Thor Thorøe har haft stor succes med is-eventyret Paradis. I dag sælger han stadig is og andre søde sager, men samtidig skaber han også et bedre liv for småbønderne i Afrika. Thor fastholder, at alle både kan og bør gøre sin del for en bedre verden.
Thor Thorøe har altid haft store ambitioner om succes. Han ville gerne være millionær, inden han fyldte 30. Og han har beskrevet sig selv som “født iværksætter og idéudvikler”.
Da han i slutningen af 90’erne blev forelsket i en italiensk pige hvis far ejede en isbutik, gik det op for ham, at is var virkelig lækkert, og det skulle senere munde ud i den succesfulde forretning, der ligger bag brandet Paradis. 50 danske butikker og 10 udenlandske er det blevet til – den første åbnede i Aarhus i 2000.
Thor udlevede i stor stil sin drøm.
“Med Paradis handlede det om profit og om at vækste uden at skele så meget til, hvordan det hele egentlig påvirkede den verden, vi lever i. Det eneste, der var fokus på, var at få flere butikker og franchisetagere og sørge for at kunderne var glade og tilfredse med det produkt, vi havde,” fortæller han.
I dag er Thor Thorøe dog ikke længere en del af Paradis. At være iskonge skulle vise sig ikke at være nok. Hele familien rykkede derfor til Afrika, hvor Thor åbnede en chokoladefabrik. Det var grundstenen til det, der i dag skulle blive til det nye koncept ved navn Social Foodies, som Thor Thorøe driver den dag i dag. Han fandt nemlig ud af under sin rejse i Afrika, at man kan blive rig på andre måder end blot den økonomiske. Det gik op for ham i mødet med en masse spændende mennesker, at man også bør have en social ansvarlighed.
Social Foodies indkøber en del af sine udsøgte råvarer direkte fra Afrika. Således har Thor Thorøe sat en masse afrikanere i arbejde og endda øget mange bønders indkomster med over 2000 procent.
Men Social Foodies startede ikke som en forretningsidé. I virkeligheden ville Thor bare gerne prøve at gøre noget godt for verden – ikke kun sælge is til danskerne. Det var først senere, han opdagede, at der også var et forretningspotentiale, som både han selv og de hårdtarbejdende afrikanere kunne få glæde af.
Både profit og purpose
At få idéerne i den rækkefølge er usædvanligt, pointerer Thor Thorøe.
“Når man bygger en virksomhed op, så starter man tit med sit “what”, og derefter sit “how” og til sidst sit “why”. Det jeg var i gang med var et why. Jeg hjalp en masse mennesker, der ikke havde noget som helst. Det fik mig til at indse, at jeg var i gang med noget stort.”
I 2012 gik turen tilbage til Danmark og herefter tog han fat på de andre dele af virksomhedsligningen – nemlig what og how. Valget faldt igen på is, men også chokolade og nødder. Og så var Social Foodies i gang som et fuldbyrdet koncept. Et koncept som gav rigtig god mening.
“Vores why er vores særpræg. Det er unikt at vi kan sige “jamen, det er ikke vores vision at tage ned for at hjælpe Afrika, for vi har allerede gjort det – og er i gang med det stadigvæk”. At man har gjort det, har haft den største effekt hos kunderne. For jo mere de køber, jo mere skal vi jo købe ind fra Afrika,” forklarer Thor Thorøe.
Social Foodies handler altså ikke om velgørenhed eller nødhjælp – det er ikke en NGO. Handlen med råvarerne sker direkte med producenterne og ikke gennem mellemled. Det er en god forretning for alle de involverede. For ja, det er en forretning med stort F. Man kan nemlig godt både tjene penge og have gode og sunde værdier og formål.
“Hvis man i fremtiden skal overleve på et konkurrencepræget marked, skal man være meget mere purpose-driven. Også med hensyn til relevans. Når folk kommer hjem og har produkter med fra os, så er det vigtigt for dem at kunne fortælle en historie til deres venner. Symbolikken gør forskellen,” siger Thor Thorøe.
