Internettet har gjort os ligeglade med fakta

18. August 2016

Google og Twitter har skabt en doven videnskultur, hvor vi ikke stiller spørgsmål til usandheder. Danske forskere kalder fænomenet for ‘det postfaktuelle samfund’

Fortæl en løgn, tro på den, og gentag dig selv. Og vupti, så har du en sandhed, som alle tror på.

Sådan lyder opskriften på én af de mest fortærskede discipliner i det politiske landskab gennem århundreder. Men siden internettet gjorde sit indtog i vores samfund, er tendensen til konstruerede sandheder i den offentlige debat kun taget til. Det mener fire forskere, som Mandag Morgen har talt med.

Forskerne kalder fænomenet for ‘det postfaktuelle samfund’, og det er ikke ligefrem en god ting. I kølvandet på digitaliseringen oplever vi en global tendens til misinformation, og det udgør ifølge World Economic Forum en trussel mod demokratiet på linje med terror og cyberangreb.

I disse dage er udenlandske politikere nærmest præmieeksempler på den opførsel. En af de mere fremtrædende er republikanernes præsidentkandidat Donald Trump. Ifølge det pulitzerprisvindende medie Polifact.com er 78 procent af hans udsagn overvejende falske. Og på trods af at anerkendte medier gang på gang tilbageviser Trumps postulater, ser det ikke ud til at skade præsidentkandidatens popularitet. Tværtimod.

I Danmark er udlændinge-, integrations-, og boligminister Inger Støjberg blevet kritiseret for at se stort på fakta i flygtningedebatten, da hun i juni måned blev interviewet af Martin Krasnik i Deadline på DR2. Ministeren forsvarede over for journalisten et forslag om at skære i de offentlige ydelser til flygtninge, for at få færre asylansøgere til Danmark. Martin Krasnik henviste igen og igen til en britisk undersøgelse, der viser, at lavere ydelser ikke har nogen effekt på, hvilke lande flygtninge vælger at rejse til, og at forslaget altså var uden den ønskede effekt. Det flyttede imidlertid ikke politikerens holdning. Inger Støjberg svarede blot, “Jeg har en meget meget klar overbevisning om, at det har en betydning.”

“I det interview havde Inger Støjberg en virkelighed, hun som politiker gerne ville have igennem, og hun skabte den virkelighed, der passede til hendes kram.” Det siger CBS-professor og forsker i politisk filosofi Ole Thyssen til Mandag Morgen.

Politikere kan altså lyve, fordreje sandheden og ignorere fakta, uden at miste hverken troværdighed eller vælgere. Men hvordan er det kommet dertil?

To much information!
Ifølge Ole Thyssen og de andre forskere skal forklaringen blandt andet findes på nettet.

For en af de overvejende grunde til at vi ikke er bedre til at faktatjekke er ganske simpelt, at der er alt for meget information på nettet, der er mere spændende end fakta, forklarer Ole Thyssen.

”Når folk som Trump går langt over stregen, drukner det i vældet af informationer og bliver hurtigt gårsdagens nyhed. At læse en korrektion er mindre interessant end at høre, hvad der bliver sagt i dag,” siger han til Mandag Morgen.

Det lyder måske paradoksalt, for burde Google ikke være en gave til enhver faktatjekker? Men faktisk har søgemaskinen ikke helt den effekt på os, forklarer Michael P. Lynch, der er amerikansk professor i filosofi på University of Connecticut og forfatter til bogen ‘The Internet of Us: Knowing More and Understanding Less in the Age of Big Data’. Google gør os nemlig dovne og ukritiske overfor vores informationskilder.

”Det er et paradoks, at vi har så meget information, men ser ud til at vide og forstå meget mindre. Når folk allerede tror, at de har svaret, eller at Google kan give dem svaret meget hurtigt, opfordrer det dem til at være meget dovne og ikke kigge ned under overfladen på det, de finder online.”

Vi kan ikke finde sandheden på Facebook
Sociale medier som Twitter og Facebook går selvfølgelig heller ikke fri, når der skal uddeles ansvar for vores lemfældige omgang med fakta.

Twitters krav om at udtrykke sig på 140 tegn, gør ikke noget godt for nuancerne i vores formidling. Og på Facebook har vi en tendens til at dele viden og blive venner med de mennesker, som vi deler holdninger med. Det skaber det, man kalder for ekkokamre, hvor vi forstærker den samme holdning i et lukket forum, indtil holdningen bliver nærmest ekstrem.

”Ligegyldigt hvor vildt ens synspunkt er, kan man finde bekræftelse på det online. Det er ikke, fordi folk er ligeglade med sandheden, selv om nogle nok er. Det er mere, fordi de ved, at det er sværere end nogensinde at finde ud af, hvad der virkelig er sandheden. Men selv om folk er dårlige til at finde den og er mere ligeglade, betyder det ikke, at den objektive sandhed forsvinder,” siger Michael P. Lynch til Mandag Morgen.

Virksomheder skal stadig tale sandt
Det postfaktuelle samfund kan måske lyde som en drøm for enhver kommunikationschef i det private erhvervsliv, men faktaresistensen strækker sig ikke helt ind i den kommercielle verden.

Det vurderer Pia Stoklund, der er viceadministrerende direktør og partner i det danske kommunikationsbureau Mannov.

“Det er ikke en udvikling, der gælder virksomheder. Hvis du som virksomhed bliver taget i at tale usandt, så kan det få fatale konsekvenser for dit omdømme og din forretning,” siger Pia Stoklund.

Faktisk, mener hun, har internettet og sociale medier gjort det sværere for virksomhederne at slippe afsted med uetiske handlinger.

“Tidligere kunne virksomheder nemmere drive forretning på én måde på hjemmemarkedet, og samtidig for eksempel have børnearbejdere ansat i Indien, uden at kunder lagde mærke til det. Men med internettet og de sociale medier er gennemsigtigheden blevet større, så virksomhederne er nødt til at have en ordentlighed, der holder hele vejen igennem,” siger hun.

Du skal være ordentlig, når du tjener kassen
Det kan være svært at forklare, hvorfor, at der er forskel på sandhedskravene til virksomheder og politikere, men generelt, forklarer Pia Stoklund, er der en forventning til at især store virksomheder med stort overskud tager et samfundsansvar.

“Der er en diskurs om, at når du har et milliardoverskud, skal samfundet have noget igen. Og det er svært at være en god corporate citizen, hvis du ikke har troværdigheden i orden,” siger hun.

Selvfølgelig er der virksomheder, der er sluppet afsted med at lyve igennem tiden. Men spørger man Pia Stoklund, vil det i langt de fleste tilfælde være kommercielt selvmord.

“Hvis man som virksomhed gerne vil have succes på den lange bane, så skal man holde sig til sandheden. Selvfølgelig kan du godt fremhæve bestemte ting og påvirke dine interessenter. Men du er også nødt til at stille op og tage ansvar, når du bliver præsenteret for mere kritiske vinkler omkring din virksomhed. Ellers kan du ikke opbygge troværdighed,” forklarer hun.

Jesper Knudsen

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber