Frygten for at fejle sidder latent i de fleste, og når vi laver en fejl, taler vi helst ikke højt om det. Teaterdirektør Mette Wolf mener, at dårlige resultater og fejl indeholder den nødvendige lære for at skabe de bedste resultater.
“Det var jo meget nemmere, hvis man solgte grøntsager og kunne måle kvaliteten på smag og udseende. Smager det godt? Har det brune mærker? Men det er teaterkunstens præmis, at den altid er til diskussion. Vi laver jo ikke forestillinger, der hver gang får seks stjerner – sådan er virkeligheden bare ikke.”
Teaterdirektør Mette Wolf er en garvet kvinde i den danske scenekunst og har flere år som leder bag sig i dansk teater. Som dramaturg og med bred erfaring i at skabe og formidle kunst og kultur, kvalitetssikrer hun scenekunsten på Nørrebro Teater. Dermed færdes hun i et miljø, hvor fejl opstår, og hvor det ikke handler om at undgå og eliminere dem, men snarere at identificere og omfavne fejlene.
Og fejl er oppe i tiden. Modet til at begå dem er blevet det nye sort blandt mange erhvervsledere. Alligevel er det de færreste organisationer, der er gearet til at kunne håndtere fejl og svipsere. Det problem har Mette Wolf tacklet for længe siden.
“Vi kan jo godt lide fejlene. Det er en del af den kunstneriske proces at være i tvivl og være søgende, og selvom procesplanlægning er et vigtigt arbejdsredskab, må vi ikke blive alt for lukkede og tro, at vi kan sætte alt ned i nogle arbejdsgange og kutymer. Nogle gange går produktionen bare af nogle omveje, hvor det at øve en scene tager tre timer i stedet for en halv time,” siger Mette Wolf og forklarer, at det kræver en fleksibilitet, som Nørrebro Teater skal kunne afspejle.
Fra fast medarbejderstab til et hus fyldt af projektansatte
Ved årsskiftet runder Mette Wolf sit fjerde år som teaterdirektør på Nørrebro Teater, hvor hun til dagligt navigerer i et foranderligt arbejdsmiljø. For selvom den faste medarbejderstab tæller under 20 personer, er der måneder, hvor teatret er fyldt med 60-100 projektansatte teaterarbejdere og kunstnere.
“For mig handler det om at have en så velfungerende, toptunet professionel og empatisk fast gruppe af medarbejdere som muligt. Det er derfor min opgave hele tiden at udstyre og tilbyde dem mest mulig viden om, hvilken retning vi går i, hvilke værdier vi har, hvordan arbejdsmiljøet og tonen skal være – ikke kun når det handler om effektivitetskrav, men også på de menneskelige og eksistentielle egenskaber, for de skal kunne rumme, når harmonikaen strækkes ud,” forklarer Mette Wolf.
“Ambitionen er, at Nørrebro Teater skal være Danmarks bedste teater-arbejdsplads, det er der ingen tvivl om, for det har stor indflydelse på det, vi ender med at lave. Hvis folk har det godt, har en glæde ved det, vi laver, og kan forstå den dybere mening med det, så smitter det altså af på den teaterkunst, vi viser på scenen og publikums oplevelse af den. Uanset om man er teatermedarbejder bag scenen, eller om man er ansat i baren, er det vigtigt at vide, hvorfor man skal løbe stærkt lige nu,” siger Mette Wolf og understreger, at teaterarbejde i høj grad handler om at løfte i flok og bygger på det kollektive samarbejde.
“Det er jo de fastansatte, der giver vores idéer videre. Det er dem, der hele tiden er understrømmen. Dem, der har en bestemt omgangstone, som møder idéer på en bestemt måde, og hvis de ligesom er tydelige omkring det, så bliver projekterne også, som vi vil have dem i arbejdsmiljøsammenhæng. Der har man et kæmpe ansvar som fastansat på et teater. Den tone vi har mellem hinanden og de værdier, vi sætter højt, det er jo dem, man som skuespiller og instruktør skriver sig ind i, når man er her. Jo mere tydelige vi er omkring det, jo lettere er det for dem at navigere i.”
Et opgør med nulfejlskulturen
Som Danmarks største morskabsteater, med plads til 620 publikummer, mener Mette Wolf, at Nørrebro Teater er forpligtet til at lave forestillinger, der appellerer bredest muligt. Men når det er sagt, mener hun også, at teatret er forpligtet til at lave forestillinger, der ikke kan overleve uden statsstøtte:
“Vi skal udvikle teaterkunsten, og det vil sige, at vi skal turde satse og eksperimentere,” siger Mette Wolf, der med ansvar for både kunst og økonomi ser det som en ledelsesopgave at bevare og fastholde kreativiteten og det at turde begå fejl.