Og nej, det er altså ikke umuligt både at have fokus på bundlinjen og på den gode sag.
“Hvis der er nogen, der ikke mener, man både kan skabe profit og kæmpe for en bedre verden på samme tid, så er de meget velkomne til at ringe til mig. Jeg kan sagtens finde måder, hvorpå det kan lade sig gøre. Der er ingen undskyldning. Det kræver mod og interesse i hele organisationen, men man kan altid finde måder, hvorpå man kan gøre verden til et bedre sted,” understreger Thor.
Forbrugeren har også et ansvar
Noget, der især optager Thor Thorøe i øjeblikket, er forbrugeradfærd. For den er nemlig lige så vigtig som virksomhedernes adfærd. Det er med forbrugeradfærden, at man for alvor kan sortere de mindre gode virksomheder fra til fordel for dem, der gør en forskel og har sunde værdier.
“Hver gang du køber ind som kunde, så er der altid et til- eller fravalg. Du har to produkter, det ene koster måske 20 kroner mindre end det andet. Men hvis det billigste produkt er forarbejdet i en virksomhed, hvor halvdelen af medarbejderne er gået ned med stress, og der er en personaleomsætning på 50 procent hvert eneste år, fordi folk ikke kan lide at arbejde der – så koster det jo samfundet væsentlig flere penge end det produkt, hvis bagvedliggende virksomhed er sober, og hvor alle er glade og bliver hængende. Så kan det måske bedre betale sig for dig at købe det dyre produkt sådan rent samfundsøkonomisk,” forklarer Thor Thorøe.
Han tror på, at man i fremtiden skal tænke sig meget mere om som forbruger.
“I virkeligheden falder forbrugeradfærden hele vejen tilbage på den skattebillet, man skal betale i sidste ende. Det er uoverskueligt for mange at se, men hvis man visualiserer det gennem det produkt man køber, så tror jeg på i fremtiden at folk vil blive mere opmærksomme på det, og at hele vores system vil arbejde hen imod, at vi bliver mere bevidste omkring vores køb,” siger Thor.
Som eksempel fremhæver han en lille anekdote fra sin egen hverdag.
“Den anden dag gik jeg ned ad Nørrebrogade med mine to sønner for at få en shawarma. Så går vi forbi en kiosk, hvor de skilter med tre Snickers for 10 kroner. Der skal man tænke sig lidt om. Drengene er enige om, at det er et godt tilbud, men jeg mener, man bør stille spørgsmålstegn ved sådan en pris. For at de kan koste så lidt, må der jo være en underliggende grund til,” fortæller Thor Thorøe og fortsætter:
“Og så kan man se på, hvordan det i sidste ende påvirker samfundet. Det giver mening, at man ser sig om, når man køber. Hvis vi alle sammen købte tre Snickers til 10 kroner, så ville vi bare ikke kunne sende vores ældre på plejehjem eller os selv på hospitalet.”
Thor Thorøe ser det også som et væsentligt problem, at så mange virksomheder forsøger at flytte pengene ud af landet for at undgå betale skat.
“Tænk på hvor meget rigere samfundet ville være, hvis alle stod inde for og bød ind til fællesskabet. Hvis de få i verden, der har virkelig mange penge, bliver ved med at være grådige og rage til sig i forskellige kanaler, så går det galt til sidst,” siger han.
Men penge har nu altid været et omdrejningspunkt – og især i forretningsverdenen. Det fokus vil nok ikke flytte sig fra den ene dag til den anden, men Thor mener, at det i sidste ende er muligt.
“Penge har altid været en driver og vil altid være det. Så længe systemet er, som det er, bliver det nødt til at være pengene, der er vigtigst. Hvis nu det var sådan, at jo mere godt man gjorde for fællesskabet og demokratiet, jo lavere skat skulle man betale, så ville det være anderledes. Men det vil nok taget godt 100 år at ændre på denne tilstand,” konkluderer iværksætteren.