende antal danskere ønsker flere hjemmearbejdsdage efter de positive erfaringer, som mange virksomheder har gjort sig under den corona-tvungne arbejdshjemsendelse. Alligevel advarer Peter Holdt Christensen, der er lektor og ph.d. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, mod, at der går inflation i danske hjemmekontorer.

Vi kan sagtens skrue op for distancen i vores arbejde, men vi er nødt til at balancere hjemmearbejde med det fysiske fremmøde på arbejdspladsen, hvis ikke vi ønsker en nedgang i både produktion og arbejdsglæde”, forklarer han.

Da COVID-19-nedlukningen af Danmark blev varslet den 11. marts, blev det samtidig startskuddet til en langvarig hjemsendelsesperiode for store dele af den danske arbejdsstyrke. Næsten en tredjedel (31 procent) af de privatansatte lønmodtagere blev ifølge DI’s virksomhedspanel sendt i ufrivillig arbejdspladscølibat på hjemmekontoret, hvor mange danskere dog hurtigt opnåede en fornyet forståelse – og begejstring – for hjemmearbejdet og distanceledelsens muligheder.

For de ansatte betød hverdagen pludselig færre møder, mere fleksibilitet, ingen transporttid samt større indflydelse på, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, og det har givet mange mennesker blod på tanden i forhold til flere timer på hjemmearbejdspladsen. Således ønsker mere end hver tredje beskæftigede dansker nu en øget mængde hjemmearbejde i forhold til før COIVD-19. Det viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Samtidig har mange ledere øjnet en mulighed for at optimere og effektivisere arbejdspladsen ved hjælp af et øget digitalt fremmøde, men ifølge Peter Holdt Christensen, skal danske arbejdsgivere dog passe på med at imødekomme medarbejdernes ønsker om mere hjemmearbejde – også selvom det betyder gladere ansatte eller besparelser på den daglige kontordrift.

“Jeg er langt hen ad vejen enig i begejstringen over at have genfundet en ny måde at arbejde på, men samtidig er jeg også forbeholden over for at arbejde så massivt hjemme, som mange har gjort det under corona – og fortsat ønsker at gøre det. Selvom det kan virke tillokkende, bliver vi nødt til at være opmærksomme på, at det fremover bliver en vanskelig balance, da hjemmearbejdet også byder på en del faldgruber”, forklarer han.

Ingen øjenkontakt fra hjemmekontoret

Peter Holdt Christensen lægger ikke skjul på, at coronakrisen har revolutioneret vores syn på distancearbejde – og med god grund.

“Teknologien har eksisteret i lang tid, men det er de færreste, der har turde implementere så markante teknologiske forandringer. Vi har manglet en undskyldning for at gå fuldt digitalt. Den undskyldning har corona givet os, og pludselig har mange arbejdsgivere fået bevis for, at rigtig meget kan klares over en skærm”, siger han og uddyber:

“Fordelene ved hjemmearbejde og det todimensionelle møde via en skærm er mange. Det byder først og fremmest på en langt større grad af fleksibilitet og frihed – både for medarbejdere og arbejdsgiver. Derfor bør vi helt sikkert også byde de nye digitale muligheder velkommen, men samtidig er det ikke alt, der skal digitaliseres – både af hensyn til den enkelte medarbejder og til det stykke arbejde, vi leverer”, lyder det fra Peter Holdt Christensen, der i 2015 skrev bogen ‘Distance i arbejdslivet’.

I bogen beskriver han en række af de fordele og ulemper, der er forbundet med hjemmearbejde – ikke mindst begrebet arousal, der inden for psykologien dækker over en tilstand af årvågenhed, modtagelighed over for sanseindtryk og mental parathed. Det er bevist, at arousal styrker sammenhængskraft og giver øget energi, der afføder en mere produktiv arbejdsindsats. Netop arousal er en mangelvare, når vi arbejder hjemmefra, da begrebet opstår i det samvær, vi oplever, når vi er fysisk sammen med andre.

Arousal opstår, når vi mødes ansigt til ansigt. Vi bliver i højere grad begejstrede og motiverede, når vi kan mærke andre, og det kan vi ikke via en skærmrelation. På et zoom-møde kan man eksempelvis aldrig få øjenkontakt, og det fjerner noget af det menneskelige ved et møde. I sidste ende smitter det af på de arbejdsmæssige præstationer. Jo højere grad du føler dig som en del af et fællesskab, jo højere grad er du motiveret til at yde en arbejdsindsats for dét fællesskab” siger Peter Holdt Christensen og henviser til flere undersøgelser, der har påvist, at vi præsterer bedre, når der er andre tilstede omkring os.

“Fænomenet betegnes social facilitering, og det betyder, at de fleste af os ender med at præstere dårligere rent arbejdsmæssigt, hvis vi gennem længere tid er på afstand af vores kolleger. Samtidig har det også en negativ konsekvens for vores arbejdsglæde, hvis vi ikke har kolleger til at styrke vores motivation”, lyder det.

Samtidig peger Peter Holdt Christensen på, at distancearbejde fratager os de ‘tilfældige’ møder på arbejdspladsen, der er vigtigere, end man tror.

“Teknologien tillader heller ikke de tilfældige møder, der ofte opstår på arbejdspladsen og skaber både fornyet energi, impulsive idéer og gode snakke, der fremmer både samarbejdet og arbejdsindsatsen. Det er ofte i kantinen eller ved kaffemaskinen, at der opstår tilfældigheder, som beviseligt kan sætte fornyet skub i både kreativitet, innovation og videndeling”, siger han.

50/50 er vejen frem

På trods af sine forbehold byder Peter Holdt Christensen distancearbejdes muligheder velkommen, så længe de fortsat suppleres af den fysiske arbejdsplads med kolleger omkring sig.

“Man behøver ikke møde ind på arbejde hver dag. Det giver mening at have muligheden for at arbejde hjemme og i andre perioder tage på arbejde – blandt andet for at få opfyldt vores sociale behov og føle os som del af et arbejdsfællesskab. Derfor giver kombinationen af de to modeller en langt mere balanceret måde at arbejde på”, siger han og fortsætter:

“Det har man set ved tidligere forskning af distancearbejde, der har vist, at man er i stand til at opretholde følelsen af fællesskab, hvis man bare møder fysisk op på sin arbejdsplads af og til. Flere undersøgelser peger på, at man i hvert fald bør møde op på sin arbejdsplads halvdelen af ugen – den anden halvdel kan man til gengæld bruge på at arbejde hjemme, hvis – vel og mærke – det giver mening for den enkeltes arbejde”, forklarer han.

Hvis man som virksomheden går med overvejelser om at skrue op for sine medarbejderes dage på hjemmekontoret, skal man dog ifølge Peter Holdt Christensen være opmærksom på, at hjemmeopgaverne flankeres af en række lovkrav, der skal opfyldes.

“Hvis en medarbejder arbejder hjemme i et større omfang, bliver man som arbejdsgiver nødt til at leve op til en række lovkrav om blandt andet ergonomi, da medarbejderen skal have mulighed for at indrette sig fysisk optimalt på hjemmekontoret. Det er en investering, som vi tidligere har set igennem fingre med, men som man ikke desto mindre skal have med i sine overvejelser, hvis man som leder ønsker at skrue op for de ansattes arbejdsdage i hjemmet”, afslutter Peter Holdt Christensen.