Læg kortene på bordet, bed om hjælp og udvis tillid og respekt for andres faglighed. Sådan lyder ledelsesrådene fra tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, der måtte gå ydmygt til værks, da han fik til opgave at genopbygge skandaleramte SKAT.
Beslutsom, selvsikker og handlekraftig – pondusfyldte nøgleord, som traditionelt forbindes med en stærk leder, men står man pludselig med ansvaret for en rystet og kriseramt organisation, er det i stedet termer som tvivl og ydmyghed, der skal i spil.
Det mener Karsten Lauritzen (V), der som nyudnævnt skatteminister fik til opgave at genopbygge en skatteforvaltning i ruiner.
”Jeg har været i tvivl hver evig eneste dag, jeg er gået på arbejde som skatteminister”, lyder det ærligt fra Karsten Lauritzen, der ikke ser tvivl som et ledelsesmæssigt svaghedstegn.
”Jeg mener faktisk, at tvivl er godt. Man skal bruge sin tvivl til at udfordre og reflektere over, hvorvidt man træffer de rigtige beslutninger. Samtidig har tvivl fået mig til at lytte ekstra meget til andre, hvilket er en nødvendighed som leder, hvis man skal rette op på en krise”, forklarer han.
Begrebet krise er nærmest en underdrivelse, når det kommer til forfatningen på det skatteministerium, han indtog i 2015. Syv skatteministre på bare fire år var gået forud, og ifølge Karsten Lauritzen havde dårlig politisk ledelse samt en lang række fejlagtige beslutninger efterladt skatteforvaltningen i en katastrofal tilstand.
Historien om de mange skandaler i SKAT er dog ikke kun historien om et nedprioriteret og fejlagtigt drevet ministerium – det er også historien om, hvordan man sætter prop i en synkende skude ved hjælp af ydmyghed, slugte kameler og udstrakte hænder. I hvert fald hvis man spørger skudens tidligere kaptajn og manden med proppen – Karsten Lauritzen.
”Krisen i SKAT betød, at vi blev nødt til at blive klogere for at kunne tage hånd om udfordringerne. Vi blev nødt til at åbne op i stedet for at lukke os sammen om os selv. Derfor tog jeg meget tidligt den ledelsesmæssige beslutning, at vi blev nødt til at være ærlige, lyttende og inddragende. Når man står i en svag situation, så må man gå ydmygt til værks”, siger han.
Skeletterne i skatte-skabet
I dag er Karsten Lauritzen Venstres forsvarsordfører, men erfaringerne fra tiden i Skatteministeriet har han taget med sig. Samtidig er det erfaringer, som mange virksomhedsledere, ifølge ham, vil kunne drage nytte af.
”Skaden er sket, men det er mit håb, at krisen i skatteforvaltningen og de erfaringer, jeg har gjort mig som skatteminister, kan komme andre til gode. Derfor vil jeg gerne bruge kræfter på at fortælle, hvad der gik galt, og hvad vi kan lære af det – især set ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv, da virksomhedsledere – ligesom mig – kan havne i en situation, hvor man bliver nødt til at træffe svære beslutninger for at styre gennem en krise”, forklarer han.
Da Karsten Lauritzen i juni 2015 tog hul på sin nye ministerstilling, var skatteforvaltningen allerede præget af flere skandaler. Over en tiårig periode havde omfattende nedskæringer hos SKAT kostet omkring 5.000 medarbejdere jobbet og ført til store forringelser. Samtidig stod det klart, at det digitale inddrivelsessystem EFI, som man – på trods af gentagende advarsler – havde taget i brug to år tidligere, var fyldt med fejl.
Da du blev udnævnt til skatteminister i 2015, fik du til opgave at forsøge at genoprette skatteforvaltningen efter en årrække med skandaler. Hvorfor påtager man sig frivilligt så tungt et ansvar?
”Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg ikke klar over problemernes omfang. Det betyder ikke, at jeg havde takket nej til ministerposten, hvis jeg havde vidst, hvor galt det stod til, men jeg ville uden tvivl have været væsentligt mere bange for, hvad der ville komme til at ske, og hvorvidt jeg kunne løfte opgaven”, indrømmer han.
Hvad Karsten Lauritzen ikke kendte til, var udbytteskattesagen, der sprang som en bombe bare to måneder efter hans tiltrædelse. I august 2015 stod det klart, at den danske statskasse fra 2012 til 2015 var blevet lænset for over 12 milliarder kroner i en sag om svindel med udbytteskat. En skandale der pludselig gjorde det klart for Karsten Lauritzen, at alle kort skulle på bordet.