“Det handler om at gøre op med nulfejlskulturen, hvilket også er enormt svært, fordi vi samtidig lever i en tid, hvor vi bliver presset på ikke at begå fejl og effektivere os endeløst ud af besparelser. Så man tager nogle mere sikre valg, og det er vildt ærgerligt, at vores kulturbutik er skruet sådan sammen.“
Faldende støtte hindrer fejlkultur
“Vi anerkender, at det kulturelle område på lige fod med andre offentlige områder også må spare. Og på samme vis anerkender vi, at de 2% besparelser, som vi siden 2016 har været underlagt, også har haft visse positive effekter, hvor vi har været tvunget til at tænke ud af boksen, effektivisere, digitalisere og finde nye løsninger. Men nu er smertetærsklen nået!”
Sådan lød udmeldingen fra Teatercentrum og Dansk Teater, der for nylig sammen med 20 andre kulturinstitutioner sendte en fælles appel til kulturministeren om allerede fra 2019 at afskaffe eller aftrappe det omtalte omprioriteringsbidrag. Og som en del af Dansk Teater var Nørrebro Teater også afsender på det åbne brev til kulturministeren.
“Økonomien presser os til, at vi skal være mere salgsorienterede – hvad kan betale sig? Hvad sælger? Hvad vil blive en succes?,” forklarer Mette Wolf og tilføjer:
“Nogle gange kan man jo tænke, om idéen er, at jeg bare skal have flest mulig herind? Eller er ideen at lave det bedste teater, som flest muligt gider at se? Hvad kommer først? På Nørrebro Teater er det en succes, når vi har lavet en forestilling, mange er begejstrede for, og som mange har købt billetter til. For det genererer mere, når folk siger, at det er en god forestilling. Og det er kunsten, der skaber den generering.”
Mette Wolf forklarer, at det typisk hænger sådan sammen, at teatre i sparetider vælger at skære nogle af prøveugerne fra.
“Hvis man nøjes med fem uger i stedet for syv eller otte uger, sparer man flere ugers løn. Langt hen ad vejen er der gode ting ved at gøre det, men man misser også noget ved det,” siger Mette Wolf og fortæller, at hun sidste år selv havde skåret prøverne ned til seks uger på alle produktioner, men at hun denne sæson har valgt at sætte det op til syv uger på de store forestillinger.
“Der var nemlig ikke plads til at begå nogle fejl.”
At stille sin egen tvivl til rådighed
Selvom økonomiske besparelser kan være en klods om benet, er det ikke dårlige salgstal, der holder Mette Wolf vågen om natten. Det er snarere, hvis en eller flere medarbejdere ikke trives på teatret, og det har været en rejse for hende at erkende, at det ikke kun er hendes ansvar som leder, at folk kan lide at gå på arbejde.
“Det er de relationelle konflikter, der kan holde mig vågen om natten. For eksempel hvis jeg kan fornemme, at der er en skuespiller, der virkelig ikke er glad for at være her. Salgstal kan selvfølgelig være stærkt bekymrende, men der gør vi i forvejen alt, hvad vi kan. Det med relationerne kan være sværere. Jeg prøver at sortere i tingene, hvad kan jeg reelt gøre noget ved? Og hvad kan jeg ikke gøre noget ved? Ellers fik jeg jo aldrig sovet om natten,” siger Mette Wolf. Hun er af den overbevisning, at det gode arbejdsmiljø udspringer af, at alle i en organisation føler ejerskab for det, de laver, og tør sige deres mening. Derfor forsøger hun at være et forgangsbillede og skabe et tillidsfuldt arbejdsmiljø.
“Jeg er ikke bange for at være skrøbelig. Der er da en masse spørgsmål, jeg ikke har lyst til at høre, spørgsmål der kan være irriterende at blive stillet, fordi jeg ikke kender svaret. Men jeg forsøger at vise, at jeg kan have den type af spørgsmål på mine skuldre. Jeg stiller også gerne min egen tvivl til rådighed. Går jeg og er i tvivl om noget, jeg ikke kan sætte ord på, så siger jeg det højt, og har jeg taget nogle forkerte beslutninger, siger jeg også det, så alle er med på, at selvfølgelig begår vi fejl.”
Foto: Büro Jantzen