Likes er ikke nok for brugerne af de sociale medier. Vi vil have skriftlige kærlighedserklæringer
‘Smukke skat’, ‘Du er den bedste’ og ‘Jeg elsker dig’. Det er nogle af de vendinger, brugerne på de sociale medier smider om sig med løs hånd. De rosende ord er den gangbare valuta online, og det gensidige bytteforhold er i højere kurs end likes.
Ifølge Anne Dencker Bædkel, der er sociolog og fremtidsforsker, er der sket en omvæltning det seneste år. Likes har mistet deres værdi, og i stedet har en flod af komplimenter taget over.
“Indenfor det seneste års tid er der kommet en opfattelse af, at et like er blevet for nemt. Det vil altid betyde mere, når man skriver en personlig besked”, fortæller Anne Dencker Bædkel.
De unge iscenesætter hinanden
De mest aktive på sociale medier er unge. Og blandt dem er tendensen meget tydelig.
I et debatindlæg i Information beskriver Malene Charlotte Larsen, der forsker i unges brug af sociale medier på Aalborg Universitet, at statusopdateringer i høj grad handler om det samvær, man har offline. På den måde indgår de unge brugere i hinandens selvfremstilling, og de kærlige beskeder har stor betydning for deres selvforståelse.
“Når unge skriver ‘Jeg elsker dig’ eller ‘ Du er smuk’ på tværs af hinandens profiler, er der tale om en måde at bekræfte og blive bekræftet på, som kan være en vigtig del af socialiseringsprocessen som ung,” skriver hun.
Den såkaldte kærlighedsdiskurs må dog ikke være tom og overfladisk. Det handler om, at kærlighedserklæringerne skal afspejle autentiske relationer.
Kærlighedserklæringerne er også noget Søren Østergaard har bidt mærke i. Han er daglig leder hos Center for Ungdomsstudier.
“Hele sproget online minder om Beverly Hills gange ti, ‘Jeg elsker dig evigt og altid i anden potens plus to’. Sådan er sproget ofte i det virtuelle rum. Hvis ikke, er det i stedet meget sort. ‘Jeg hader dig for evigt og altid’. ‘Du er bare en sæk’”, fortæller han og fortsætter.
“Der sker noget med sproget, når vi skriver i det virtuelle rum, afhængig af om det er privat, eller om vi skriver offentligt. Det er ofte nemmere at skrive ting, end det er at sige dem.“
Facebook snupper din ungdomskæreste
Den kærlige tone på de sociale medier har en overraskende stor effekt på det analoge liv, eller IRL, som det hedder i cyberlingo.
Intimiteten online foregår nemlig i høj grad mellem venner, frem for kærester, og det har sågar fået majoriteten af de unge i ungdomsskoleårene til helt at fravælge at være i et forhold. Likes, emojicons og søde kommentarer opfylder de behov, som en partner normalt ville gøre, forklarer Søren Østergaard, der har holdt øje med tendensen siden 1995.
“Hvis man spørger de unge, så får de i dag den opmærksomhed, man plejede at få fra en kæreste, fra kommentarer og likes. Kæresten bliver i stedet en byrde,” fortæller han. Ifølge ham, er sammenhængen mellem de unges forhold – eller mangel på samme – og de sociale medier uundgåelig.
Udviklingen startede ved årtusindeskiftet, hvor de første online mødesteder netop fandt deres plads. I årene mellem år 2000 og 2005 faldt andelen af 7.-9. klasser, der havde kærester fra 40 procent til 24 procent. I dag er antallet faldet yderligere til 16 procent, viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, der bliver udgivet senere i år.
Skrift er den primære metode til at udtrykke kærlighed
Tendensen til kærlige gloser er langt fra forbeholdt de unge. Helt generelt benytter man i højere grad end nogensinde før skrift til at fortælle, at man holder af hinanden. Det fortæller Anne Dencker Bædkel.
“Selvfølgelig gør generationerne tingene forskelligt. Der er flere små dagbogsagtige beskrivelser hos de ældre generationer og mere følelsesmæssige beskrivelser på de yngre facebookbrugeres vægge. Men det, der er fælles, er, at vi udtrykker os mere skriftligt, end vi nogensinde har gjort før”, forklarer hun.
Fælles for statusopdateringerne er, at det er ting, man før i tiden ikke sagde højt.
“Man siger ikke særlig ofte højt til sine venner i Danmark, at man elsker dem. Det gør man på andre måder ved at være sammen med dem eller give dem et kram. I dag er det den skriftlige metode også en måde at udtrykke kærlighed på.”
Det betyder ikke, at folk i dag ikke er kærlige, når de er sammen. De sociale medier stiller blot en mulighed til rådighed.
“Vi er ikke mindre kærlige og sociale i den virkelige verden. Det er en myte. De sociale medier har givet os en ekstra mulighed og et ekstra lag. Dem, man snakker med på de sociale medier, er også dem, man ser mest i virkeligheden. ”
Anne Dencker Bædkel finder det meningsløst at skelne mellem den virkelige og den digitale verden. I dag er det to sider af samme sag. Hvis man skriver til sine bedste venner, at man elsker dem, vil det ikke være så meget anderledes, end hvis man stod og holdt om hinanden.
“Skrift er den nye måde at udtrykke sig på. Facebook er blot et andet offentligt rum. Og vi har altid været gode til at udtrykke kærlighed offentligt i Europa. Det er nye typer kærlighedserklæringer i nye typer offentlige rum.”
Fortæl dine kunder, at du elsker dem
Tendensen smitter også af på virksomhedernes tilstedeværelse på de sociale medier, hvor de i højere grad forsøger at være ‘venner’ med deres kunder.
Ifølge Astrid Haug, der til daglig rådgiver virksomheder og organisationer om sociale medier og digital strategi, er virksomheder meget mere emotionelle og personlige i deres kommunikation end for bare fem år siden.
“Det sker tit, at virksomheder fejrer, at de nu har de rundet 10.000 fans og takker deres følgere for at like dem. Så giver de noget kærlighed og noget opmærksomhed tilbage. Det hele sker på en meget venskabelig vis,” forklarer Astrid Haug.
Et eksempel er reklamebureauet Pravda, der i mandags lagde følgende besked på LinkedIn. Sådan! 2500 gange er der klikket “følg” på vores LinkedIn-væg. Det skal selvfølgelig fejres. Derfor har vi lavet en særlig video, der går ud til lige præcis DIG. Tak fra hele Pravda-teamet. Beskeden var suppleret af en video, der viste følgernes fornavne, møjsommeligt skrevet ned på 2500 farverige post-its.
Astrid Haug forklarer, at det er naturligt, at virksomhederne spiller på de mekanismer, der optræder på de sociale medier. Derfor er kommunikationen mellem virksomheder og kunder i dag også en del af kærlighedsvalutaen. Det ses blandt andet, når virksomheder laver konkurrencer på de sociale medier. Her handler det ofte om, at brugerne skal kommentere, hvem de gerne vil dele deres præmie med.
“Man kan skabe værdi, hvis man kan få modtagerne til at bruge den emotionelle kærlighedskommunikation i relation til ens produkt. Det kan for eksempel være en del af en konkurrence, at folk skal lave en kærlighedserklæring til nogen – hvem vil du dele oplevelsen med? Så får du noget for at give noget af dine relationer” fortæller hun.
Det er en personificering, som vi blandt andet andet kender fra Coca-Colas ‘navne-flasker’ og Anton Berg’s generøsitets kampagne.
Men det er ikke altid helt let, at være venner med kunderne.
“Ej, vi elsker bare alle vores følgere”
“Det, som er kunsten for en virksomhed på Facebook, er at være der på en så naturlig måde som muligt. De skal blende ind i den måde, man kommunikerer med sine venner og sit netværk på. Og det er jo netop der, man bruger emojis og en tone og sprog, som er venne-agtig frem for corporate. Det kan godt være en udfordring når virksomheder skal finde deres tone-of-voice.”
Det er heller ikke fremmed for virksomheder i dag at smide om sig med hjerter og kysse smileyer. Ifølge Astrid Haug, bliver netop emojis i højere grad brugt af virksomheder, og det er endnu et tegn på den meget følelsesmæssige kommunikation.
“Vi ser det ved brugen af emojis og gif’s for den sags skyld. Enhver virksomhed med respekt for sig selv bruger emojis på de sociale medier. Det gør de selvfølgelig ikke alle sammen, men man bruger emojis fordi det er det sprog vi taler, både børn og unge. Og det skal med i virksomhedernes kommunikation”.
Hvor grænsen går for kække kommentarer og hjerter, er noget man stadig diskuterer.
“Det sker, at nogen går over stregen. Det kan for eksempel være Skat, som er meget kække på Twitter og bruger emojis. Det er der nogen som synes er for meget,” siger Astrid Haug og tilføjer,
“Men hvem er det, der bestemmer hvor grænsen går? Hvor kække og personlige kan offentlige myndigheder tillade sig at være? Kan de sige ‘Ej, vi elsker bare alle vores følgere’. Vi er slet ikke færdige med at diskutere, hvor grænsen går”.