“JEG TROR MINDRE OG MINDRE PÅ ANCIENNITET”

6. oktober 2017

At man har lavet noget i 25 år, betyder ikke altid, at man er god til det – set med nutidens briller. Det mener Søren Rasted, der på tværs af årtier har leveret hit på hit i musikkens verden. Ydmyghed og lydhørhed over for forandring er hans drivkraft.

Musikeren og produceren, Søren Rasted, kender du sikkert mest fra popmusikkens verden. Måske har du endda også sunget med på numre som Barbie Girl eller Party i Provinsen. I så fald er det er et godt udgangpunkt for at læse den her artikel, fordi så har du måske lagt mærke til det samme som Søren Rasted: Nemlig at popmusik ændrer sig hele tiden. Ikke selve kernen i og formålet med musikken – men formen, måden den bliver præsenteret på og bliver produceret på. Et godt popnummer samler stadig folk på dansegulvet, men tonerne fra 90’erne rykker bare ikke altid så meget i fødderne på de 20-årige, som hos de 40-årige. Der skal ligesom andre greb til i dag. En anden rytme. En anden lyd.

Så hvad kan man konkludere ud fra dét? Man kan konkludere, at der ikke er noget galt med popmusik, men at man er nødt til at producere den på nutidens præmisser. Ellers kan man ikke lave et hit.

Den sætning burde man næsten brodere og hænge op i de fleste virksomheder. For den gælder ikke ikke kun for popmusik, men for en lang række andre ting i verden lige fra biler til bukser og kaffe. Det er nok de færreste, som ønsker, at deres virksomhed, produkt eller service skal opfattes som gammeldags eller utidssvarende (Med mindre man decideret lever af at være “retro”). Så det handler om at blive ved med at være relevant.

For Søren Rasted har dét, at han konstant har opdateret sig selv på, hvad der er “nutidens greb”, været grunden til, at hans musik stadig er relevant på den danske popscene. Lige nu hitter han i øvrigt også med konceptet “Den grå side“, hvor forskellige danske musikere, komikere og skuespillere læser erotiske noveller op.

I det hele taget har Rasted været god til at ramme tidens trends, og hans metode til at gøre det, er ikke kun relevant for popmusikere, men sandsynligvis for de fleste, der producerer eller leverer noget.

Gamle rotter skal spørge

“Jeg tror bare mindre og mindre på anciennitet. Eller det er måske lidt hårdt sagt, for selvfølgelig betyder erfaring noget for den kvalitet, man leverer. Men jeg oplever bare ikke, at erfaring er nok,” siger Søren Rasted.

På kommentaren om, at han jo efterhånden selv er en “gammel rotte i faget”, lyder først en lille erkendende latter og et ja, men derefter hurtigt:

“Men sådan har jeg det bare slet ikke. Jeg er jo hele tiden i gang med noget nyt. Fordi, jeg er med på, at jeg ikke ved alt. Derfor er jeg god til at involvere mennesker, som jeg tror kan give mig noget, som jeg mangler. Jeg arbejder altid med hold i forbindelse med projekter, fordi jeg kan se, at der opstår noget, når de her forskellige kompetencer mødes. Og jeg lytter også rigtig meget til de unge. Der er en anden tilgang og gnist,” forklarer han.

Fx har han på det seneste arbejdet sammen med meget unge lydteknikere, som har et helt andet forhold til lyd, end det traditionelle. Tidligere har musik helst skulle lyde velproduceret. Nu må det pludselig gerne lyde dårligt, og det er andre lydtekniske greb, der har betydning for, om det vækker lykke i radioen og på dansegulvet, fortæller Rasted.

“I en kreativ proces er det i det hele taget super vigtigt, at du hurtigt får input fra andre, så du ikke sidder og arbejder på noget i lang tid udelukkede ud fra, hvad du selv synes. Jeg kender mange, der ikke gør det, og det ender bare med et resultat, hvor man tænker; “Dét der, det kunne du have undgået, hvis du bare havde spurgt nogen andre…”

Gamle formler med nye trics

Søren Rasted gør sig med andre ord nøje umage med aldrig at trække “jeg har lavet det her længst, så jeg ved, hvad der fungerer-kortet”. Hvilket ellers kunne være nærliggende, når man i så mange år har formået at lave hit på hit. Så hvorfor er det ikke ok at hvile lidt på laurbærrene?

“Fordi, hvis man tror, man har regnet den for meget ud, så ender det tit med at blive kedeligt og forudsigeligt, det man laver næste gang. Man falder tilbage på det, der virkede sidst – men det er bare ikke en garanti for at det virker næste gang. Selvfølgelig er der nogle greb, som man ved virker i fx popmusikken, og dem skal man holde fast i. Vi ved fx, at et musiknummer skal op på 120 bpm, før du kan danse til det. Og en popvideo skal helst ikke handle om tragisk død under havet. Men når du så har styr på de greb, så handler det om at bygge videre, udvikle og skrue på små ting. Lære tricks fra andre. Jeg tror, man blive mere kreativ, når man accepterer, at forudsætningerne for succes hele tiden ændrer sig, ” siger han.

Som et eksempel fremhæver han et andet “hit”, de fleste af os kender, bare fra tv-verdenen:

“Sæt dig ned og se et afsnit af Rejseholdet. Det er kun 15 år gammelt, og alligevel vil du sandsynligvis begynde at undre dig over, hvorfor det var så vildt hypet dengang. Det er jo i virkeligheden ret kedeligt lavet. Det er klippet kedeligt, det er color gradet kedeligt… Historierne er gode nok, men den måde, vi laver tv på i dag, har allerede har forandret sig mærkbart på så kort tid.”

Dogmeregler for ungdommens lys

Med den slags eksempler kan stressen nemt melde sig over, at tingene konstant forandrer sig, og at vi hele tiden får nye og flere muligheder. For man fristes til at tro, at man skal lære dem alle sammen. Eller man bliver handlingslammet, fordi man snart ikke kan vælge. Men er det virkelig kun det, der er ungt og nyt, som gælder?

“Jah… vi har nok en vis forblindelse af de unge, og alt hvad der er nyt. Og nu sagde jeg lige, at anciennitet ikke nødvendigvis er nok, men omvendt synes jeg også, at det kan er et lige så stort problem, hvis de ældre og erfarne ikke bliver brugt og værdsat. For selvfølgelig kan de også en hel masse – værdien ligger i kombinationen,” siger Søren Rasted.

Han arbejder selv med det, han betegner som dogmeregler for sine projekter, hvor han ud fra sin egen musikalske sikkerhed og erfarenhed vælger en særlig begrænsning for projektet. Et slags kreativt benspænd, der både udfordrer ham og gør det lettere at tage et valg.

“Jeg kan godt lide at lave dogmer for det jeg laver. Hvis jeg producerer et nummer, kan det være, at vi SKAL spille alle instrumenter ind live. Eller der må IKKE være bas. Eller at vi skal synge strygerne ind. Så mit bedste råd til at udvikle noget nyt er, at du skal tage nogle få, udvalgte kreative valg i stedet for at gøre alt muligt. Og så hav is i maven og tro på, at det, du gør, er rigtigt.”

Læs også:

Spørg altid, hvad Anders And ville gøre

Fremtidens medarbejder skal forføres

Dansk iværksætteri kunne lære af Frodo

Stine Herdel Bjerre

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

læs mere

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

læs mere

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

læs mere

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber