Kaffeplanten vil i dette århundrede uddø. Men hvor stiller det kaffepausen? For pausen er med til at øge medarbejdernes produktivitet og tilhørsforhold, forklarer forsker – og så skal der findes en erstatning.
Kaffen er en central spiller i de fleste menneskers liv, og er ofte den olie, der får arbejdshjulene til at dreje rundt. Men noget tyder på, vi må ud og finde en erstatning. For i dette århundrede vil Arabica-kaffen dø grundet klimaforandringer. De ændrede regnvandsmønstre og tørkeperioder er nemlig ikke noget den sarte plante kan klare, og derfor er det altså slut med kaffen omkring 2050-2080.
Og for at gøre ondt værre, så er kaffen ikke sådan lige at erstatte. Den finske kaffeproducent Paulig har eksperimenteret med deres Blend 2080 (året hvor kaffen definitivt ikke vil være der længere), og konklusionen er klar: Kaffeerstatning er langt fra den ægte vare.
”Det er utrolig svært at imitere kaffesmagen. Vi måtte kombinere en masse unikke og mærkelige produkter og tilberede dem på til tider ret specielle måder”, siger Jori Korhonen, der var med til at udvikle produktet, og forklarer, at resultatet blev en flad smag og en grundlæggende ”ret dårlig kop kaffe”.
”Kaffe uden kaffe er umuligt. Vi kan ikke gøre det”, lyder den kontante melding fra Marja Touri, chef-kaffesmager hos Paulig, der henviser til de 400 unikke smagsnuancer som kaffe indeholder.
Kaffepausen styrker ydeevne
Og hvordan ser arbejdspladser uden kaffe så ud? Det giver Pernille Strøbæk, lektor ved Københavns Universitet et bud på. Hun har forsket i kaffepausens betydning på arbejdspladser og mener, medarbejderne potentielt rammes på deres ydeevne, hvis navnlig kaffepausen er væk.
”Kaffepausen har en ret stor social betydning i både det private og det offentlige”, siger hun og forklarer, at hendes egne studier blev lavet på offentlige arbejdspladser, mens lignende studier viser samme vigtighed i andre brancher.
”Man har lavet forsøg hos det amerikanske universitet MIT, der peger på, at kaffepausen har en meget væsentlig betydning for bundlinjen og vores effektivitet”, siger hun og forklarer, at MIT testede to afdelinger hos IBM.
”Den ene afdeling blev fulgt med deres vante rutiner, hvor en anden afdeling fik indlejret to ekstra kaffepauser. Så fulgte man de to afdelinger socialt og økonomisk i et år, og den med flest pauser var faktisk mere produktiv efter et år”, siger hun.
Det clasher med den umiddelbare ide – at mange pauser går ud over ydeevne.
”Det kan virke lidt kontraintuitivt – at dem, der går fra ”fabriksbåndet” i længere tid end andre, faktisk er mere produktive. Men det er noget jeg også har set i en dansk sammenhæng. Dét at kunne trække sig væk fra det rent produktive og have en anden rolle på sit arbejde betyder noget, fordi man får en social værdi på arbejdspladsen”, forklarer hun.
Hvor stiller det kaffepausen?
Men hvis kaffen forsvinder, hvad sker der så med kaffepausen? Bliver den blot erstattet af energidrik, postevand eller alkoholfri pilsner?
”Både når vi ser på mine egne og andre studier så peger de på, at pausen skal have et indhold og en legitimitet. Og her er kaffen den ingrediens, der gør, at pausen bliver mere legitim at tage”, forklarer Pernille Strøbæk.
Samtidig understreger hun, at de færreste i dag tvivler på vigtigheden af at holde pauser. De er blevet mindre planlagte end tidligere og foregår ofte i mindre grupper uden om hele afdelinger. Og derfor er den klassiske kaffepause blevet en sjældenhed.
”Kaffepausen er som alle pauser kommet under pres. Mange steder har kaffen, navnlig i den offentlige sektor, aldrig været en overenskomstmæssig ret, men en praksis ledelsen godkendte. Selvfølgelig skulle medarbejderne have lov til fast at tale sammen om morgenen over en kop kaffe. Senere er den blevet omdiskuteret, fordi den, når den gøres op i mandetimer, svarer til for eksempel to årsværk”.
”Det er et eksempel på at kaffepauser som rettighed er presset. Så i dette gennemrationaliserede arbejdsmarked, er kaffepausen under voldsomt pres”.
Kaffepausen kommer
Kaffen på arbejdsmarkedet hænger uløseligt sammen med, at fagforeningerne forhandlede flere goder hjem i starten af det 20. århundrede. Her blev pausen som koncept introduceret. Samtidig viste et studie foretaget i 1920’erne på Ford-fabrikken, at pauser faktisk gør os mere effektive.
Og kaffepausen blev en stor succes i hele verden, hvor det tyske begreb Kaffee klatsch (kaffesludder) blev det nye sort.
I de senere år har kaffepausen ændret position i vores arbejdsliv, i takt med at pausen er blevet mindre formel. Flere steder har krav om effektiviseringer ramt kaffepausen, så pausen er gået fra at være fast indlejret i dagligdagen til et flygtigt pusterum i løbet af dagen. Det har konsekvenser for sammenhængskraften på arbejdspladser, fordi vi i højere grad selv vælger, hvem vi holder kaffepause med.
Kaffens død – og hvad så?
Tilbage til det første spørgsmål – hvis kaffeplanten dør – hvad så med kaffepausen?
”Jeg tror meget, det er en kulturtilvænning. Andre steder er det tepausen, og så er der også gruppen af de rigtig sjove pauser: rygepausen. Her har du en fælles coping-mekanisme, hvor jeg godt kunne tænke mig at finde ud af, om det der foregår er den samme dynamik som kaffepausen”, siger Pernille Strøbæk.
Hun forestiller sig, at erstatningsprodukter potentielt kan få en renæssance. For eksempel ”Rich’s”, der blev drukket under handelsblokaderne i verdenskrigene og laves af en blanding mellem blomsterroden fra cikorier, rug og byg.
”Hvis kaffen forsvinder tager pausen formentlig bare en anden form. Måske vi begynder at drikke noget af det forfærdelige erstatningspulver. Men kaffepausen skal nok bestå, for kaffepausen har så stor en betydning for vores hverdag”.