da
da
en sv

Job hos F5

Det bliver du en del af

F5 Networking vil gerne flytte folk med viden, ligesom vi gerne vil flytte dansk erhvervsliv. Derfor har vi årelang erfaring med at samle, rådgive og inspirere ledere og deres organisationer – store som små.

Vi tilbyder mere end 80 faglige netværk, hvor danske ledere mødes for at drøfte de udfordringer og muligheder, de oplever. De mødes på tværs af brancher og på tværs af det offentlige og det private. Det er også i F5 Networking, at mange af Danmarks dygtigste og mest inspirerende erhvervsprofiler deler ud af deres viden, når de holder oplæg i vores netværksgrupper eller til vores BOX-konferencer.

F5 driver også magasinet F5 Update. Et onlinemedie, der holder dig opdateret på ledelse, arbejdsliv, digitalisering og innovation. Vores mål er at give dig aktuel viden om erhvervslivet, besvare relevante samfundsspørgsmål og dykke ned i nye tendenser, der kan være med til at forme fremtidens ledelse. Det gør vi gennem både nyheder, baggrundsartikler, portrætter samt videointerviews med spændende casehistorier. Vi ønsker både at oplyse, inspirere, overraske og hjælpe vores læsere til at flytte sig som fagperson og/eller leder.

I F5 tror vi på viden og vidensdeling. Vi tror, at de rigtige beslutninger kommer i kraft af viden, udsyn og ved at holde sig opdateret på den verden, man er en del af. Vi tror, de rigtige beslutninger træffes i fællesskab i kraft af den inspiration, sparring og indsigt, man får fra andre. Derfor tror vi på netværk. Vi tror på samarbejde på tværs af hierakier og fagligheder, og vi er nysgerrige – på hinanden og på fremtiden. I F5 får du som medarbejder hver dag ny viden, som vi håber, at du vil være med til at dele med dine kollegaer og med andre, så vi sammen kan flytte hinanden og det danske erhvervsliv.

F5 søger producerende event-redaktør

Hos F5 får du et spændende og udfordrende job, hvor du skal være med til at sætte dit præg på vores events. Du vil arbejde tæt sammen med redaktionen på vores magasin F5 Update, og gennem de mere end 400 netværksmøder, som F5 afholder hvert år, vil du få et grundigt indblik i de udfordringer, dansk erhvervsliv står med. 
Denne stilling er i København.

Læs hele jobopslaget her

F5 Medlemsservice søger talent inden for planlægning og service

F5’s medlemsservice er på udkig efter en ildsjæl inden for service og planlægning, der kan bidrage til udviklingen af vores nye medlemsserviceafdeling. Du skal sikre vores medlemmers tilfredshed under hele deres rejse, når de tilmelder sig en af vores ca. 70 faglige netværksgrupper. Denne stilling er i København.

Læs hele jobopslaget her