da
da
sv

Testimonial: Jeg får ikke bare inspiration, men også praksis med fra mit netværk

“Jeg får ikke bare inspiration, men også praksis med fra mit netværk”

Else-Marie Matzon, centerleder i Rudersdal Kommunen

For tredje sæson i træk er centerleder i Rudersdal Kommunen, Else-Marie Matzon, medlem af én af F5’s netværksgrupper målrettet offentlige ledere. Et medlemskab der ikke kun kaster refleksion og inspiration af sig, men også konkret aktion.

Når Else-Marie Matzon fem gange om året deltager i F5’s netværksgruppe Offentlig Ledelse 5 sammen med en række andre ledere inden for det offentlige, er det for at tage et udbytte med sig, som man ikke kan hente på kurser eller efteruddannelsesforløb.

“Jeg har valgt at være en del af dette netværk i stedet for at tage anden videreuddannelse. Det skyldes primært sparrings-delen, og at det er relateret til noget prasis. Der bliver lagt meget vægt på, at vi skal tage tilbage til vores forskellige organisationer efter møderne og foretage konkrete handlinger på baggrund af det, vi drøfter. På den måde er møderne mere end bare teori – modsat meget undervisning, hvor du sagtens kan lade dig inspirere, men det er sjældnere at du tager konkrete metoder med hjem”, forklarer hun.

Else-Marie Matzon fremhæver især fordelene ved, at der hver gang optræder en ny oplægsholder, og så er det ifølge hende helt afgørende, at folk kommer fra forskellige organisationer og med varierende ledertitler – dog på samme ledelsesniveau.

“Vores gruppe består af offentlige ledere fra mange forskellige organisationer, og det er en klar force. Jeg får inspiration og viden fra andre arbejdspladser, og det hjælper mig til at blive bedre til at løse mine egne opgaver. Jeg kan selvfølgelig få sparring hjemme i min organisation, men der taler jeg primært med personer, der minder om mig selv og tænker i de samme baner, og det giver ikke nye perspektiver”, siger hun.

Ifølge Else-Marie Matzon har det også en stor værdi, at der er tale om lukkede og fortrolige møder, hvor der er plads til at snakke ‘rent ud af posen’.

“Det betyder noget, at der er tale om et fortrolig netværk. Det gør, at man tør åbne mere op og være mere ærlig. Jeg kan fortælle nogle ting, som jeg måske ikke havde luftet hjemme i min egen organisation. Der er ikke noget på spil her, og det gør, at man kan være noget mere åbenmundet”, understreger hun.

Else-Marie Matzon mener, at et netværk, som det hun er medlem af hos F5, er oplagt for offentlige ledere, der arbejder indenfor de samme rammer af det politiske system.

“Vi sidder med mange af de samme problemer – uanset om man sidder i skattevæsenet eller i skolevæsenet – og det giver en samhørighed. Vi har nogenlunde samme spillerum, og det kommer os alle til gode. Derfor er folk åbne, og alle har noget på hjerte. Jeg kan i hvert fald anbefale et fagligt netværk, og jeg føler mig inspireret, hver gang jeg går derfra”.

Medlemskaber

Som medlem hos F5, sørger vi for, at du altid holder dig på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse.

Vil du være med i en netværksgruppe eller have et medlemskab der giver adgang til vores vidensportaler og events?

Bliv klogere på dine muligheder her.