”Da jeg overtog ministeriet, rullede EFI-sagen allerede, og da udbytteskattesagen kom i august, stod det klart for mig, at vi måtte have alting frem i lyset. Det var tydeligt, at vi stod med nogle voldsomme udfordringer, så jeg besluttede, at hvis der var flere problemer eller der lå flere problematiske sager, så skulle de frem nu”, understreger han.
Hvordan reagerede du, da udbytteskattesagen kom frem i lyset?
”Først og fremmest med en følelse af mismod samt en stor grad af bedrøvelse over, at problemerne var så store. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Hvorfor er der ikke nogen, der har gjort noget afgørende på et tidligere tidspunkt, for så havde det været meget lettere at tage hånd om.”
Lyt til din tvivl
Hvad kan andre ledere lære af dig og dine erfaringer fra din turbulente tid i Skatteministeriet?
”Er man leder af en organisation i krise, så er de afgørende nøgleord først og fremmest ydmyghed, ærlighed og tillid. De tre ting hænger sammen. Hvis man gerne vil genopbygge en troværdighed, skal man først have andres menneskers tillid, og så bliver man nødt til at være ærlig og ydmyg”, siger han og uddyber:
”En af de konkrete ting, jeg foretog mig – og et råd jeg vil give videre – er vigtigheden af at lytte til andres faglighed. I mange organisationer hersker der ofte en manglende respekt for at se ting fra forskellige vinkler og fra andre fagligheder end den, man selv repræsenterer. Men når man står i en krise, bliver man nødt til at sluge sin faglige stolthed og lytte ydmygt til andre”, forklarer Karsten Lauritzen, der derfor tog adskillige møder med andre end blot sine embedsmænd.
Hvilket redskab har hjulpet dig allermest i din tid som skatteminister?
”Et af de redskaber, jeg har taget i brug – og det klogeste jeg har foretaget mig set fra et ledelsesmæssigt perspektiv – har været at tage møder. Og allerhelst personlige møder. Hvis der har været en udfordring, en uenighed, eller hvis nogen har haft et problem, så har mine embedsmænd typisk anbefalet mig at tage det på skrift, men situationen i skatteforvaltningen tvang mig til at gøre tingene på en anden måde. Det betød, at jeg, så ofte som overhovedet muligt, valgte at mødes med folk ansigt til ansigt. Jeg satte enorme mængder tid af til at lytte – også til folk, som jeg var uenig med eller som var kritiske overfor mig”, fortæller han og opfordrer generelt til at kommunikere mindre på skrift.
”Skriftlig kommunikation er blevet en sygdom – både i den offentlige og i den private sektor, men også i det samfund, vi lever i. Det kan skabe store misforståelser, hvorimod det giver et helt andet og meget mere konstruktivt udbytte at mødes fysisk.”
Et halvt fyldt glas kan flytte tro
Når Karsten Lauritzen om morgenen stemplede ind i Skatteministeriet, var det bevæbnet med en tvungen optimisme, der for ham var nødvendig for at lykkes med genopretningen.
”Det er svært at være i en situation, hvor man er presset hele tiden. Der er folk efter dig både på Christiansborg og i dagspressen, men det var vilkårene og de rammebetingelser, der gjorde sig gældende for mig. Min måde at håndtere det på var ved at forsøge altid at være konstruktiv og prøve at se de positive ting – selv i de meget negative. Det handler om indstilling og for nu at benytte en floskel, der er alt for brugt, så er der forskel på, om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. Jeg blev nødt til at bevare en optimisme for at tro på, at det kunne lykkes, og det tror jeg generelt er en nødvendighed som leder, når man står med store og svære udfordringer”, lyder rådet.
Din tid i Skatteministeriet er forbi, men hvis du skal evaluere din egen præstation som skatteminister, lykkes du så med at få bragt SKAT tilbage på ret køl?
”Det bør i virkeligheden være op til andre end mig at bedømme, men det lykkes mig i hvert fald at besidde posten i fire år. Da jeg kom ind i skatteministeriet, var der nok mange, der anså det for at være en milepæl bare at sidde på posten i nogle måneder, så lidt har jeg måske gjort rigtigt. Jeg synes i hvert fald, at jeg har efterladt en skatteforvaltning i noget bedre stand, end den jeg overtog,” lyder det fra Karsten Lauritzen.